EVA: Den nye karakterskala skal gøre op med den sociale slagside og de ujævne spring

Derudover viste evalueringen, at den negative karakter -3 er svær at bruge, fordi den ifølge lærere og undervisere sender et unødvendigt negativt signal til eleven eller den studerende.

Desuden bidrager springene til, at kun 10 og 12 opfattes som gode karakterer, hvilket kan være en medvirkende årsag til den karakterinflation, man ser på de videregående uddannelser. 

Karakterer handler ikke kun om evaluering, men om udvikling

De store spring mellem karaktererne gør det vanskeligt for lærere og undervisere at synliggøre elevernes faglige fremskridt.

Danmarks Evalueringsinstituts evaluering peger særligt på udfordringerne mellem karaktererne 4 og 7 samt 7 og 10, hvor mindre forbedringer i elevens og den studerendes præstation ofte ikke afspejles i karakteren. 

Beskrivelserne af de enkelte karakterer sender et signal om, at det er vigtigst at undgå fejl – og det at lære og udvikle sig kan risikere at komme i baggrunden.

Christina Barfoed-Høj og Camilla Thorgaard
Direktør og områdechef for ungdomsuddannelser og direktør, Danmarks Evalueringsinstitut

Dette er problematisk, fordi elevers og studerendes motivation hænger tæt sammen med deres oplevelse af progression. Når elever og studerende kan se, at deres indsats fører til konkrete fremskridt, øges deres lyst til at lære.

En mere differentieret skala kan derfor bidrage til at understøtte det, der kaldes et growth mindset – en forståelse af, at evner kan udvikles gennem vedholdenhed og hårdt arbejde. 

Ekspertgruppen for ændringen af karakterskalaen fremlagde et bud på en ny skala med trinnene 0, 2, 4, 6, 8, 10 og 12. Denne skala vil kunne bidrage til at håndtere de nævnte udfordringer med ujævne spring, den manglende mulighed for at vise faglig progression og karakteren -3. 

Et forfejlet fokus på fejl

En anden central kritik af 7-trinsskalaen handler om dens trinbeskrivelser, der i høj grad fokuserer på fejl og mangler frem for læring og progression.

Et tydeligt eksempel er dele af beskrivelsen af topkarakteren 12 som en præstation "med ingen eller få uvæsentlige mangler," mens 7 gives for en præstation med "en del mangler."

Disse beskrivelser af de enkelte karakterer sender et signal om, at det er vigtigst at undgå fejl – og det at lære og udvikle sig kan risikere at komme i baggrunden.

Det er blevet kritiseret for at forstærke en perfekthedskultur, hvor elever og studerende frygter at lave fejl og derfor enten er mere tilbageholdende i undervisningen eller oplever unødigt pres. 

Ved at ændre trinbeskrivelserne til de enkelte karakterer kan vi rette fokus mod elevens og den studerendes fremskridt og opnåede færdigheder – frem for primært at pege på mangler. Men et skift væk fra fejlfokus kræver også en bredere udvikling af kulturen i klasserummet og auditoriet.

Elever og studerende skal opmuntres til at tage chancer og deltage aktivt i undervisningen, uden at det primære fokus er på at blive taget i at lave fejl.

En karakterskala, der understøtter faglig progression og deltagelse, er helt central

Christina Barfoed-Høj og Camilla Thorgaard
Direktør og områdechef for ungdomsuddannelser og direktør, Danmarks Evalueringsinstitut

Beskrivelserne skal understøtte lærere og undervisere i at anerkende elevers og studerendes nysgerrighed, udvikling og deltagelse – og ikke kun deres evne til at levere den perfekte præstation. 

Karaktererne skal indgå i læringskulturen

En karakterskala, der understøtter faglig progression og deltagelse, er helt central.

Det er samtidigt vigtigt, at karaktersystemet ikke blot er et teknisk redskab – men at det også er en central del af den læringskultur, eleverne og de studerende indgår i. 

At indføre en ny skala er ikke en let opgave. Det kræver omhyggelig planlægning af konverteringer mellem forskellige skalaer, udarbejdelse af nye beskrivelser af karaktererne og ændringer i bedømmelsespraksis. Forventninger, normer og vaner blandt lærere, undervisere, elever, studerende og forældre skal tilpasses.

En ny karakterskala mod en mere motiverende bedømmelses- og læringskultur kan med fordel ledsages af en bredere indsats til at fremme, at alle elever og studerende støttes til at se deres egen progression og engagere sig i undervisningen og finder lyst og glæde ved læring.