CBS og DEA: Danmark skal blive bedre til tværvidenskabelig forskning

Af Peter Møllgaard og Stina Vrang Elias
Henholdsvis Forskningsdekan på Copenhagen Business School og administrerende direktør i Tænketanken DEA

De senere år har politikere og andre centrale samfundsaktører både nationalt og tværnationalt formuleret forskningsprogrammer, der fokuserer på store samfundsudfordringer som for eksempel klima, aldring og udsatte grupper. I Danmark har vi en Innovationsfond og et Forsk2025-projekt til at varetage den opgave. Ligeledes er det helt naturligt, at der i regi af EU er et stort forskningsprogram med strategiske satsninger.

Problemet er bare, at vi trods gode hensigter og enkelte succesoplevelser langt fra er i mål med at tænke tværvidenskabeligt fra start. Løsningen af miljøproblemer kræver ikke blot naturvidenskabelige eksperimenter, men også studier af menneskelig adfærd og ikke mindst forandring af denne. Hvis vi ikke tænker på tværs, når vi ganske simpelt ikke for alvor frem til de løsninger på komplekse samfundsproblemer, som vi gerne vil.

Vi ved godt, at det er sagt før, men der er brug for en ny kickstart, hvor ingeniører og sociologer, fysikere og erhvervsøkonomer samt læger og lingvister tager hinanden i hånden og udformer forskningsprojekter sammen. Helt fra start.

Danmark har gode muligheder
Den dårlige nyhed er, at vi i dag i Danmark ikke er gode til tværvidenskabelige projekter. Men den gode nyhed er, at det er man sådan set heller ikke i udlandet. Senest har EU's opgørelse over integration af samfundsvidenskab og humaniora i EU's forskningsprogrammer vist, at det endog går tilbage med tværvidenskabeligheden.

I virkeligheden har hele forskningssystemet ansvaret for den uheldige situation. Men hvis vi fra samfundsvidenskabernes og humanioras side bliver bedre til at se mulighederne i de strategiske programmer og læse vores forskning ind i dem; hvis vi bliver bedre til at sælge vores kompetencer ind til for eksempel de tekniske videnskaber og sundhedsvidenskab; hvis vi beslutter os for at gøre det bedre og tager ansvar og bidrager til at stille de nye og tværgående forskningsspørgsmål, ja, så er vores påstand, at vi i Danmark vil tage væsentlige forskningsmæssige skridt fremad, som bringer os tættere på løsningerne af alt fra indpasning af vindkraft i energisystemet til migrationtendenser.

Vi ved godt, at det er sagt før, men der er brug for en ny kickstart, hvor ingeniører og sociologer, fysikere og erhvervsøkonomer samt læger og lingvister tager hinanden i hånden og udformer forskningsprojekter sammen. 

Men fonde og forskningsråd skal også blive bedre til at synliggøre og følge op på behovet for tværvidenskabelige elementer i projekterne. Det er ikke nok at sende positive signaler, hvis det reelt ikke har effekt i fordelingen af bevillinger. 

Heldigvis har Innovationsfonden sat sig i spidsen for en forstærket indsats. Fonden er first mover i at definere Societal Readiness Levels, det vil sige kravet om, at ansøgere om offentlige midler skal forholde sig til, i hvilken grad samfundet er klar til at bruge eventuelle innovationer, projektet måtte munde ud i som led i opslag for forskningsprojekter. Tanken kommer fra EU, som også er på vej med sine refleksioner.

Nyt dansk samarbejde skal sparke udviklingen i gang
Tænketanken DEA og CBS bidrager også gerne til en kick-start. 4. april 2017 afholder vi en fælles workshop, der både skal se på internationale erfaringer med integration af samfundsvidenskab og humaniora – og mere konkret diskutere EU’s og Innovationsfondens opslag og definition af societal readiness levels.

Sammen kan og skal vi videre. Målet er også at få inspiration fra nogle af de gode eksempler på tværvidenskabelige forskningsprojekter, der også præsenteres ved workshoppen.

Det vil være til gavn og glæde for Danmark og dansk forskning som helhed, at vi kommer frem ad banen med det tætte og tværvidenskabelige samarbejde. Og så vil vi også kunne sætte nye standarder på internationalt plan.