Højborge: I Jægersborg er Konservative stadig et folkeparti

Der er godt med luft mellem husene i Jægersborg. Gamle ege- og bøgetræer har fået lov at vokse sig store, fylde ud og skabe en glidende overgang fra villaveje og bystøj mod syd til Eremitagesletten mod nord.

Sådan en tidlig sommerdag er det den grønne farve, der dominerer bybilledet her godt ti kilometer nord for de københavnske brokvarterer. Ganske som i det politiske landskab, hvor mere end hver anden i området stemte på De Konservative ved kommunalvalget i 2013.

De fleste personligt på Hans Toft, der fik fire år mere som borgmester i Gentofte Kommune med det traditionelle absolutte flertal i byrådet. I Jægersborg og resten af Gentofte er Konservative fortsat et folkeparti.

Det var da også her, partiet med 18 procent af stemmerne fik sit bedste resultat ved folketingsvalget i 2011.

Spørger man rundt blandt de lokale, er der flere grunde til, at det netop er i Jægersborg, man finder De Konservatives højborg.

En ting handler om tradition. Partiet har i kraft af sin lokalpolitiske dominans været en uomgængelig magtfaktor for de mennesker, der bor her. På godt og ondt.

Men mest på godt lyder det fra flere, som oplever Gentofte Kommune som særdeles veldreven og stabil.

En anden ting, der spiller ind på De Konservatives status i området, er penge. Eller nærmere indtægter. Høje indtægter. Det ser man ikke mindst på den nordlige side af Jærgersborg Allé, hvor mondæne villaer ligger side om side med små slotte.

Det er der en god del af landets millionærer bor, siger Emil Neuber. Og der man ifølge ham skal finde hovedforklaringen på Konservatives succes i området.

Emil Neuber er pensioneret vinhandler og bor sammen med sin kone på den sydlige side af Jægersborg Allé.

”Det er klart, at med så mange velhavende mennesker samlet på et sted, så står Konservative jo stærkt,” siger han.

Hans vinbutik, Charlottenlund Vinlager, blev for nogle år siden solgt til et par yngre og måske lidt for smarte fyre. Ifølge Emil Neuber kørte de i hvert fald hurtigt en god forretning ned.

For selv om det er et velhavende område, så reagerer kunderne, når priserne på en Côtes du Rhône med ét hæves fra 50 til 65 kroner.

De fleste kan uden problemer klare at betale 15 kroner mere for en flaske vin. Men tanken om at betale mere end nødvendigt kan få borgerne i Jægersborg og omegn til at stejle.

Man kan kalde det omkostningsbevidsthed. Men det dækker også over et andet facet af livet i området. Det er de velhavende, der sætter normerne, og så følger andre med, også selv om de måske ikke har helt så meget på kistebunden.

”Vi har jo også alle de fattigfine, der ikke lige er advokater eller direktører, men som gerne vil leve som om, de var,” siger Emil Neuber.

Set i et historisk perspektiv giver sammenfaldet mellem den økonomiske elites normer og konservativ succes god mening. Særligt i Jægersborg og omegn.

Udover nutidens velhavervillaer og Bernstoff Slot, var det også her kongemagten i gennem fire århundrede havde sit jagtslot. Der af navnet Jægersborg. Slottet forfaldt i løbet af 1700-tallet og blev til sidst revet ned.

Men kongens private vej, Jægersborgs Allé, der forbandt kongens slot i Charlottenlund med jagtslottet i Jægersborg, er fortsat hovedfærdselsåren. Og der hvor slottet tidligere lå, finder man i dag en nedlagt kaserne, hvor livgarden blandt andet har holdt til.

Bevæger man sig op og ned ad Jægersborg Allé midt på dagen, er roen noget af det mest bemærkelsesværdige.

I gadebilledet kan man møde en cyklende mor med et barn bag på, et pensionistpar, der lufter deres hund, og filipinske kvinder på vej ud for at handle.

Hertil kommer måske et par ryttere til hest, der skridter af sted i det dertil indrettede ridespor langs cykelstien.

Jægersborg er først og fremmest et sted, hvor folk bor. Et sted man bor godt, behageligt og ikke mindst trygt. Men hvor mange til gengæld bruger langt de fleste af dagtimerne på deres arbejde tættere inde mod København eller på forretningsrejse ude i verden.

Det gælder også for Jesper Marcus, der er næstformand i Konservatives vælgerforening i Gentofte Kommune. Selv driver han et reklamebureau.

I dag har han inviteret på kaffe og cowboy-toast i Jægersborg Boldklub, hvor hans søn træner.

Med til at fortælle om områdets særlige konservative præg har han Lisbeth Winther, der sidder i byrådet for partiet på tiende år.

Både hun og Jesper var aktive i det politiske arbejde i årene, inden Connie Hedegaard som Miljøminister trak stærke valg med afsæt i Gentoftekredsen. Med Connie fik man en politiker, der på flere måder rummede centrale konservative kerneværdier.

Udover en en stærk personlighed med klar politisk passion, var det selvfølgelig en force, at hun var kendt. Men det var ikke mindst hendes rolle som miljøminister og engagement i de globale klimaudfordringer, som vækkede resonans blandt borgerne i området.

"Det, vi som konservative med et lidt stort ord kalder generationskontrakten, er noget, der ligger rigtig mange på sinde.Vi skal værne om det, vi har, og helst levere et samfund, som er bedre, sundere og renere end det, vi overtog, til vores børn. Og det var noget af det, hun stod for," siger Jesper Marcus.

Men selv i det konservative kerneland mærker de den dybe krise, partiet befinder sig i på landsplan.

Efter én lang 30-årig nedtur er partiet i direkte kollissionskurs med spærregrænsen. I 1984 toppede formkurven med Poul Schlüter i spidsen med opbakning fra næste hver fjerde vælger. Nu er ikke engang partiets formand, Søren Pape Poulsen, sikker på at blive valgt ind.

Alene fra valget i 2007 til valget i 2011 blev partiets opbakning halveret fra omkring ti til fem procent. Det samme tendens slog igennem i Jægersborg blot fra et højere niveau.

Som Jesper Marcus ser det, er tre faktorer afgørende, hvis man vil forstå De Konservatives krise og udsving i vælgernes opbakning til et enkelt parti mere generelt; værdier, politik og personer.

Tager man værdierne først, er hverken han eller Lisbeth Winther i tvivl om, at De Konservative har potentiale til igen at blive et stort parti med afgørende indflydelse.

”I virkeligheden deler mindst tredive procent af danskerne de konservative grundværdier,” siger Jesper Marcus.

Det handler om balance, tilføjer Lisbeth. At ramme en fornuftig balance, der eksempelvis understøtter vækst i erhvervslivet uden at sætte miljøet over styr. En balance, hvor det liberale frisind ikke bliver på bekostning af samfundets svage grupper.

”På den måde har vi Konservative lokalt i Gentofte formået at samle partierne Venstre, Socialdemokraterne og Radikale Venstre hen over midten til et samarbejde,” siger Lisbeth Winther.

Når det nu ikke er værdierne, det er galt med, hvad så med politiken?

Den er for såvidt også, som den skal være. Partiets folketingsgruppe har bare svært ved at trænge igennem medielarmen med de gode budskaber, lyder vurderingen.

Det samme problem gælder for de personer, der repræsenterer partiet. Der er mange relativt nye ansigter, som den brede offentlighed endnu ikke har vænnet sig til. Det gælder både for partiets formand Søren Pape Poulsen og den lokalt forankrede folketingskandidat Casper Strunge.

”Det tager tid. Det er det lange seje træk, vi skal igennem nu,” siger Lisbeth Winther, som et ekko af partiledelsens argumentation.

De Konservative har ifølge Jesper og Lisbeth en afgørende styrke, som ingen af Folketingets øvrige mindre partier har. Man har et bagland med flere stærke bastioner, som partiet kan trække sig tilbage til - og samle kræfter til en kommende offensiv.

Med godt en uge til valget er det åbenlyse spørgsmål, hvor længe man skal vente, inden den styrke kommer til udfoldelse.

Vurderingen fra bænken i Jægersborg boldklub er, at man nok lige skal klare skærene i denne omgang. Den store revanche må vente lidt, men skal nok komme.

Indtil da kan Jesper Marcus trøste sig med, at det i det mindste fortsat er muligt at møde ligesindede i den lokale fodboldklub.

”Så længe jeg kan sige 'vi konservative', så skal det nok gå. Og det kan vi længe endnu.”

Altinget har besøgt de steder i landet, hvor partierne ved folketingsvalget i 2011 fik deres bedste valg. Dette er sjette reportage i serien: 

Læs vores reportage om Dansk Folkepartis højborg i Thyregod her

Læs vores reportage om Venstrehøjborgen Kalvslund her

Læs vores reportage om S-højborgen Randers her

Læs vores reportage om Enhedslisten på Nørrebro i København her.

Læs vores reportage om SF i Nakskov her.

Læs vores reportage om Det Radikale Venstre på Vesterbro her.

Læs vores reportage om de konservative i Gentofte her.