Forskere: Bedre vejledning kan mindske uligheden i kampen om studiepladser på universiteterne

Færre mønsterbrydere
Vi er et forskerteam fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, som er optagede af at mindske ulighed i uddannelsesvalg.

Vi har derfor, i forskningsprojektet Nextstep, undersøgt hvordan vejledning af gymnasieelever kan medvirke til, at det er talent, interesse og evner – og ikke social baggrund – der afgør, hvem der læser på universitetet. 

Hvor nogen vokser op med universitetet som en naturlig del af deres horisont, skal andre først have mulighed for at opdage, at døren overhovedet står åben.

David Reimer, Rie Thomsen, Astrid Olsen & Bent Sortkær

Vores uddannelsessystem bygger på idéen om lige adgang, og vi holder gerne fast i fortællingen om, at alle kan nå lige langt.

Men forskningen viser, at det er langt mindre sandsynligt, at gymnasieelever vælger en universitetsuddannelse, hvis deres forældre ikke har en universitetsbaggrund – også selvom de har høje karakterer.

Ofte er det ikke evnerne, der mangler hos denne gruppe af unge, men en række andre faktorer: For eksempel manglende tro på egne boglige evner, usikkerhed om at kunne "passe ind", begrænset viden om karrieremuligheder eller mangel på rollemodeller og et netværk at spejle sig i.

Hvor nogen vokser op med universitetet som en naturlig del af deres horisont, skal andre først have mulighed for at opdage, at døren overhovedet står åben.

Usynlige barrierer
Hvorfor er det vigtigt at vores universiteter har studerende med forskellige sociale baggrunde? Det er det, fordi forskellighed styrker kvaliteten af både undervisning og forskning.

Fordi det skaber universiteter, der bedre afspejler det samfund, som de skal tjene og er en del af. Og fordi der findes unge, med talent i alle samfundslag – et talent, de skal have mulighed for at udfolde på universitetet til gavn for hele samfundet.

Hvordan kan vi så som samfund hjælpe med at åbne dørene for de elever, hvis forældre ikke allerede har banet vejen?

I forbindelse med forskningsprojektet fortalte en studievalgsvejleder en historie, som rammer hovedet på sømmet i forhold til at vise, hvor meget de usynlige barrierer betyder – men også, hvordan vejledning kan hjælpe til at overskride dem.

Vejlederen fortalte om en vejledningssamtale med en ung, der havde stor matematisk interesse, og som kom til vejledning med en idé om at blive bankrådgiver. Hans far var fisker, og hans mor var pædagogmedhjælper, og han fortalte at han godt kunne lide at arbejde med tal.

Vejlederen fortalte:

"Jeg spurgte, om han havde orienteret sig lidt i, at man faktisk kan arbejde med tal på mange måder. Så det er jo igen den der med, at vi prøver at brede perspektivet ud. Det er jo noget med at sige 'det kunne du godt søge'.

Jeg sagde til ham: 'Du kan jo både læse til finansøkonom altså en toårig uddannelse, eller du kan læse en 3,5-årig uddannelse. Du kan også læse på universitetet, erhvervsøkonomi eller cand.oecon'.

Så siger han, at det tændte ham lidt med erhvervsøkonomi, hvor man også kan bruge det i en virksomhed. Det havde han ikke lige tænkt over før." 

Vejledning handler i sidste ende om frihed – om at åbne mulighederne op, så de unge kan vælge ud fra interesse og evner. 

David Reimer, Rie Thomsen, Astrid Olsen & Bent Sortkær

Vejlederen spurgte, hvad der afholdt ham fra at vælge erhvervsøkonomi, og den unge udtrykte tvivl om, han nu var god nok. 

Det kom frem, at han regnede med at få et snit på cirka 11, hvortil vejlederen forsikrede ham om, at han er god nok. Vejlederen fortalte at den unge efterfølgende stadig havde sin tvivl i forhold til, at han ikke kendte nogen, der havde læst erhvervsøkonomi.

Vejlederen fortalte videre:

"Han tænker jo ikke over, om han kan økonomien, for det ved han jo godt, at han kan, men kan jeg finde ud af at gå på universitetet? Han var nemlig en af dem, hvor jeg sagde, at det er en god ide at tage til åbent hus."

Historien illustrerer fint, hvordan vejledning handler om at åbne døre og om at opfordre til at kigge ind bag dørene eksempelvis til åbent hus eller studiepraktik – som en række nordjyske ungdomsuddannelser i øvrigt lige har gjort obligatorisk.

Vejledning virker
I forskningsprojektet har vi, sammen med Studievalg Danmark, testet, om det gennem en særlig vejledningsindsats i gymnasierne kunne lykkes at få flere elever fra en ikke-akademisk familiebaggrund til at overveje en universitetsuddannelse.

En vejleder præsenterede eleverne for både konkrete informationer om uddannelser og jobmuligheder og viste korte videoklip med unge, der fortalte om at være de første i familien, der havde valgt at læse på universitetet.

Vi fulgte to grupper elever: Den ene fik vejledningsindsatsen, den anden gjorde ikke. I alt deltog 3.g-klasser på knap 100 danske gymnasier.

Selvom hele klassen fik indsatsen, var effekten tydeligst for én gruppe: elever med karaktergennemsnit over syv, som ikke samtidig havde universitetsuddannede forældre.

I denne gruppe begyndte flere at se universitetet som en reel mulighed og flere søgte ind på universitetet som deres førsteprioritet – sammenlignet med kontrolgruppen.

Resultaterne viser, at vejledning kan være med til at ruske op i vante forestillinger og søgemønstre, så de unge i højere grad tør kaste sig ud i et valg, der bryder med disse forestillinger og mønstre.

Det store vejledningssvigt
I dag er der i gennemsnit én studievejleder til 2.200 gymnasieelever. Som det blev påpeget i et debatindlæg for nylig, så lider elever på ungdomsuddannelserne under et massivt vejledningssvigt. 

Når unge møder andre, der har haft samme uddannelsesønsker som dem selv, og som har gået vejen før dem, bliver valget ofte mere håndgribeligt og lettere at forholde sig til.

David Reimer, Rie Thomsen, Astrid Olsen & Bent Sortkær

Det rammer især de elever, som ikke er så heldige at have personer fra deres nærmeste netværk, som de kan spejle deres uddannelsesovervejelser i. Dem, som tør overveje en helt anden uddannelsesvej end resten af deres familie.

Som tømrersønnen, der overvejer at læse litteraturvidenskab. Eller biologens datter, som overvejer at tage en mureruddannelse.

For pointen om, at vejledning kan åbne nye døre, gælder naturligvis ikke kun døren til universitetet. Den pointe bakkes blandt andet op i en et tysk studie, som har vist, hvordan gymnasieelever er mere tilbøjelige til at vælge en uddannelse, som er atypisk for deres køn eller sociale baggrund, når de har modtaget vejledning.

Et spørgsmål om frihed
Vejledning handler i sidste ende om frihed – om at åbne mulighederne op, så de unge kan vælge ud fra interesse og evner. Brugen af rollemodeller, åbent hus og praktik på uddannelserne, Sub-University og andre tiltag, hvor de unge kan møde ligesindede, er vigtigt i den sammenhæng.

Når unge møder andre, der har haft samme uddannelsesønsker som dem selv, og som har gået vejen før dem, bliver valget ofte mere håndgribeligt og lettere at forholde sig til.

Når optaget til universiteterne bliver reduceret, bliver vi nødt til at tale om, hvilken vejledning de unge får.

I vores forskning lægger vi vægt på, at vejledning skal åbne uddannelseslandskabet op for de unge – hjælpe dem til at åbne døre, som de måske ellers aldrig ville have overvejet.

Det gælder ikke kun i forhold til universiteterne, men også mere generelt i forhold til at sikre, at alle unge får mulighed for at finde den vej, der passer bedst til dem.