Rektor: Ungdomsuddannelser har ikke kun en faglig mission. De har et menneskeligt ansvar

Flere og flere unge oplever at have brug for hjælp til at blive en del af fællesskaber. De har brug for hjælp til at danne relationer.
De kan hurtigt få følelsen af at være ensomme, og skiftet fra et uddannelsesmiljø til et andet skaber en særlig sårbar situation for de unge.
I dag er det en pædagogisk nødvendighed, at vi som ungdomsuddannelser arbejder struktureret med at klæde de unge på til at skabe relationer, indgå i fællesskaber og selv kunne opbygge dem både socialt og fagligt.
For selvom mange unge i dag er konstant forbundne via sociale medier, er det netop i overgangen fra grundskole eller efterskole til ungdomsuddannelsen, at ensomhed og usikkerhed ofte sniger sig ind.
Nye ansigter, nye strukturer og nye forventninger kræver meget, og den nødvendige tryghed opstår ikke af sig selv.
Fællesskaber tiltrækker de unge
I de seneste år har rekordmange unge valgt et år på efterskole. Hvorfor? Det er der sikkert mange årsager til, men uden tvivl er efterskolernes fokus på fællesskaber og relationskompetencen med til at tiltrække mange unge.
For de unge søger i den grad i retning af fællesskaber og gerne i retning af de steder, hvor de kan få hjælp til at være en del af fællesskaber, uanset om det er faglige eller sociale fællesskaber.
Hvis vi som ungdomsuddannelse skal indfri vores formål om at sikre faglig læring og dannelse, så må vi erkende, at “step nul” er tryghed, fællesskab og relationer.
Malene Grandjean
Rektor, Nordfyns Gymnasium
Mange unge har derfor kort før sommerferien oplevet den sorg, der kan forplante sig, når de tætte efterskolefællesskaber ved afslutningen af skoleåret bliver revet i stykker.
Det skaber et ekstra behov for, at den ungdomsuddannelse, de skal starte på efterfølgende, tager hånd om og i den grad prioriterer etableringen af fællesskaber. Og gør vi fra ungdomsuddannelserne det i tilstrækkelig grad?
Gennem min karriere har jeg haft det ledelsesmæssige ansvar for rækken af gymnasiale uddannelser, for erhvervsuddannelser og for 10. klasse, og i det tætte samarbejde med tilsvarende institutioner rundt i landet er min oplevelse, at alle ungdomsuddannelser gør en masse for at tage godt imod de nye elever med navnelege, introdage og hytteture.
Alligevel oplever jeg, at de unge er begyndt at efterspørge både flere og nye elementer, som kan bidrage til etablering af fællesskaber.
Risikerer at svigte vores menneskelige ansvar
Hvert år er jeg som rektor rundt i alle klasser, hvor jeg afholder det, jeg kalder rektortimer.
Det er både for at lære eleverne bedre at kende, og så de kan lære mig at kende ikke blot som rektor, men også som menneske. Og så handler rektortimerne om konstant at være opdateret med, hvordan de oplever deres gymnasiehverdag: Hvad fungerer? Hvad bør udvikles og ændres? Og hvordan kan vi sammen skabe gymnasiet?
Jeg prioriterer altid at komme rundt i 1.g-klasserne her i starten af skoleåret, og her på Nordfyns Gymnasium blev der i dette skoleår tegnet et entydigt billede: De er glade for alle introaktiviteterne, for introguidernes kæmpe indsats og for de forskellige samarbejdsøvelser, men de savner mere tid til at lære hinanden at kende gennem samtaler.
Samtaler, som de ønsker at vi hjælper med at sætte rammerne for. De har et stort behov for at lære hinanden og os ansatte at kende som mennesker.
Måske indlysende, for gennem dette kendskab får de styrket deres relationskompetence og dermed deres muligheder for at indgå i fællesskaber.
Hvis vi som ungdomsuddannelse skal indfri vores formål om at sikre faglig læring og dannelse, så må vi erkende, at “step nul” er tryghed, fællesskab og relationer. Først dér kan vi begynde at bygge læring ovenpå.
På ungdomsuddannelserne uddanner vi derfor ikke bare til faglige mål, eksamensbeviser og svendebreve. Vi uddanner også til fællesskaber. Det betyder, at relationel kompetence må blive en del af vores kerneopgave.
Hvis ikke vi prioriterer øget styrkelse af de unges relationskompetence og evne til at koble sig til fællesskaber, så svigter vi både den faglige mission og det menneskelige ansvar,
Malene Grandjean
Rektor, Nordfyns Gymnasium
Det handler ikke kun om god stemning i starten. Det handler om almendannelse i en ny tid, hvor det ikke længere er nok at kunne analysere en roman eller løse en ligning.
Unge skal kunne navigere i komplekse fællesskaber, samarbejde, udvise nysgerrighed på hinanden og ikke mindst lære, at de selv er vigtige for andres trivsel.
Det er en opgave, vi som ungdomsuddannelser har løftet gennem mange år, men som nu og i fremtiden kræver endnu mere.
Og hvis ikke vi prioriterer øget styrkelse af de unges relationskompetence og evne til at koble sig til fællesskaber, så svigter vi både den faglige mission og det menneskelige ansvar, vi har over for kommende generationer.
Vi står midt i en ungdomskultur under forandring. Og her er det måske værd at minde hinanden om, at livsfasen, der udspiller sig i løbet af de unges ungdomsuddannelse, aldrig har været vigtigere.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale
- Tidligere kommunaldirektør: Skolevægring koster kommunerne dyrt. Men det er et problem, vi godt kan løse
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet



























