
Vores teamleder Anne, tiltræder stillingen som leder af kontaktcenteret pr. 1 juni. Vi søger derfor en ny teamleder til Frederiksberg Kommunes hjemmepleje i område 10, Finsensvej 80 B.
Om os
Den kommunale hjemmepleje på Frederiksberg er organiseret i tre geografiske områder samt et tværgående område og beskæftiger samlet ca. 450 medarbejdere.
Område 10 består af ca. 140 medarbejdere, der udgøres af sygeplejersker, en farmakonom, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter samt sygeplejerske med specialuddannelse i borgernær sygepleje og APN-sygepleje (Advanced Practice Nursing).
Den lokale ledelse i området består af en områdeleder og tre teamledere. Vi er fysisk placeret i området omkring Flintholm station på Frederiksberg.
Ledelsesteamet arbejder tæt og koordineret med fælles ansvar for drift, faglig udvikling og arbejdsmiljø. Vi prioriterer en åben og tillidsbaseret ledelseskultur med løbende sparring, fælles beslutninger og et stærkt fokus på sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af teams.
Vi arbejder desuden tæt sammen med vores tværgående funktioner, som understøtter både drift og faglig kvalitet. Det omfatter blandt andet vores kvalitetsorganisation, et kontaktcenter, sygeplejevisitation og en kommunal læge, der bidrager med undervisning og faglig sparring.
Om stillingen
Som teamleder har du ansvar for den daglige ledelse af fire tværfaglige teams bestående af engagerede og højt kvalificerede sundhedsfaglige medarbejdere. Du bliver nærmeste leder for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere tilknyttet disse teams. Samlet ca. 45 medarbejdere.
En central del af rollen er at facilitere samarbejde og udvikling på tværs af faggrupper, så medarbejderne har de bedste forudsætninger for at levere kvalitet i pleje og behandling hos borgerne.
Som teamleder arbejder du med faglig ledelse og understøtter medarbejdernes kompetencer i forhold til at håndtere komplekse pleje- og behandlingsforløb. Her sikrer du, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende retningslinjer, evidensbaseret praksis og effektive arbejdsgange.
Du har ligeledes ansvar for at koordinere og optimere de daglige indsatser og kørelister for det udekørende personale i tæt samarbejde med medarbejdere og planlæggere. Opgaven indebærer løbende arbejde med vagtplanlægning, ressourceallokering og opgavefordeling på tværs af borgerforløb og opgaver.
Om dig
Vi søger en engageret og tydelig teamleder med en solid forståelse for kompleksiteten i hjemmeplejen og stærke evner til at arbejde tværfagligt. Derudover forventer vi, at du:
Er autoriseret sygeplejerske
Gerne med ledelseserfaring fra hjemmepleje eller hjemmesygepleje, alternativt relevant erfaring fra andre områder i primærsektor fx visitation eller plejehjem
Har gennemført en lederuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende – eller er villig til at påbegynde en lederuddannelse på diplomniveau senere
Samarbejdsorienteret, der samtidig formår at arbejde selvstændigt og målrettet
Har en tillidsvækkende/skabende fremtoning, er åben og samtidig være selvkritisk
Har fokus på faglighed, kvalitet og rehabilitering kombineret med effektiv drift og ansvarlig ressourcestyring
Kunne se og imødekomme personalet på forskellige niveauer
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende lederstilling i et dynamisk og komplekst miljø. Vi tilbyder et arbejde, med en høj grad af medindflydelse i et stærkt lederteam.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning
Hvis du brænder for ledelse og ønsker at blive en del af hjemmeplejen og samtidig har de fornødne kvalifikationer, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte områdeleder Thomas Norman Svendsen på telefon 2898 3351 eller via mail Thsv03@frederiksberg.dk eller teamleder Jeannette Flatau på telefon 2898 3266 eller via mail Jefl01@frederiksberg.dk.
Ansøgningsfrist 17. maj 2026 kl. 23.00. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 21. maj.
Vi ser frem til at byde vores nye teamleder velkommen i ledergruppen i Frederiksberg Kommunes hjemmepleje.
Om Frederiksberg
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.









