Bliv abonnent
Annonce
Debat

Tidligere hf-elev: Uden årskarakterer fik jeg ro. Nu frarøver politikerne de næste den mulighed

Det har betydet meget for mig, at jeg ikke skulle bekymre mig om, hvorvidt jeg blev trukket ned i karakter, ved at vise halvfærdige kladder, jeg havde brug for sparring til, skriver Sophie Katrine Agertoft Jørgensen.
Det har betydet meget for mig, at jeg ikke skulle bekymre mig om, hvorvidt jeg blev trukket ned i karakter, ved at vise halvfærdige kladder, jeg havde brug for sparring til, skriver Sophie Katrine Agertoft Jørgensen.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
27. august 2025 kl. 02.00

S

Tidligere hf-elev

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er snart to måneder siden, jeg fik den lyseblå hf-hue på hovedet.

Herefter fulgte selvfølgelig fest og farver, men midt i "Celebration" med Kool & The Gang og en vogn fyldt med festglade studenter, hænger der alligevel på siden af vognen en grad af alvor. "Hf ka' vi li', ned med Tesfayes tyranni", står der.

Bag det lidt grove bogstavrim og de halvfærdigstavede ord, som man må forvente af genren, fornemmer man budskabet: Vi elskede at gå på hf. Og vi er virkelig kede af, at den skal afskaffes.

Det er der mange gode grunde til, for hf har nogle særlige kvaliteter. En af de vigtigste er, at der ikke gives årskarakterer. Som gymnasielæreren Stine Wolff skrev tidligere på måneden i sit debatindlæg om en karakterfri epx, skaber fraværet af årskarakterer nemlig et godt læringsrum, hvor man må fejle, og hvor ægte læring og selvtillid opstår. Som hf-elev kan jeg nikke genkendende til det. 

Læs også

Et sted med plads til fejl

Det har betydet meget for mig, at jeg ikke skulle bekymre mig om, hvorvidt jeg blev trukket ned i karakter ved at vise halvfærdige kladder, jeg havde brug for sparring til.

Faktisk viser et forsøg med karakterfrihed i 1.g på gymnasierne lavet af Danmarks Evalueringsinstitut, at karakterfrihed netop støtter lærer-elev-relationen, idet læreren ses mindre på som en bedømmer og mere som en faglig støtte.

Jeg har lært at fejle og lært, hvor meget man lærer af netop det. Og jeg har faktisk følt mig langt mindre presset sammenlignet med min folkeskoletid.

Det er jeg vist heller ikke alene om, for forsøget har også vist, at hele 65 procent oplevede mindre pres, da karaktererne blev fjernet. Og jeg har stadigvæk, gennem løbende evalueringssamtaler, haft en fornemmelse for mit niveau. 

En mulighed er klart at lade den nye EPX være karakterfri. Så ville unge nemlig stadig have muligheden for at vælge, hvad de trives bedst med.

Sophie Katrine Agertoft Jørgensen
Tidligere hf-elev

Alt sammen har bidraget til, at jeg er kommet ud med et rigtig godt snit. Men også for dem, der er mindre bogligt stærke, kan der være fordele. Det viser sig også, at karakterfriheden styrkede gennemførelsen for den gruppe. Og generelt kan det, ud fra forsøget og den generelle forskning, derudover også tyde på en stigning i trivslen ved karakterfrihed.

Så hf har sine fordele.  

Men selvom farven på mit bånd farver min holdning, forstår jeg også godt dem, der argumenterer for årskarakterer. For nogle unge er de løbende karakterer motiverende, og for andre er eksamener, som der så til gengæld er mange af på hf, helt vildt udfordrende. I de tilfælde vil en ungdomsuddannelse med årskarakterer give dem et bedre resultat.  

Begge sider er forståelige. Og begge sider bør – og kan, som vi har set med hf – respekteres og tilgodeses.

Læs også

Gør EPX karakterfri

Men nu, hvor hf afskaffes, frygter jeg, at det ikke længere bliver muligt at tilvælge hf's fordele. Lige nu lægges der op til, at det første år på den nye epx skal blive karakterfrit. Men med erfaringerne fra hf, hvorfor så stoppe der? 

En mulighed er klart at lade den nye epx være karakterfri. Så ville unge nemlig stadig have muligheden for at vælge, hvad de trives bedst med. Men så er det også vigtigt, at de unge bliver opmærksom på det, så de træffer et bevidst valg.

For hf har ofte samlet dem op, der knækkede på de andre gymnasiale uddannelser. Det bør være en del af uddannelsesvejledernes arbejde.  

Så vi står lige nu over for to veje. 

Der er den, vi kører på lige nu. Den, der fører i retningen af et mindre rummeligt uddannelsessystem. Her er der ikke er plads til, at den unge kan vælge den mest optimale uddannelse for dem. Her vil karakteren ikke altid afspejle potentialet, og her vil nogle unge blive unødvendigt pressede. 

Men vi kan også vælge den, som vores studentervogn kørte på. Den, hvor der var plads til, at vi kunne vælge den uddannelse, der passede bedst til os. Den, hvor vi trivedes. Og den, hvor vi kunne få det faglige ud af uddannelsen, som vi ville.  

Så hvad vælger vi? Jeg stemmer for, at vi tilvælger valget.  

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026