Dekan: Undervisernes forskning booster professionerne

Af Henrik Busch
Dekan, Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol
God undervisning kræver en engageret underviser med solide pædagogiske kompetencer. God undervisning kræver motiverede og arbejdssomme studerende. Men god undervisning kræver i lige så høj grad et solidt og løbende opdateret videngrundlag hos den enkelte underviser og i fagmiljøet omkring underviseren.
Det har altid været et naturligt udgangspunkt for universitetsundervisningen, at underviseren ikke kun underviser, men også er en del af videnproduktionen inden for sit fagområde. Det gælder både på klassiske brede fag som matematik, økonomi og fransk og på professionsrettede universitetsuddannelser som tandlæge, farmaceut og aktuar. Forskning er et fornuftigt og velafprøvet grundlag for undervisning af høj kvalitet.
Undervisere der forsker
Det har derfor givet et stort boost til kvaliteten af uddannelserne på professionshøjskolerne, at vores undervisere i stigende grad har fået mulighed for at engagere sig i praksisnær forskning og udvikling. Undervisere der forsker i aktuelle professionsnære problemstillinger er ved at blive et adelsmærke for professionshøjskolerne.
Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til mads@altinget.dk
De forsker i praksis sammen med de kommuner, hospitaler, skoler mv., som vores studerende bliver ansat i, og de forstår at bruge deres indsigt til at støtte kandidaterne i at blive stærke professionsudøvere.
Sådan har det været længe i lande, vi gerne sammenligner os med – Norge, Sverige og Holland. Siden 2013 har danske professionsstuderende også kunne nyde godt af det grundlæggende kvalitetselement – at deres undervisere selv er aktive i at skabe og dele ny viden.
Undervisere der forsker i aktuelle professionsnære problemstillinger er ved at blive et adelsmærke for professionshøjskolerne.
Henrik Busch
Dekan på det Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol
På professionshøjskolerne har vi ikke forskere, der underviser – vi har undervisere, der forsker. Volumenet af vores forskning er relativt småt, akademiseringen er forsvindende. Men videndelingen mellem underviserne og dermed gennemslagskraften på undervisningen er stor. Der er på den måde etableret en meget effektiv kanal til spredningen af ny viden via dimittenderne til professionerne.
Når docent Frank Ebsen – der forleden kvalificerede debatten om indsatsen for udsatte børn og unge – fra Metropols Institut for Socialt Arbejde sammen med TrygFonden gennemfører et projekt om vidensbaseret socialrådgivning, så bidrager det ikke blot til at afdække indsatser, der virker på det børnesociale område, som social- og indenrigsminister Karen Ellemann efterspurgte i tirsdags.
Docenten og hans kollegaer trækker også denne viden direkte ind i uddannelsen, hvor undervisningen kvalificeres med ny viden fra socialrådgivernes frontlinje og indsigt i, hvilke kompetencer der vil styrke kommende socialrådgivere i deres møde med udsatte børn og unge.
Styrk vores samarbejder med praksis
Når lektorerne Pia Beck Tonnesen og Peter Weng fra Metropols Institut for Skole og Læring sammen med Egmontfonden, AU og lærere fra et par snese folkeskoler undersøger, hvilken effekt en tidlig indsats i matematikundervisningen har på elever i matematikvanskeligheder, bidrager det med meget stor effekt på de, der underviser de lærerstuderende.
De studerende bliver præsenteret for og arbejder forskningsinformeret med en topaktuel problemstilling fra den praksis, hvor de senere skal spille en hovedrolle. Og hvor de forventes ikke bare at gøre det med engagement og arbejdsglæde, men også på et solidt videngrundlag.
Blandt de undervisere på Metropol, der har gennemført forsknings- og udviklingsarbejde, oplyser 90 procent, at de har brugt det efterfølgende i undervisningen. Det kommer lykkeligvis til at afspejle sig i kvaliteten af velfærdsydelserne i fremtiden.
Et fortsat boost af vores gennemslagskraft på professionerne kræver, at vi kan styrke vores samarbejder med praksis og identificere nye finansieringskilder, der kan understøtte den praksisrettede forskning. Undervisere der forsker er en samfundsmæssig god investering.
Omtalte personer
Indsigt
Lars Bonderup Bjørn57 årI dag
Adm. direktør, EWII, formand, Center Danmark, forfatter
Christina Engel Høi-Hansen53 årI dag
Ordførende professor, Københavns Universitet, og overlæge, Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet
Jesper Østergaard Hjortdal65 årI dag
Klinisk professor, overlæge, Institut for Klinisk Medicin & Øjensydomme, Aarhus Universitet og Universitetshospital

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling




















