Grønne foreninger: Forstår Helveg konsekvenserne af Nordsøaftalen?

Af Katrine Ehnhuus, Jakob Kronik, John Nordbo, Lars Jensen og Christian Ege
Ansatte hos hhv. 350 Klimabevægelsen, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, VedvarendeEnergi og Det Økologiske Råd.

Morten Helveg skriver i Altinget, at de i Bruxelles ikke forstår, at klimaforandringer diskuteres i sammenhæng med Nordsøaftalen.

Efterspørgslen er uafhængig af udbuddet, og efterspørgslen er afgørende, skriver han.

Argumentet lyder som et gasselskab, der tørrer produktansvaret af på kunderne. Samtidig har Morten Helvegs parti kæmpet for at øge udbuddet af arbejdskraft, fordi øget udbud vil øge antallet af arbejdede timer i økonomien.

Nu siger Morten Helveg, at øget udbud ikke betyder det mindste på brændstofmarkedet.

Radikale Venstre sagde engang, at de lytter til økonomer, men det er næppe de økonomiske vismænd, han har lyttet til her. De har frarådet at give skattelettelser til investeringer i Nordsøen og sammenlignet det med skibsværfter i 1980’erne.

Morten Helveg er måske ligeglad med Thyra-udbygningen, men EU og hans partifæller plejer ikke at være ligeglad med statsstøtte.

Katrine Ehnhuus, Jakob Kronik, John Nordbo, Lars Jensen og Christian Ege
Ansatte hos hhv. 350 Klimabevægelsen, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, VedvarendeEnergi og Det Økologiske Råd.

Overudbud af olie
Klimaet er ligeglad med udbud, efterspørgsel og ligevægtspris. Afgørende er den mængde, der sælges og brændes af. Den påvirkes – ligesom antallet af arbejdede timer i økonomien – også af udbuddet.

Ifølge baggrundsrapporten til Energistyrelsens basisfremskrivning 2017 har et overudbud af olie været årsag til den største stigning i det globale olieforbrug i fem år.

Det er næppe et flertal i Bruxelles, der undrer sig over, at klimaet bringes ind i den danske Nordsødebat.

I november 2016 vedtog et flertal i Europa-Parlamentet en pensionslovgivning, der forpligter europæiske pensionsselskaber til at forholde sig til risikoen for ”strandede aktiver”, det vil sige nedskrivning og tab på aktiver, hvis markedet forsvinder.

Det kan forekomme i alle brancher, men udtrykket strandede aktiver bruges især om fossilbrændstoffer, hvis marked forsvinder med den grønne omstilling.

Europæiske pensionskasser, der ejer aktier i Shell og Chevron, skal altså forholde sig til risikoen for, at Thyra-genopbygningen bliver et strandet aktiv.

De må rimeligvis også skulle prøve at forhindre ledelserne i at bruge pensionsopsparernes kontanter på noget, der skal nedskrives.

Konkurrenceforvridende tilskud til fossile brændstoffer
Morten Helveg sidder i Europa-Parlamentets energiudvalg for ALDE (Venstre og De Radikale), der har det mål at få energiforbruget ned og energispildet helt elimineret.

Man er også optaget af at fremme fjernvarme og fjernkøling for at reducere energiforbrug, nedbringe drivhusgasudledning med videre. Hvad så, når ALDE lykkes med denne politik? Hvor i Europa skal gassen fra Thyra så sælges?

Nordsøaftalen bygger formentligt på drømmekalkyler om stort salg til høj pris, som kun opnås ved at tillægge klimamålene en sandsynlighed under nul.

Under antagelser om ubegrænset plads i atmosfæren til affald kommer pengene retur til staten, som dog aldrig vil kunne dække sine udgifter til de voldsomme klimaændringer, som de samme antagelser medfører.

Rapporten ”The Sky’s limit”, der var den første, der regnede på de skærpede klimamål fra Paris, viser, at ingen ny olie- og gasinfrastruktur skal bygges.  

Morten Helveg er måske ligeglad med Thyra-udbygningen, men EU og hans partifæller plejer ikke at være ligeglad med statsstøtte.

Hvis politik, der reducerer efterspørgslen, får effekt, får staten ikke Tyra-pengene tilbage, og så kan der være tale om statstilskud. Kommissionen har økonomer til at kigge på konkurrenceforvridning.

Hvis de er dygtige nok til at inddrage klimamålene i deres beregninger, vil de se, at der kan være tale om konkurrenceforvridende tilskud til investeringer i fossilbrændstofmarkedets udbudsside.