Debat

Professor: Krav om perfektion er et overgreb på vores børn

DEBAT: Nye tal om mistrivsel blandt anbragte børn og unge viser kun toppen af isbjerget. Det er nemlig ikke alene de anbragte, men en stigende andel af alle børn og unge, som har ondt i livet, skriver professor Hanne Warming.

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Warming
Professor i sociologi ved Roskilde Universitet

Når 28 procent af de anbragte børn og unge på et tidspunkt har forsøgt at tage deres eget liv, og 44 procent har overvejet eller rent faktisk udøvet selvskade, er det et vink med en vognstang, der selvsagt bør føre til kritisk granskning af indsatsen.

Imidlertid er disse tal kun toppen af isbjerget. Det er nemlig ikke alene de anbragte, men en stigende andel af alle børn og unge, inklusiv middelklassens, som har ondt i livet.

Derfor giver det ingen mening kun at rette blikket mod anbragte børn og unges individuelle ’psykologiske baggage’, eller mod kvaliteten af de særlige indsatser. Dette ikke sagt, fordi der ikke er plads til forbedring af disse indsatser. Det er der, og det skal vi bestemt også gøre. Men problemet og løsningen må ikke reduceres til det. Gør vi det, ender vi med lappeløsninger, fordi problemerne også skabes andre steder: nemlig i den almene samfundsmæssige formning af børne- og ungelivet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Kun det perfekte er godt nok
Et af de særlige kendetegn ved dagens samfund, sammenlignet med tidligere, er, at kun det perfekte er godt nok. Det perfekte er blevet normen for det ønskelige og forventelige både i forhold til, hvor lykkelige vi forventer og forventes at være, og ikke mindst i forhold til vores præstationer og selvoptimering: Det er i dag ikke nok, at du har hænderne godt skruet på eller er god til dansk, matematik og fremmedsprog.

Du skal også have de sociale kompetencer i orden, have charme, være kreativ, have styr på sundheden, udvise selvstændighed, engagement og fleksibilitet, have humor, samt være i stand til smilende at udtrykke dine frustrationer over krænkende adfærd fra kammerater, lærer og arbejdsgivere i girafsprog. Nåh.. ja, og så at fremstille dig selv i et positivt og overbevisende perfekt lys, samtidig med at du ikke må virke selvovervurderende.

Vi ikke alene svigter de anbragte børn og unge - vi er i gang med at udøve overgreb på en hel generation. Herigennem skaber vi individuel lidelse og enorme sociale problemer.

Hanne Warming
Professor i sociologi ved Roskilde Universitet

En overdrivelse?

Prøv at tjekke en tilfældig jobannonce, eller endnu bedre: de skemaer og tests, som anvendes i daginstitutioner, skoler og det sociale arbejde. Her ’måles og vejes’ børn og unge på alle parameter – det hedder helhedssyn. Og de ansvarliggøres gennem inddragelse og oplæring i selvevaluering og selvstyring.

Ja, jeg skrev inddragelse, der typisk tænkes som udtryk for demokratisering og empowerment, hvilket det også kan være. Desværre koloniseres inddragelse i dagens praksis imidlertid alt for ofte af bestræbelserne på at skabe fremtidens idealborgere, læs det veldisciplinerede og selvstyrende menneske, der hele tiden sørger for at optimere sine præstationer og ydeevne som (frivillig eller betalt) nutidig eller fremtidig arbejdskraft.

Inddragelsen bliver det ’rum’, hvor vi beder barnet eller den unge reflektere over, hvorfor han/hun vejer for lidt på ’perfekthedsvægten’, og selv komme med bud på, hvordan han/hun kan gøre det bedre. Vi installerer perfekthedsidealet, hvor man aldrig kan gøre det godt nok, og selv har ansvaret herfor.

Overgreb på en hel generation
Oveni dette kommer ændringer af uddannelsespolitikken og kontanthjælpsloven, som har betydet, at ’fjumreår’ ikke længere er acceptabelt, at der kæmpes hårdere om de nu langt mere begrænsede uddannelsespladser (kun de perfekte får plads), at de unge ingen hjælp får til at finde sig et arbejde.

Har man forældre og netværk med masser af ressourcer, kan der her være hjælp at hente i konkurrence-ræset – både til at komme forrest og til at håndtere, hvis man ikke gør det. Men har man ikke det, er man ilde stillet – og det er mange af de anbragte og en del af de øvrige. I det lys kan det ikke undre, at de får ’ondt i livet’.

Summa summarum: Vi ikke alene svigter de anbragte børn og unge - vi er i gang med at udøve overgreb på en hel generation. Herigennem skaber vi individuel lidelse og enorme sociale problemer både nu og i fremtiden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Warming

Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC
cand.scient.soc (Københavns Uni.), ph.d, samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi (RUC)

0:000:00