Akademikernes A-kasse: Regeringen har ikke styr på tallene i forslaget om lavere dimittendsats

Ifølge en ny undersøgelse af Cevea har 60 procent af kandidatstuderende indkomst fra et studiejob ved siden af deres SU. Det giver en gennemsnitlig samlet indkomst på 14.027 kroner om måneden, og herudover kommer et eventuelt SU-lån, som kan være op til 3.234 kroner.

Det vil altså betyde, at den foreslåede dimittendsats på 9.500 kroner medfører en nedgang i indkomst på 4.527 kroner i gennemsnit for kandidatstuderende med studiejob.

Regeringens forslag gør dermed blot en gruppe af unge fattigere på et af de få tidspunkter i deres liv, hvor de har brug for støtte. For langt de fleste nyuddannede kommer i job inden for få måneder. Men nogle af dem får brug for lidt hjælp i overgangen mellem studielivet og arbejdslivet.

Det er netop derfor, at vi har systemet med a-kasser – på nøjagtig samme måde som vi skal hjælpe, når man senere i livet skal bevæge sig fra et job til et andet.

Risiko for dimittendfattigdom

Det er ikke kun på indtægtssiden, at økonomien ændrer sig, når en ung afslutter en uddannelse. Men det er der ikke taget højde for i Regeringens forslag.

I stedet for at skabe dimittendfattigdom kunne man genbesøge nogle af de mange forslag, som vi og andre aktører er kommet med.

Lasse Grønbech
Formand, Akademikernes A-kasse

Det kan være en betydelig udgift at måtte sige farvel til kollegieværelset, som jo er forbeholdt studerende og skulle finde en lejlighed på et hedt boligmarked.

Derudover skal man på samme tid begynde at betale mere for forsikringer, a-kasse og andre abonnementer, da alle studierabatter bortfalder. Det kan betyde, at udgifterne kan stige med flere tusinde kroner.

I stedet for at skabe dimittendfattigdom kunne man genbesøge nogle af de mange forslag, som vi og andre aktører er kommet med i forbindelse med projektet ”Partnerskab for dimittender i arbejde”. Det var en arbejdsgruppes, som beskæftigelsesministeren nedsatte, men hvis løsninger endnu ikke er sat i søen.

Styrk støtteløsninger og fleksibilitet

Der er flere løsninger, som kan sikre en bedre overgang fra studie til arbejdsmarked. Man kunne begynde med at sprede dimittenderne hen over året, så de ikke som nu afslutter deres uddannelse på samme tid om sommeren, så arbejdsmarkedet ikke kan absorbere de mange ledige, der kommer på en gang.

Vi bør også sætte ind med mere før-dimittendvejledning – og vi hjælper gerne med den opgave i a-kasserne – så vi på den måde ruster de studerende til det arbejdsmarked, de møder på den anden side af deres uddannelse.

Og mener man, at der er for mange ledige akademikere inden for et felt, kan man jo bruge dimensionering til at tilpasse antallet af kandidater med det arbejdsmarkedet efterspørger. Men som det er nu, har man knap nok afventet resultaterne af den sidste dimensionering.

En sidste forsigtig anke fra a-kasserne er desuden, at det vil skabe et administrativt kaos at skulle administrere efter de fire forskellige satser, som reformudspillet lægge op til. Og mon det er regeringens hensigt at skabe mere bureaukrati på et i forvejen regeltungt område.