DSF, DM og DI: Optagelsessystemet må ikke ramme socialt skævt

Camilla Gregersen
Medlem, Dataetisk Råd, fhv. formand, fagforeningen DM
Mikkel Haarder
Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri
Julie Lindmann
Politisk rådgiver på børn-, unge- og uddannelsesområdet, Enhedslisten, forretningsudvalgsmedlem, Danske Studerendes Fællesråd
Regeringen offentliggjorde før sommerferien sit bud på et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser.
Som arbejdsgivere, fagbevægelse og studerende er vi er optagede af, at flest mulige kommer ind på uddannelser, de er kvalificerede til, motiverede for, og som arbejdsmarkedet efterspørger.
Uddannelse er afgørende for den enkelte og for samfundet. Optagelsessystemet må ikke lægge hindringer i vejen for dem, der er kvalificerede og motiverede.
Uddannelse er et gode, og derfor er det helt afgørende, at optagelsessystemet er retfærdigt. Det skal være kompetencer og en koncentreret arbejdsindsats, ikke tilfældigheder eller økonomisk formåen, der giver adgang til videregående uddannelse.
Et karakterloft kan ramme socialt skævt
Hvis det står til regeringen, skal der være et loft over adgangskvotienterne i kvote 1 på 10. Pladserne skal herefter fordeles på baggrund af en individuel, fagspecifik vurdering blandt alle kvalificerede ansøgere med karaktergennemsnit over 10. Intentionen er god. Vi skal lette presset for de unge.
Kvote 1 med optag efter karaktergennemsnit i gymnasiet er og bliver den mest effektive og gennemskuelige måde at optage studerende på. Og på nuværende tidspunkt er den mere social retfærdig end kvote 2.
Julie Lindmann, Camilla Gregersen og Mikkel Haarder
Hhv. forperson i DSF, formand i DM og underdirektør i DI
Der er dog en vis sandsynlighed for, at en ny prøve blot vil tilføje et nyt stresselement for de unge. Det er unges trivsel ikke tjent med.
Forslaget kan samtidig få den konsekvens, at de unge, der har muligheden, tager private prøveforberedende kurser. Det vil være socialt skævt.
Derfor skal vi være opmærksomme på den problematik, som en ny prøve kan skabe. Kvote 1 med optag efter karaktergennemsnit i gymnasiet er og bliver den mest effektive og gennemskuelige måde at optage studerende på. Og på nuværende tidspunkt er den mere social retfærdig end kvote 2.
Ligeledes ser vi et stort problem i forslagets finansiering. Uddannelsesinstitutionerne vil ikke kunne bære en meromkostning i form af nationale prøver og individuelle vurderinger. Det vil gå ud over kvaliteten på uddannelserne.
Forslaget vil omfordele kvalitetsmidlerne fra bevillingssystemet, der netop skal bruges til at forbedre kvaliteten på uddannelserne, til at finansiere forslaget. Det kan vi ikke støtte op om.
Vi deler til gengæld regeringens ambition om at gøre vejen for ufaglærte og faglærte til relevante videregående uddannelser så let og oplagt som muligt.
Det kan give den enkelte kompetencer, som giver et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet, og det kan gøre faglige uddannelser til et mere attraktivt valg i de unges øjne.
Kvote 2-tests bør ikke lægge op til forberedende kurser
Der findes i dag findes mange forskellige test og prøver i kvote 2, hvor nogle lægger op til, at studerende køber prøveforberedende kurser for at forbedre deres chancer. Det er socialt skævt.
Derfor er det fornuftigt, at regeringen lægger op til at indføre et nationalt katalog over hensigtsmæssige udvælgelseskriterier i kvote 2.
Men det er afgørende, at institutionerne er med i udvælgelsen af kriterierne, og at det er kriterier, som bidrager til at skabe et godt match mellem uddannelse og studerende.
Regeringen har også foreslået en ny national kvote 2-prøve. Hvis det bliver en realitet, er det helt afgørende, at den ikke lægger op til en underskov af prøveforberedende kurser, som de studerende kan tage år efter år, eller at prøven på anden vis bliver socialt skæv.
Vi støtter regeringens intention om at skabe mere ensartede og gennemskuelige adgangskrav på tværs af udbud af samme eller beslægtede uddannelser. Det er vanskeligt nok i sig selv at vælge uddannelse, så det er fornuftigt, at regeringen ønsker at gøre det lettere for de unge at navigere i.
Optagelsessystemet er det afgørende redskab i forhold til fordeling af uddannelsespladser. Nu er de politiske forhandlinger i gang. Det er vores forhåbning, at politikerne lytter, så fordelingen bliver fair og fornuftig.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV
- Studerende: Drømmen om AI-besparelser på universiteterne vil koste os både trivsel og retssikkerhed
- Unge forskere i Norden: De økonomiske rammer står i vejen for tættere nordisk forskningssamarbejde























