Holstein: "Helt uforståeligt" at Mette Frederiksen ikke afviser satireindgreb

Gennem en juridisk "nålestiksoperation" vil regeringen forbyde afbrændinger af Koranen.
Men kan nålestiksoperationen blive så omfattende, at også religiøs satire – som eksempelvis Muhammedtegningerne – forbydes?
Det ville statsminister Mette Frederiksen ikke afvise, da Socialdemokratiet onsdag var samlet til sommergruppemøde i Horsens.
"Vi kommer ikke til at lave lovgivning, der på nogen måde griber ind i ytringsfriheden, i den forstand at man altså fortsat skal kunne lave grin med religion, herunder også islam," sagde statsministeren til de fremmødte journalister.
Hun kunne ikke give et klarere svar, fordi regeringen fortsat ikke har præsenteret et lovforslag, uddybede hun.
Det vides stadig ikke, hvornår regeringen vil præsentere sit lovforslag, der skal forbyde koranafbrændingerne. "Det kommer, når det er klar," lød det fra Mette Frederiksen.
Heller ikke Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, vil svare på, om satiretegninger af Muhammed bliver en del af det kommende lovindgreb. Det er et "hypotetisk" spørgsmål, har han forklaret til B.T.
Kan udløse heftige konfrontationer
At Socialdemokratiet ikke vil svare klart på spørgsmålet om religiøse satiretegninger, undrer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
"Det var meget opsigtsvækkende," siger Erik Holstein.
Regeringen har indtil videre argumenteret for, at lovindgrebet ikke kommer til at udgøre nogen stor indskrænkning af ytringsfriheden, men hvis religiøs satire forbydes i samme omgang, er det en helt anden sag, lyder det fra den politiske kommentator.
"Hvis forslaget mod koranafbrændinger også indeholder begrænsninger over for satiretegninger, bliver der tale om en langt mere vidtgående indskrænkning af ytringsfriheden end forventet, og det vil føre til heftige politiske konfrontationer," siger Erik Holstein og fastslår:
"Det er ikke sikkert, det ender sådan, men det er helt uforståeligt, at socialdemokraterne ikke får lukket den flanke af."
Indsigt
Eggert Petersen99 årI dag
Professor em., orlogskaptajn, dr.phil., fhv. MF og MEP (S)
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Anne Hauge38 årI dag
Særlig rådgiver, næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S)
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale


















