ArbejdsmarkedGL: Epx-reformen risikerer at drukne i særinteresser – politikerne må stoppe fusionsløbet
Når man læser de politiske intentioner bag epx-reformen, kan man næsten høre fanfaren: Lokale løsninger, stærke ungdomsmiljøer, adgang til uddannelse tæt på bopælen og en ny sammenhæng mellem teori og praksis. Men virkeligheden risikerer at udvikle sig i den stik modsatte retning.
Det er afgørende, at der handles politisk, hvis intentionerne bag aftalen om fremtidens epx og gymnasielandskab ikke skal udvandes fuldstændigt.
Mens vi venter på, hvem der skal have epx-udbuddet, har en række skoler allerede kastet sig hovedkulds ud i fusioner. Det sker i et hastigt tempo, uden blik for helheden – og uden politisk styring. Det er både uklædeligt og uholdbart.
Vi er vidne til en fusionsamok, der truer med at udhule hele fundamentet for reformen.
Fusioner efter egenrådig logik
Aftaleteksten om epx lægger ellers op til en ordentlig proces med lokal dialog, en uafhængig opmand og vurdering fra ministeriet. I processen frem mod et bredere gymnasielandskab med epx i 2030 skal institutioner derfor både kunne fusioneres og fissioneres, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har udtrykt det, så vi sikrer de bedst mulige forhold for eleverne i fremtiden.
Vi er vidne til en fusionsamok, der truer med at udhule hele fundamentet for epx-reformen.
Anders Fikke
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening
Men det sker ikke. Flere institutioner handler nu ensidigt, kortslutter dialogen med naboskoler og kommuner og jager vækst og epx-udbud uden hensyn til lokale behov.
Resultatet? Løsninger, der måske styrker en enkelt skole på papiret, men som svækker det samlede uddannelsesudbud i området.
Det er selvejet i sin værste form. Institutionerne opererer ud fra en forestilling om, at det gælder om at sikre sig selv først – og hurtigst. Man udarbejder fusionsmodeller i lukkede bestyrelsesrum, mens både medarbejdere og elever reduceres til flytbare brikker i et regneark.
Jeg frygter, at taberne bliver de unge, lokalsamfundet og dem, der egentlig har fokus på det vigtigste – nemlig at drive god skole og skabe god undervisning. Og jeg frygter, at vi får endnu flere af de gigantiske institutioner, hvor undervisningen og nærværet bliver ofre for administrative ambitioner og størrelsesvækst.
Politisk lederskab haster
Det er forståeligt, at skoler afsøger muligheder og ser sig om efter stærke alliancer. Men det kan ikke nytte noget, at vi får en institutionsreform, før det politiske grundlag for den overhovedet er lagt.
Det kan ikke nytte noget, at vi får en institutionsreform, før det politiske grundlag for den er lagt. Vi har brug for politisk lederskab. Nu.
Anders Fikke
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening
Den samlede plan og kriterierne er på plads, men de bliver nu kortsluttet af processerne ude i virkeligheden, ford man ikke håndhæver aftalen.
Vi har brug for politisk lederskabi. Nu. Det er naturligt, at man som skole sonderer terrænet – hvem ville ikke gøre det?
Men vi må insistere på, at ministeren træder i karakter og sætter godkendelser af fusioner på pause. På den måde kan eventuelle fusionsplaner indgå i den samlede vurdering af fremtidens institutionslandskab, når der foreligger en klar køreplan for arbejdet.
Skal reformen lykkes, må det være helhed, ikke hastværk, der styrer udviklingen. Det begynder med at få sat en stopper for fusionsløbet – før det løber løbsk.
Artiklen var skrevet af
Navnenyt
Nyeste job
Director for IAS PBL - Aalborg Universitet
Aalborg UniversitetAalborg
Kommunikationschef, TEC - Technical Education Copenhagen
TEC – Technical Education CopenhagenHovedstaden
Institutleder til Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet
RUC - Roskilde UniversitetRoskilde
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
Fødselsdage
