Civilt overblik: Medicinalfond i modvind, Messerschmidt på retræten og frivillige på Oslo-cruise

Der yppes kiv, hvæsses kløer og graves grøfter på kryds og tværs i denne uges civile overblik. Så er det sagt fra starten. Ingen vildledende markedsføring her.

Og velkommen til, i øvrigt. Vi indleder den ugentlige overflyvning af det civile Danmark på Tuborg Havnevej i Hellerup. Her holder Novo Nordisk Fonden til. Og fondens kolossale donation på tre milliarder kroner har hen over sommeren fået en del opmærksomhed. Stridspunktet er, om alle demokratiske spilleregler er overholdt, eller om en kæmpe pengetank er rullet hen over sundhedsvæsenet og har kvast alle offentlige sundhedsprioriteringer på sin vej?

I denne uge kom Novo Nordisk Fonden så på banen og slog i et interview på Altinget fast, at alle væsentlige interessenter er blevet hørt undervejs i processen.

”Det er en demokratisk proces det her, og det sidste, vi ønsker, er at modvirke den proces, der skal føre frem til et resultat, der skal leve i rigtig mange år. Så en fond som os har behov for, at løsningerne bliver nogle, som er langtidsholdbare, og som der er enighed om,” sagde chef for stakeholder relations og kommunikation Steffen Lüders.

Fældet af det uformelle
Og nu, vi er ved fonde, skal vi lige omkring fonden Meld, som vel højst en promille af Danmarks befolkning havde hørt om før Dansk Folkepartis nu sagnomspundne skonnerttogt landet rundt.

I den forgangne uge tog Morten Messerschmidt så endnu en æresrunde i mediemanegen. Eller måske snarere en vanæresrunde. 

For efter atter en omgang rod – hvis vi skal være venlige – omkring ledelsen af fonden Meld måtte Morten Messerschmidt trække sig som formand for Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet.

I et interview med Altinget uddyber Morten Messerschmidt begrundelsen for at træde tilbage.

”Min uformelle stil som leder har ført til den situation, vi nu står i. Det er en stil, hvor man ikke skriver alt ned, og den har indeholdt en sårbarhed, og det er jeg nødt til at tage konsekvensen af, siger han. 

De halvreligiøse venligboer
Og ugen bød på flere lammere, sherifstjerner og hestebid. For i et debatindlæg på Politiken gik den konservative Naser Khader (igen) i kødet på Venligboerne.

”Der er sket noget med bevægelsen, som giver den et halvreligiøst præg. Nogle af de mest fremtrædende venligboere prædiker deres politiske dagsorden som den sande tro. De er de rene af hjertet med monopol på godheden – og vi andre, der ikke har set lyset, eller bare har en anden holdning til, hvordan vi skal tackle flygtningesituationen – ja, vi er ondskabsfulde fornægtere af sandheden,” skrev Naser Khader blandt andet. 

På Altinget svarede de halvreligiøse så igen. Naser Khaders kritik er forudsigelig, under lavmålet og fuld af løse påstande, sagde Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Det civile Afrika
Ja, tonen er skoldhed og ikke det mindste hjertelig i de to medie-kombattanters slagudvekslinger. Anderledes varm og håbefuld var tonen i Tanzania, da mere end 250 deltagere for en uges tid siden samledes til en ny konference, der bliver “et vigtigt rum for den afrikanske ungdom til at kunne påvirke det pan-afrikanske initiativ og forme det til at kunne svare effektivt på behov og mangler fra de afrikanske civilsamfund,” som den tunesiske aktivist Aya Chebbi formulerer det her.

Ifølge Mellemfolkeligt Samvirke bliver konferencen knudepunktet for en stærk, afrikansk civilsamfundsbevægelse. Og det passer jo som fod i hose med de tanker, som udenrigsminister Kristian Jensen (V) går og gør sig.

Centralt i Danmarks nye udviklingsstrategi står nemlig partnerskaber – både med virksomheder, men i høj grad også med ikke-statslige organisationer, skriver Magasinet Udvikling.

“I alle de lande, vi arbejder i, skal civilsamfundet have særligt fokus. Den måde, vi fra dansk side er i stand til at lave samfundsopbygning på ud fra Grundtvigs tankegang, engagerende og ligeværdig, er der mange lande, der vil kunne have gavn af,” siger udenrigsministeren til magasinet.

Ros og cruise til de frivillige
Herhjemme får de frivillige ikke anerkendelse nok. Det mener DR-værten og forfatteren Abdel Aziz Mahmoud. I et interview til Folkekirkens Nødhjælps magasin fortæller han, at han værdsætter frivillighedsdanmark, som slet ikke får nok credit.

“Mange tænker, at de ikke behøver at være frivillige, fordi de betaler høj skat, men det er ærgerligt, hvis du tænker, at det fratager dig dit ansvar som samfundsborger,” siger Abdel Aziz Mahmoud og tilføjer, at man jo får det så godt af at lave frivilligt arbejde.

Den indre varme er imidlertid ikke altid nok, har man konstateret i Hedensted. Her lokker Red Barnet nemlig frivillige indsamlere til med et minicruise for to til Oslo og 25 procent rabat på køb hos Idémøbler, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Indsamlingen er 4. september, og den lokale formand, Marianne Saxtoft Vemmelund, håber, at udsigten til en Norgestur vil trække mange indsamlere til.

“Jeg har bestilt 100 minicruise-billetter hjem til Hedensted, og jeg krydser fingre for, vi får brug for dem alle sammen,” siger hun.

Ugen, der kommer
Tirsdag stiller Institut for Menneskerettigheder og Sex & Samfund spørgsmålet: ”Hvad gør FN konkret for menneskerettighederne?” Om de også besvarer det, kan du finde ud af ved et seminar, der løbet fra 13 til 16 hos Institut for Menneskerettigheder på Wilders Plads 8K i København.

Torsdag lancerer forlaget Ingerfair hele to bøger om frivillighed. I den forbindelse inviterer de til halvdagsseminar på SOHO i Kødbyen i København fra klokken 15 til 17.

Vi skal også omkring et par fødselsdage. Mandag runder formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, det halve århundrede. Og lørdag kommer turen til direktøren for tænketanken DEA, Stine Vrang Elias, som ligeledes fylder 50.

Således opdateret på bissetricks, belønninger og andre begivenheder fra det civile Danmark kan du roligt tale hul på en ny uge. Den samler vi op på om en uges tid.