Anders Bjarklev: Det er et politisk vådeskud at forkorte diplomingeniørernes uddannelse midt i en oprustning

For at kunne udvikle og opskalere produktionen, er der brug for teknisk kunnen af øverste skuffe. Der er brug for højtspecialiseret arbejdskraft.

Og så er det, kæden hopper af for mig.

For mens regeringen i den grad er vågnet op, når det kommer til at opruste det danske forsvar, er den i uddannelsespolitikken blind for, at Danmark har brug for veluddannet arbejdskraft, der kan løfte en massiv opskalering af produktionen. Det afspejler sig i regeringens planer for diplomingeniøruddannelserne.

I stedet for at uddanne flere ingeniører, som Danmark har brug for, når det handler om alt fra forsvar til klimasikring, planlægger regeringen at forkorte diplomingeniøruddannelserne med 15 ECTS-point svarende til et kvart årsværk.

I stedet for at uddanne flere ingeniører, som Danmark har brug for, når det handler om alt fra forsvar til klimasikring, planlægger regeringen at forkorte diplomingeniørernes uddannelse.

Anders Overgaard Bjarklev

På den lange bane vil det resultere i mindre kompetent arbejdskraft, og dermed også dårligere forudsætninger for at Danmark kan løse den nuværende og fremtidige kriser.

På det seneste pressemøde i Statsministeriet fortalte Mette Frederiksen (S), at ”(…) Rusland producerer mere forsvarsmateriel på tre måneder, end NATO gør på et år.”

Situationen er uholdbar, og for at speede op skal Danmark i 2025 bruge mere end tre procent af BNP på forsvaret. Det kommer til at betyde massive investeringer, en hastig opskalering af produktionen inden for forsvarsmateriel og et presserende behov for at være på forkant rent teknologisk.

Der er brug for teknisk arbejdskraft med kompetencer inden for blandt andet matematik og IT, der bidrager til udviklingen af ny forsvarsteknologi.

Diplomingeniørerne kommer med netop de kompetencer og bliver i disse år ansat med rekordfart – blandt andet i virksomheder, som producerer forsvarsteknologi. Ledigheden hos de nyuddannede diplomingeniører ligger i løbet af de første to år så lavt som på 3,1 procent.

Denne uge forhandles der på Christiansborg en reform for landets professionsuddannelser, og her lægges der op til, at længden forkortes.

Målet er en forbedring af de store velfærdsuddannelser med kortere forløb og mere undervisning, men med i puljen tages den 3,5 år lange diplomingeniøruddannelse, selvom den er én af landets mest succesfulde.

Uddannelsen indeholder alt det, regeringen i dens reformiver efterspørger: Praksisrettede, tætpakkede undervisningsforløb, specialisering i blandt andet matematik, IT og byggeri, en arbejdsmarkedsnær tilgang med et integreret praktikforløb ude i en virksomhed og et afsluttende projekt, som 87 procent af de studerende på Danmarks Tekniske Universitet laver i tæt samarbejde med en virksomhed.

Går de politiske planer om en forkortelse af diplomingeniøruddannelserne igennem, betyder det, at der vil mangle tid til det afsluttende projektforløb. Selvom vi ved, at netop det forløb er afgørende for den senere jobskabelse.

Er regeringens topprioritet at ruste landet bedst muligt til de kriser, vi lige nu og i fremtiden vil stå over for, er der brug for, at man ser mere holistisk på de enkelte politiske områder.  

Anders Overgaard Bjarklev

Er regeringens topprioritet at ruste landet bedst muligt til de kriser, vi lige nu og i fremtiden vil stå over for, er der brug for, at man ser mere holistisk på de enkelte politiske områder.

Regeringen har gennem de seneste år udvist stor bevidsthed om, at forsvarspolitik ikke længere er et afgrænset område. Verdenssituationen nødvendiggør, at den retning, man lægger forsvarspolitisk, også afspejler sig i andre politiske områder, såsom energipolitik og klimapolitik. Det er eksempelvis nødvendigt, at vi tænker risikoen for et angreb ind, når vi bygger ny grøn infrastruktur.

På samme måde bør regeringen prioritere kvalitet og kapacitet på de uddannelser, der leverer den arbejdskraft, som er nødvendig, for at Danmark kan forsvare sig her og nu og i fremtiden.

Ved de igangværende forhandlinger er mit håb, at man vil lytte til universitetssektoren og se på det samlede politiske billede.

De nuværende planer om at forkorte diplomingeniøruddannelserne er et politisk vådeskud. Det er ude af trit med den internationale krise, vi befinder os i.

Den gode nyhed er, at der stadig er tid til at revurdere beslutningen.