Aarhus Universitet: Vi politiserer ikke, men bidrager med løsninger på klimamål

Af Connie Hedegaard og Brian Bech Nielsen,
henholdsvis bestyrelsesformand og rektor, Aarhus Universitet
Tirsdag den 29. september foreslog vi i en kronik i Altinget, at Aarhus Universitet i samarbejde med de andre universiteter og landbrugserhvervene bør etablere et nationalt center, der skal bidrage med løsninger til at understøtte overgangen til et mere bæredygtigt landbrug til gavn for vores klima og natur.
Dette forslag blev kommenteret i Altinget den 1. oktober af organisationen Bæredygtigt Landbrug, der blandt andet beskylder os for at politisere og komme med politisk baserede løsningsforslag på de kommende forskningsprojekters konklusioner.
Det må vi afvise, for ingen konklusioner er givet på forhånd. Ingen vil være bundne til at opnå specifikke resultater. Men forskningen vil være centreret om at danne grundlag for løsninger, der kan hjælpe vores land og landbruget med at imødegå de store udfordringer, vi står over for.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Vi mangler viden om løsningerne
Det eneste sikre udgangspunkt er, at et bredt flertal i Folketinget har vedtaget meget ambitiøse mål, som ingen forestiller sig, at landet kan leve op til, med mindre der også kommer et markant bidrag fra landbruget - herunder at vi kommer til at udtage ganske meget landbrugsjord, hvis Danmark skal levere på de mål, vi selv eller sammen med EU har sat for klima, miljø og biodiversitet.
For at indfri de ambitiøse mål på nationalt og europæisk niveau har vi i vores forslag angivet en række sigtelinjer for at anskueliggøre mulige tiltag, og hvor vi mener, forskningen kan bidrage.
Det lyder voldsomt at omlægge 20 procent af det nuværende landbrugsareal til fri natur. Men vi står midt i en skræmmende klima- og biodiversitetskrise, der fordrer markante og omfattende tiltag
Connie Hedegaard og Brian Bech Nielsen
Henholdsvis bestyrelsesformand og rektor, Aarhus Universitet
Men helt konkret hvilke metoder, der er de bedste for at opnå målene, hvilke ambitioner landbruget skal indfri, og hvordan man så samtidig kan producere mere på robuste jorde, er netop nogle centrale spørgsmål, der ikke er svaret på endnu.
Nyt center skal bidrage
Det er grunden til, at Aarhus Universitet foreslår dannelsen af et nationalt center, der samler alle de bedste forskningsmiljøer i landet om den overordnede opgave. Naturligvis i et tæt samarbejde med erhvervet og dets mange aktører.
Facit er så langtfra givet på forhånd - var det det, ville der ikke være brug for denne satsning.
Centret kan blandt andet forske i løsninger, der bidrager til mindre klimagasudledning og løsninger, som muliggør styrkelse af biodiversiteten via frigørelse af marker til fri natur, i takt med at vi finder nye måder til at gøre landbrugsproduktionen mere værdifuld og effektiv.
Det er her, vi med forskning forventer, at vi kan medvirke afgørende – med nye metoder, nye afgrøder, ny teknologi og nye virksomheder, der bidrager med grønne løsninger.
Vi peger på løsninger - politikere vælger dem
Vi mener, der er behov for et højt ambitionsniveau, og derfor har vi formuleret vores bud på en række sigtelinjer – eller mål i vores kronik.
Om disse skal realiseres, er en politisk beslutning, men det er vores opgave at hjælpe med at belyse muligheder og pege på mulige løsninger.
Vores bud på disse sigtelinjer – især omlægning af 500.000 hektarer til fri natur - falder Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug for brystet.
Vi forstår godt den umiddelbare reaktion. Det lyder voldsomt at omlægge 20 procent af det nuværende landbrugsareal til fri natur. Men vi står midt i en skræmmende klima- og biodiversitetskrise, der fordrer markante og omfattende tiltag.
Forskningen skal intensiveres
Ifølge EU’s biodiversitetsstrategi skal 30 procent af jorden skal være beskyttet natur i EU i 2030. For Danmark alene vil det svare til cirka 1,3 millioner hektar.
Selv om der er divergerende opfattelser af, hvad der kan defineres som beskyttede naturarealer, ligger Danmark langt under målsætningen – med flere gange 100.000 hektarer.
Et nationalt forskningscenter for bæredygtig omstilling af landbruget kan finde løsninger, som muliggør en omlægning af denne størrelse. Eksempelvis i form af nye teknologier og metoder, der kan øge værdien af produktionen på de resterende arealer.
På universiteterne forsker vi i løsninger, som fremmer grøn omstilling. Vi beslutter ikke målene. Vi ønsker, at forskningsindsatsen skal intensiveres og samles for at nå de politisk fastsatte mål. Vi stiller os til rådighed med stærk forskningskapacitet og dialog.
Det er ikke politik, men pligt.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV
- Studerende: Drømmen om AI-besparelser på universiteterne vil koste os både trivsel og retssikkerhed
- Universiteter: Stort uudnyttet potentiale for at få EU-midler til forsvarsforskning





















