Gymnasieelever: Alle elever er lige meget værd. Men nogle er dyrere i drift

Forskel på værdi og omkostninger

Hvis vi zoomer ind på gymnasierne, kan vi se forskellene.

På stx undervises vi i fag som kemi, musik og idræt. Det er obligatorisk for os stx-elever at have tre-fire naturvidenskabelige fag samt idræt i tre år – og ét kunstnerisk fag på mindst c-niveau. Det kræver laboratorier, kemikalier, instrumenter og idrætsfaciliteter.

På htx stiller de tekniske og teknologiske fag store krav til specialudstyr og værksteder.

Hhx har fag som virksomhedsøkonomi og erhvervsjura – fag som hver har sine egne styrker og faglige kvaliteter, men ganske enkelt er mindre udgiftstunge, når det gælder faciliteter og materialer.

Når vi gør ungdomsuddannelser til en kamp mellem elevgrupper, taber alle.

Freja Sinclair
Forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Det betyder ikke, at hhx-elever er mindre værd. Hhx spiller en afgørende rolle i at uddanne unge med stærke kompetencer inden for erhvervsliv, økonomi og international forståelse.

Men vi bliver nødt til at skelne mellem værdi og omkostning.

Forskellen er reduceret markant

Gymnasiernes økonomi bygger grundlæggende på et taxametersystem med to principper. For det første bliver pengene primært uddelt per elev, og for det andet følger tilskuddet omkostningerne til undervisningen. 

Forskellen i tilskuddet per elev mellem stx og hhx ligger på cirka 4.700 kroner i alt, mens forskellen mellem htx og hhx er cirka på 14.540 kroner.

Forskellene mellem uddannelserne hænger sammen med konkrete krav til undervisning, faciliteter og drift – ikke med en vurdering af elevernes betydning.  

Samtidig er det værd at huske, at forskellen mellem stx- og hhx-taxameteret allerede er blevet reduceret markant med finansloven for 2025, hvor undervisningstaxameteret mellem de to uddannelser blev harmoniseret.

Det skete netop som led i et politisk ønske om at skabe mere ensartede økonomiske vilkår.

Elevkamp er en tabersag for alle

Derfor bliver debatten problematisk, når den fremstilles som om nogle af os gymnasieelever bliver vurderet højere end andre. Det gør vi ikke.

Når vi gør ungdomsuddannelser til en kamp mellem elevgrupper, taber alle.

Vi har ikke brug for en debat om, hvilke af os gymnasieelever der er mest værd, men om hvordan vi sikrer ordentlige vilkår for alle elever.

Freja Sinclair
Forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Vi har ikke brug for en debat om, hvilke af os gymnasieelever der er mest værd. Vi har brug for en debat om, hvordan vi sikrer ordentlige vilkår for alle elever.

Alle gymnasiale uddannelser bidrager med noget forskelligt og vigtigt til samfundet. Det skal vi anerkende – også økonomisk. Ikke fordi nogle unge er vigtigere end andre, men fordi uddannelserne er forskellige.

Alle os unge fortjener uddannelser af høj kvalitet, men kvaliteten kræver også, at man anerkender, at forskellige uddannelser koster forskelligt at drive. 

Vi skal investere mere i ungdomsuddannelserne generelt, men vi skal gøre det på et oplyst grundlag og ikke ved at reducere en kompleks økonomisk model til et spørgsmål om, hvilke af os elever der er "mest værd".