
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har helt ret, når han siger, vi skal sikre, at vi har fødevarer i krisetider, og at fødevaresikkerhed bliver afgørende i en usikker fremtid.
Derfor er det også godt, at de nordiske lande nu rykker sammen og arbejder på fælles beredskabsplaner. Dog er det væsentligt at have for øje, at hvis Danmark og Norden for alvor skal stå stærkt i krisetid, er det ikke nok at lave nye planer.
Vi skal også turde tænke nyt og handle hurtigere. Fremtidens fødevaresikkerhed afhænger i høj grad af ny teknologi.
Præcisionslandbrug, genredigering, klimavenlige foderløsninger og automatiserede produktionsformer er ikke bare floskler fra et fjernt fremtidsscenarie, de er værktøjer, der kan gøre os mere robuste, mere bæredygtige og mere uafhængige i fødevareproduktionen.
Selvom vi kan se løsningerne i horisonten, er vejen fra idé til praksis imidlertid alt for lang og bureaukratisk i EU.
Vi ser gang på gang, hvordan ny teknologi bremses af langsomme godkendelsesprocedurer, mens resten af verden rykker videre.
EU's godkendelsessystem er grundigt, men langsomt. Faktisk tager det op mod ti år, før nye teknologier er godkendt, selv når de er veldokumenterede.
Det handler om, at vi i fællesskab gør det attraktivt at vælge en fremtid i de erhverv, der brødføder os selv
Christian Orthmann
og vores allierede.
Det betyder, at innovative løsninger, som kunne bidrage til fødevaresikkerheden, tager endnu flere år, før de når ud til fødevareproducenterne.
Det tempo kan vi ikke leve med, hvis vi vil tage fødevaresikkerhed alvorligt. Det hænger ikke sammen.
I en tid, hvor vi taler om strategisk beredskab, forsyningssikkerhed og geopolitisk usikkerhed, bør vi gøre det langt nemmere og hurtigere at implementere dokumenterede teknologier, der styrker fødevareproduktionen.
Det handler ikke om at gå på kompromis med sikkerhed eller ansvarlighed, men om at sikre, at vi kan handle rettidigt og ikke står tilbage på perronen, når toget er kørt.
For toget venter ikke, og i Europa burde vi have ambitioner om at sætte os i styrevognen.
I LandboUngdom er vi mange unge med lyst til at være selvstændige landbrugere, og vi vil udvikle erhvervet med både bæredygtighed og innovation for øje.
Men vi oplever, at systemet ikke er gearet til fremdrift. At vi hænger fast i forældede regler, mens virkeligheden banker på med både mere tørke og endnu vådere vejr, konflikter i store dele af verdenen og globale forsyningskriser.
Det hæmmer ikke kun den grønne omstilling, det gør os også mere sårbare som samfund.
Derfor skal fødevaresikkerhedspolitikken ikke kun handle om lagerbeholdninger og samarbejdsaftaler. Den skal også handle om adgang til den nyeste teknologi og om et EU, der tør modernisere sine godkendelsesprocesser i takt med virkeligheden.
Det handler om, at vi i fællesskab gør det attraktivt at vælge en fremtid i de erhverv, der brødføder os selv og vores allierede.
For at de unge landbrugere på vej ind i erhvervet også kan se sig selv som fødevareproducenter i fremtiden, kræver det, at de har en ordentlig værktøjskasse.
Hvis vi mener det alvorligt, at Danmark skal være i top med effektiv, højtproducerende og bæredygtig fødevareproduktion, så skal vi give unge landmænd adgang til fremtidens teknologier.
Ikke om ti år, men nu. Danmarks EU-formandskab i sidste halvår af 2025 er en oplagt mulighed for at få skabt den nødvendige fremdrift for fødevaresikkerheden i hele Europa.
For fødevaresikkerhed er ikke bare noget, vi planlægger os til. Det er noget, vi skaber med mod, innovation og handlekraft.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer



















