Rasmus Nordqvist
Villy Søvndal
Kira Marie Peter-HansenRasmus Nordqvist overhaler Villy Søvndal på SF's kandidatliste til EP-valget

SF's medlemmer har valgt partiets kandidater til det kommende europaparlamentsvalg.
Det meddeler partiet i en pressemeddelelse.
I august blev Kira Marie Peter-Hansen valgt som spidskandidat, og ved den netop afsluttede urafstemning har partiets medlemmer valgt rækkefølgen på nummer to, tre og fire på listen.
Resultatet er som følger:
- Kira Marie Peter-Hansen
- Rasmus Nordqvist
- Villy Søvndal
- Rikke Lauritsen
Formodningen op til afstemningen havde været, at den tidligere partiformand og udenrigsminister Villy Søvndal ville blive valgt som nummer to på listen. Det antydede han også selv forventninger om i et interview med Altinget.
"Det er også muligt, at vi får mere end to valgt ind, fordi SF står langt stærkere end for fire år siden. Jeg ved ikke, hvem den tredje bliver, men Rasmus Nordqvist stiller jo også op," sagde han tidligere på måneden.
Men nu har medlemmerne besluttet, at Rasmus Nordqvist skal stå højere på listen end den tidligere partiformand.
"Jeg er glad og stolt over at være en del af så stærkt et hold. Jeg glæder mig til at samarbejde med Kira, Rasmus og Rikke – vi stiller med et fantastisk hold, der kan give højrefløjen kamp til stregen," udtaler Villy Søvndal om resultatet.
På nuværende tidspunkt har partiet to medlemmer af Europa-Parlamentet. Det drejer sig om den mangeårige partiveteran, Margrete Auken, som har meddelt, at hun ikke genopstiller, og om den nye spidskandidat, Kira Marie Peter-Hansen.
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- Løkke kunne have fået forhandlingerne til at eksplodere – men han smed kun en røgbombe
- Politisk redaktør hæfter sig ved to ting efter Løkke-ultimatum: Centrum-venstre-regering stadig på bordet
- Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed
- Vanopslaghs statsministerdrøm splitter blå blok, lyder kritikken. Men på LA's landsmøde fik den nyt liv
Nyhedsoverblik

Kvinfo: Aldrig har der være flere kvinder i Folketinget, men på de magtfulde poster er det stadig skævt

Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed

Søren Gade er genvalgt som formand for Folketinget – Messerschmidt valgt til præsidiet




























