Forskere: Danske gymnasieelever får usandsynligt lidt vejledning i videre uddannelsesvalg

Paradoksale investeringer

Undersøgelser fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) peger på, at uddannelsesvalg er svært for mange unge. Næsten hver tredje oplever valget som vanskeligt, og alt for mange føler sig pressede og uafklarede gennem gymnasietiden. 

For en stor gruppe er støtten i praksis begrænset til familie og venner, mens mødet med professionelle uvildige vejledere er minimalt. Forskning peger ligeledes på, at unge uden støtte er mere tilbøjelige til at forblive uafklarede og har større risiko for frafald senere i uddannelsessystemet.

Eksempelvis er knap 14 procent af studenterne fem år efter studentereksamen ikke i gang med eller har afsluttet en uddannelse, og antallet af sabbatår stiger og stiger.

Forskningen i uddannelses- og karrierevejledning er faktisk entydig: Unge træffer bedre valg, når de får mulighed for at udforske og afprøve forskellige veje.

Individuel vejledning, kollektiv vejledning, brobygning til næste uddannelse, praktik og møder med rollemodeller øger motivationen, reducerer frafald og styrker de unges tro på, at de kan lykkes.

Når samfundet investerer milliarder af kroner i uddannelser, er det dybt paradoksalt, at der ikke afsættes tid og ressourcer til, at gymnasieeleverne får mere vejledning i løbet af tre år.

Minimal vejledning i forhold til nabolandene

En sammenligning med vejledning i gymnasiet i vores nabolande gør det kun tydeligere:

I Finland er karrierevejledning et selvstændigt og obligatorisk fag i gymnasiet, lige som eleverne har ret til individuel vejledning.'

I Tyskland møder eleverne i gymnasiet både skolens egne vejledere og rådgivere fra Bundesagentur für Arbeit, og mange delstater stiller krav om praktikuger eller særlige moduler.

I Sverige og Norge har eleverne i gymnasiet ret til individuel vejledning efter behov, og vejledning er hele skolens ansvar.

Sammenlignet med dette får danske gymnasieelever usandsynligt lidt professionel vejledning.

Reformen kan vende tendensen

Det svært at forstå, hvorfor vi i Danmark fortsat accepterer så ringe et vejledningstilbud i stx, hhx og htx.

Det er dyrt for de unge og dyrt for samfundet, når de overlades til at navigere i et stadig mere uoverskueligt uddannelseslandskab næsten uden professionel uddannelses- og karrierevejledning.

Tiden er inde til at styrke vejledningen dér, hvor langt de fleste unge faktisk går, hvis vi som samfund virkelig mener, at de unge skal have flere muligheder.

Bo Klindt Poulsen, Rie Thomsen, Inger-Lise Vanja Petersen og Randi Boelskifte Skovhus
Forskere i uddannelses- og karrierevejledning

Studievalg Danmark har professionelle og uvildige vejledere, som kan løfte opgaven, hvis de får bedre rammer og ressourcer end de har i dag.

Epx-reformens fokus på vejledning og karrierelæring som en del af hverdagen er et skridt i den rigtige retning. Men det udstiller også at uddannelses- og karrierevejledningen i gymnasierne generelt halter langt bagefter.

Tiden er inde til at styrke vejledningen dér, hvor langt de fleste unge faktisk går.

Hvis vi som samfund virkelig mener, at de unge skal have flere muligheder, kræver det investeringer i professionel vejledning. Ikke blot for epx-eleverne, men for alle.

Hvis der politisk kan findes penge til at bygge nye uddannelsesinstitutioner, kan der politisk også findes penge til at give alle gymnasieelever den uddannelse- og karrierevejledning, de fortjener.