Studerende: Drømmen om AI-besparelser på universiteterne vil koste os både trivsel og retssikkerhed

Administration bliver en kold maskine

En AI kan sagtens komme med den relevante paragraf, som den studerende efterspørger – men den kan ikke se den studerende i øjnene og vurdere, om de har brug for en særlig dispensation på grund af mental trivsel eller andre personlige kriser.

Uden menneskerne bliver administration en kold maskine, hvor de tekniske fejl eller tvivl om studievalg bliver en mur i stedet for en løselig opgave. Universiteternes største hovedopgaver vil altid være at bedrive forskning og drive uddannelse.

Og det kræver mere end bare forskere og undervisere. Det kræver en stærk administration, der kan hjælpe os studerende på vej og give os den vejledning, vi har brug for. Hvis administrationen svækkes, rammer det os studerende og vores hverdag direkte.

For ja, AI kan have adgang til en stor database og give nogle smarte, automaterede svar. Men ofte så har de problemer, som vi studerende kommer med, mange nuancerede facetter, som kræver menneskelig dømmekraft.

Uden menneskerne bliver administration en kold maskine, hvor de tekniske fejl eller tvivl om studievalg bliver en mur i stedet for en løselig opgave.

Victor Irming
Uddannelsespolitisk næstforperson, Danske Studerendes Fællesråd

Hvis universiteternes administration svækkes, så frygter vi studerende at lande i et automatiseret "ja-nej-system," hvor ventetiderne vokser, og den individuelle, personlige støtter forsvinder.

Dårligere forskning

Desværre viser en aktindsigt fra mediet Ingeniøren, at en ny udarbejdet analyse peger på, at en god måde at spare på universiteternes administrationer på, er ved at erstatte store dele af dem med generativ, kunstig intelligens. Analysen er lavet af Boston Consulting Group i samarbejde med regeringens nedsatte Digitale Taskforce.

Hele 500 millioner kroner skal der spares på vores universiteter mod 2030, står der i Statens Arbejdsprogram, som blev lanceret i 2025.

Analysen fra Boston Consulting Group peger på adskillige hovedområder, hvor AI kan erstatte værdifulde medarbejdere og dermed spare en hel del.

Et område, som analysen blandt andet peger på, er forskning - der, som rektor på Danmarks Tekniske Universitet Anders Bjarklev næver i et indlæg i Altinget, naturligvis vil føre til meget dårligere forskning.

Men et andet hovedområde, hvor analysen vurderer, at der ligger meget potentiale for kunstig intelligens, er uddannelse. Her skal AI hjælpe undervisere med at tilrettelægge undervisning, rette afleveringer og være med til at opdage snyd.

En falliterklæring

Her mener jeg som studerende, at det er en kæmpe falliterklæring at tro på, at det er et stykke arbejde, som AI kan tage sig af. Altså helt ærligt, så fortjener vi studerende, at vores arbejde, afleveringer og eksamener vurderes af mennesker. Ikke af følelsesløse, kolde robotter. Vi, vores arbejde og vores tid er simpelthen mere værd end det.

Opgaven med at rette afleveringer og lave feedback er ikke bare sådan ligetil. Relationen mellem underviser og studerende er en ekstremt vigtig del af undervisningen og ens uddannelse.

Hvis en AI retter afleveringerne og giver feedback, så mister vi den faglige dialog og den personlige udvikling, som en erfaren underviser bringer til bordet.

Victor Irming
Uddannelsespolitisk næstforperson, Danske Studerendes Fællesråd

Hvis en AI retter afleveringerne og giver feedback ud fra nogle læreplaner i form af PDF-filer, så mister vi den faglige dialog og den personlige udvikling, som en erfaren underviser bringer til bordet med den studerende. Et andet stort problem er de studerendes retssikkerhed.

Hvis AI bliver brugt til at opdage snyd, som der anbefales, så skaber det en ekstremt utryg hverdag for den studerende. Man risikerer at blive dømt af en uigennemsigtig algoritme i stedet for en reel fagperson, der forstår konteksten af det menneskelige arbejde, der indgår i afleveringer og eksamener.

Og frygten for anklager for snyd er allerede ekstremt stor i Danmark – en undersøgelse fra Københavns Universitet viser at 69 procent af danske bachelorstuderende udtrykker bekymring for at blive kontrolleret til eksamener.

Det tal er jeg sikker på kun bliver større, hvis det ikke er en fagperson der tjekker eksamener, men i stedet en kold, umenneskelig algoritme.

Mere end paragraffer

Som Bjarklev også nævner i sit indlæg, er der ingen, der ved, hvordan Boston Consulting Group er kommet frem til deres resultater.

Måske er det gjort med brug af AI – det vil hvert fald give mening, når man kigger på de ekstremt middelmådige, hvis ikke direkte farlige, resultater som deres analyse er kommet frem til. For det at erstatte mennesker med AI er ikke sådan ligetil.

Menneskelig kontakt er en ekstremt vigtig del af de studerendes møde med universiteternes administration. For administration er mere end bare at kunne finde de rette paragraffer.

Administration handler også om at være der for de studerende og støtte gennem hele deres uddannelse. Og der tør jeg godt sige, at det er et område, hvor den kunstige intelligens slår fuldstændig fejl.