Epinion: Organisationer behøver ikke kannibalisere på hinandens frivillige

Man kan næsten se hende for sig: Den klassiske frivillige med en travl kalender, der er motiveret af at gøre en forskel og altid klar til at få enderne til at mødes. Det er den frivillige, mange organisationer drømmer om – stabil, dedikeret og pålidelig.
Men netop denne – lidt karikerede – forestilling om én bestemt type frivillig skaber udfordringer.
I stedet for at udvide engagementet til nye grupper, ender mange organisationer med at fiske i den samme pulje. Det betyder, at vi reelt risikerer at kannibalisere på hinanden og overse det store potentiale.
Frivillighed handler ikke kun om den traditionelle frivillige, der trofast møder op uge efter uge.
Anne Sofie Evert
Leder, Civilsamfund & Politik, Epinion
Næsten syv ud af ti danskere kan faktisk se sig selv som frivillige, hvis rammerne er de rette. Alligevel rekrutterer mange organisationer stadig kun de typer frivillige, de traditionelt har haft succes med.
Frivillige er ikke "vores"
Her er der brug for et nyt mindset. Frivillighed handler ikke kun om den traditionelle frivillige, der trofast møder op uge efter uge, eller om den episodiske frivillige, der dukker op til enkelte events.
Potentialet findes også blandt dem midt imellem, som vi ikke altid tænker på: Ham, der lige er gået på pension og gerne vil sidde i bestyrelsen i det lokale kulturhus, hvis han bliver spurgt. Eller ingeniøren, der gerne vil dele sin viden, hvis hendes ekspertise kan bruges, men som ikke søger et socialt fællesskab.
Disse grupper kan skabe værdi, men de kræver fleksible og relevante rammer.
Vores største blinde vinkel er, at vi ofte ser frivillighed udelukkende med organisationens briller. Vi tænker på, hvordan vi kan fastholde "vores" frivillige, og ikke på, hvad der drev den enkelte til frivillighed.
Den frivilliges rejse starter sjældent i det nuværende engagement og er ikke knyttet op på organisationen, når man spørger den enkelte, hvordan de blev frivillige. Den begyndte, da de som ung var elevrådsmedlem eller idrætsleder i en lokal forening. Rejsen er ikke lineær, og engagementet skifter ofte mellem organisationer og typer af frivillighed.
Vi skal derfor forlade tanken om, at frivillige er "vores". I stedet bør vi sætte de frivillige fri til at udforske engagementer på tværs af organisationer.
Ikke et nulsumsspil
Fastholdelse handler ikke om at holde på den frivillige i organisationen. Det handler om at fastholde dem i frivilligheden som helhed set med den frivilliges briller.
Man behøver ikke frygte at "miste" frivillige, fordi deres engagement ikke er eksklusivt eller knyttet op på organisationen.
Anne Sofie Evert
Leder, Civilsamfund & Politik, Epinion
Et godt eksempel er Røde Kors' koncept med 'parathjælpere'. Det appellerer til mennesker, der ønsker at bidrage fleksibelt og spontant.
Her behøver man ikke frygte at "miste" frivillige, fordi deres engagement ikke er eksklusivt eller knyttet op på organisationen.
Tværtimod styrkes hele frivillighedens økosystem, når vi giver plads til, at folk kan bidrage på deres egne vilkår, og når Røde Kors deler "deres" frivillige med andre organisationer.
Det kan Røde Kors, fordi de med næsten 35.000 frivillige er en af de største frivilligorganisationer i Danmark.
Men pointen er, at frivillighed generelt ikke er et nulsumsspil.
Vi kan rekruttere og fastholde flere frivillige, hvis vi tør være mere åbne over for nye typer frivillige og skaber rammer, der passer til deres liv og interesser.
Undgå unødig konkurrence
Derfor har vi i Epinion i samarbejde med TrygFonden udviklet værktøjet 'Sådan engagerer du danskerne', der udkommer senere i år.
Ambitionen er at tage udgangspunkt i danskernes værdier, interesser og behov – frem for deres nuværende frivillige engagement.
Værktøjet præsenterer en række idealtypiske frivillige og viser, hvordan forskellige typer kan skabe værdi på nye måder. Samtidig giver det konkrete bud på, hvordan organisationer kan tiltrække netop de frivillige, der passer til deres formål – og bryde fri af traditionelle tankegange.
Hvis vi tør tænke bredere og mere strategisk på frivillighed, kan vi undgå unødig konkurrence og samtidig styrke fundamentet for civilsamfundet.
Det kræver, at vi både fastholder de frivillige, vi kender, og tiltrækker nye grupper, som kan bidrage på deres egne vilkår.
Hvis vi fokuserer på at skabe frivillighed på frivilliges præmisser, kan vi åbne døren for flere til at engagere sig i de fællesskaber, der gør en forskel for os alle – og i sidste ende styrke både organisationer og samfundet.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Se stemmeprocenten i dit område: Stor demokratisk ulighed i naboområder
- Det er en sensation, at Jordskreds kandidater blev valgt ind. Bevægelsens næste kapitel bliver afgørende
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation skifter navn
- Centerchef: Problemer med at få støtte til drift rammer ikke kun de små organisationer




























