Gymnasielærer: Mens regeringen taler om at styrke sprogfagene, vil man lukke national sprog-center. Det er ulogisk

Sprogfagene mister deres stemme

Som medlem af NCFF's Advisory Board har jeg sammen med en række sprogfolk haft fornøjelsen af på tæt hold at se, hvilken forskel centret gør. Centret er et samlingspunkt, hvor viden bliver koblet med praksis.

Det er her, man skaber overblik over hele sprogområdet – fra grundskole til universitet – og sikrer, at indsatserne hænger sammen.

Det er her, der udvikles samarbejder mellem sproglærere, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Og det er her, der bliver peget på løsninger på sprogkrisen, som bygger på viden frem for tilfældigheder.

Hvis NCFF lukkes, mister vi den koordination, der får lokale og regionale sprogsatsninger til at hænge sammen.

Bodil-Marie Gade
Gymnasielærer og forkvinde for Uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes lærerforening

Hvis NCFF lukkes, mister vi den koordination, der får lokale og regionale sprogsatsninger til at hænge sammen. Vi mister kvalitetssikringen af de mange udviklingsprojekter, som lige nu løfter fagene.

Sprogfagene vil stå uden en fælles stemme på tværs af uddannelsesniveauer, og Danmark mister sin samlede internationale repræsentation på sprogområdet. Kort sagt mister vi det overblik, der gør, at investeringer kan blive til varige resultater.

Nogle vil måske indvende, at universiteterne jo kan bruge de 68 millioner kroner til at styrke fagmiljøerne. Men det er ikke nok.

Universiteterne kan ikke alene skabe den røde tråd, der gør, at flere elever vælger sprog i folkeskolen, fastholder det i gymnasiet og senere læser det på universitetet. Den form for langsigtet strategi kræver et nationalt videncenter, som har hele feltet for øje.

Spild af viden at stoppe nu

At lukke NCFF nu er særligt paradoksalt, fordi vi først netop er begyndt at se resultaterne af arbejdet. Centeret blev etableret som en central del af Strategien for Styrkelse af Fremmedsprog i Uddannelsessystemet og har siden 2018 været det sted, der skaber sammenhæng og retning for sprogområdet.

Visionen dengang var et "langt sejt træk", der skulle løbe over mange år. At stoppe indsatsen efter blot syv år er ikke bare kortsigtet – det er spild af den viden og de erfaringer, der møjsommeligt er blevet bygget op.

Vi risikerer at sætte en hel sprogsatsning over styr i samme øjeblik, vi for alvor har fået sat den i gang.

Bodil-Marie Gade
Gymnasielærer og forkvinde for Uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes lærerforening

Sprog er ikke luksusfag, man kan vælge til eller fra alt efter stemningen på finansloven. Det er en grundpille i vores evne til at forstå og navigere i verden. Hvis vi vil have mest muligt ud af de 68 millioner kroner, der nu er afsat til universiteterne, så kræver det, at pengene bruges i samspil med den viden og de erfaringer, som NCFF allerede har opbygget.

En bevarelse af NCFF vil desuden også signalere, at fremmedsprog i Danmark er mere end engelsk, tysk og fransk og trods disse sprogs absolutte vigtighed, har vi også fortsat brug for sprogkompetencer, der rækker længere.

Budskabet er klart: Politikerne bør forlænge og gøre NCFF's bevilling permanent. Ellers risikerer vi at sætte en hel sprogsatsning over styr i samme øjeblik, vi for alvor har fået sat den i gang.

Hvis vi vil have et Danmark, der kan begå sig i verden – kulturelt, økonomisk og politisk – så skal vi både investere i sprogfagene og bevare den viden, der kan sikre, at indsatsen virker.