Svend Brinkmann: Intet civiliseret samfund kan overleve angreb som Trumps

Til gengæld mener jeg, at psykologien kan bringes i spil til at forstå hans grundlæggende underminering af det, man kunne kalde moralens socialpsykologi.

Med det mener jeg, at der til opretholdelsen af enhver samfundsorden hører nogle elementære værdier. Det har både filosoffer og socialpsykologer beskrevet på forskellig vis, og jeg er særlig inspireret af den sydafrikanske filosof Anthony Holidays arbejde.

Holiday døde i 2006 efter et virke som både journalist, akademisk filosof og aktivist, og han sad blandt andet i fængsel i seks år fra 1976, dømt for sine anti-apartheid-aktiviteter.

Hvis Holiday har ret, hviler et civiliseret samfunds sociale liv altså på nogle grundlæggende moralske værdier, som Trump systematisk kaster vrag på.

Svend Brinkmann

I hovedværket fra 1988, 'Moral Powers', som vel kan oversættes til "moralske kræfter" på dansk, argumenterer han for noget så gammeldags som en universel moral.

Det gør han ikke ved at hævde, at alle mennesker alle steder er enige om moralen (for det er de tydeligvis ikke), men ved at vise, at uden en grundlæggende tilslutning til fælles moralske værdier, vil samfund ikke kunne eksistere i længden.

Han mener altså, at der findes visse nødvendige normative betingelser, som må være på plads, for at der overhovedet kan findes samfund.

Han analyserer tre moralske værdier i detaljer: Sanddruelighed (at tale sandt som moralsk værdi), retfærdighed og respekt for ritualer.

Disse moralske værdier eksisterer ikke som rene luftkasteller eller åndelige fænomener, men altid kun som forankret i virkelige sociale praksisser. Der må i Holidays øjne være særlige samværsformer, som beskytter disse værdier, og han følger filosoffen Ludwig Wittgenstein og kalder dem for "kerne-sprogspil".

Sprogspil er regulerede måder, hvorpå vi benytter sproget, så vi kan handle og kommunikere sammen. Holiday argumenterer overbevisende for, at ingen samfund kunne eksistere som sådan, hvis ikke der fandtes måder at sikre sandheden på.

Igen: Det betyder selvfølgelig ikke, at mennesker altid taler sandt, men at der må være måder, hvorpå udsagns sandhedsværdi kan undersøges på troværdige måder. I moderne samfund findes således både universiteter og andre forskningsinstitutioner, massemedier og ideelt set en diskuterende offentlighed.

I forhold til Trump er det velkendt, at han ikke bare lyver, men decideret bullshitter. Filosoffen Harry Frankfurt har skrevet, at selv om bullshit er usandt, er det ikke med intentionen at skjule sandheden (hvilket løgneren forsøger).

Når Trump bullshitter, gør han det bare helt opportunistisk ved at finde på udsagn, der støtter hans selvforståelse, uanset om det drejer sig om størrelsen på folkemængder eller snyd med valgresultatet. Han er derfor også ligeglad med at blive afsløret, for hensigten er slet ikke at spille et sandhedsspil men blot at fremme sin egen sag.

Ingen samfundsorden kan i længden holde til systematiske angreb som Trumps.

Svend Brinkmann

Noget lignende gør sig gældende for retfærdighed. Holiday argumenterer for, at der må være praksisser i et samfund til at skelne mellem uskyld og skyld, for hvis den forskel viskes ud, reduceres magt til ret, og al tillid forvitrer.

De amerikanske præsidenters ret til at benåde er af Trump blevet brugt flittigt, ikke blot i relativt uskyldige sager, men til at benåde mange hundrede mennesker, som deltog i det såkaldte stormløb på Kongressen i januar 2021, herunder mennesker som er dømt for voldelige angreb på politifolk. Her er vi i hjertet af et retssamfund, som Trump er ved at rive ud.

Dertil kommer alle truslerne om at forfølge sine modstandere (den groveste er måske Trumps trussel om dødsstraf til hans egen tidligere forsvarschef Mark Milley, som han skrev om på sit eget sociale medie).

Hvad angår respekt for ritualer, så er det en gammel antropologisk indsigt (for eksempel hos Mary Douglas), at det er ritualer, som sætter mennesker i stand til at kende deres eget samfund.

Ritualer er samfundsopretholdende, og et samfund uden ritualer er enten slet intet samfund, eller også er det et samfund, som er uigennemskueligt for dets deltagere.

Det er selvfølgelig ikke alle ritualer, der skal bevares, men elementære ritualer til markering af magten og dens overdragelse, beskyttelse af menneskers integritet og retten til at tale og blive lyttet til er særligt vigtige.

Vi kan ikke ændre på, hvad han gør, eller hvad der sker i USA, men vi kan gøre vores yderste for ikke at ende samme sted herhjemme.

Svend Brinkmann

Det er nemt at finde eksempler på Trumps foragt for sådanne ritualer, når de går hans personlige ønsker imod – for eksempel deltog han ikke i indsættelsen af Joe Biden som præsident i 2021.

Hvis Holiday har ret, hviler et civiliseret samfunds sociale liv altså på nogle grundlæggende moralske værdier, som Trump systematisk kaster vrag på.

Holiday var venstrefløjstænker, og det er næsten barokt at tænke på, at der fra den side kan formuleres en art moralsk konservatisme, i anerkendelsen af at der må være et moralsk fundament i ethvert samfund, mens der fra Trumps republikanske konservatisme truer en revolutionær nedrivning af samfundsmoralen.

Grunden til at vi sommetider kræver lidt ekstra af vores magthavere i moralsk henseende, er nok, at de dybest set er repræsentanter for de grundlæggende hængsler i samfundet, som de moralske værdier drejer på.

Med sin store magt – både den formelle og i kraft af adgangen til sociale medier og venskabet med Elon Musk og andre techfolk – er Trump på enestående måde i stand til at rive disse hængsler ned. Og det gør han.

Det er selvfølgelig legitimt, at de amerikanske vælgere har stemt på Trump, og der er gode grunde til, at mange vælgere ser et håb i ham. Det er lige så legitimt, at han søger at gennemføre sin politik. Men det er også legitimt, at alle både i og uden for USA gør opmærksom på den nedbrydning af samfundets kerne, som Trump er i gang med.

Ingen samfundsorden kan i længden holde til systematiske angreb som Trumps. Vi kan ikke ændre på, hvad han gør, eller hvad der sker i USA, men vi kan gøre vores yderste for ikke at ende samme sted herhjemme.