Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier

Hans Henning Nielsen, Anya Eskildsen, Rikke Christoffersen, m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen nederst i indlægget
Når vi taler om uddannelse, taler vi om muligheder. Om unge mennesker, der er i gang med at finde deres vej i livet. Om at blive mødt med forventninger, tillid, krav og muligheder.
Det er et ansvar, vi som samfund skal tage alvorligt. For lykkes det ikke at give de unge de kompetencer, fremtidens jobmarked efterspørger, er det ikke kun et problem for den enkelte – det er et problem for samfundet.
Her spiller hhx en vigtig rolle.
En ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE) viser, at hhx i høj grad bidrager til at løfte unge – fagligt, personligt og socialt.
Hhx samler elever med forskellige styrker, interesser og ambitioner, og gennem uddannelsen udvikler de sig markant og opbygger kompetencer, der ruster dem til både videre uddannelse og arbejdsliv.
En stor andel af hhx'erne gennemfører og styrker deres faglige niveau. Men hhx kunne være endnu bedre, hvis hhx-gymnasiet havde samme økonomiske vilkår som andre gymnasiale uddannelser.
Hhx præsterer på ulige vilkår
Hhx er kendetegnet ved en undervisning, hvor teori og handling hænger tæt sammen. Eleverne arbejder med konkrete problemstillinger, samarbejder og møder virksomheder.
Det gør læringen nærværende og relevant. Og det giver de unge en oplevelse af, at de kan bruge det, de lærer. Det er ikke bare god undervisning. Det er afgørende for, at flere unge lykkes.
Igen og igen har vi under valgkampen hørt frustrerede hhx-elever spørge de ansvarlige politikere, hvorfor de er mindre værd?
For mange bliver hhx et sted, hvor de finder retning, mod og tro på egne evner. Det er her, de opdager, hvad de kan – og hvad de vil.
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at eleverne på hhx kommer fra vidt forskellige baggrunde. Men uanset om de kommer fra boglige hjem eller ej, er den generelle tendens, at de klarer sig godt.
Interessen for hhx er stigende set over de sidste syv år. Flere unge vælger en uddannelse, der kombinerer det boglige med det handlingsorienterede. Det er en styrke for både de unge og for samfundet.
Men én ting er værd at hæfte sig ved:
Hhx leverer stærke resultater på trods. Uden at have de samme økonomiske vilkår som andre gymnasiale uddannelser.
Hhx modtager omkring 4.690 kroner mindre per gymnasieelev om året end den næste på listen. Det svarer til cirka 130.000 kroner mindre per klasse.
Det er ikke en teknikalitet, og det er ikke "peanuts." Det er en prioritering.
Et spørgsmål om rimelighed
Igen og igen har vi under valgkampen hørt frustrerede hhx-elever spørge de ansvarlige politikere under debatarrangementerne, hvorfor de er mindre værd?
For når ressourcerne er mindre, bliver mulighederne det også.
Hhx-eleven kunne få mere varieret undervisning, flere muligheder for at udvikle læringsmiljøer og flere af de aktiviteter, der gør undervisningen levende og meningsfuld for de unge. Og mange flere oplevelser tæt på virkeligheden.
Det er ikke et spørgsmål om at sammenligne uddannelser. Det er et spørgsmål om rimelighed.
Alle unge har krav på gode vilkår for deres uddannelse – uanset hvilken gymnasial retning de vælger.
Spørgsmålet er ikke, om hhx virker, men om vi vil give uddannelsen de samme muligheder for at lykkes som resten af de gymnasiale uddannelser.
Når vi ved, at en uddannelse gør en forskel for mange unge, bør vi også sikre, at den har de rammer, der skal til for at gøre det ordentligt.
Når politikerne værdisætter nogle ungdomsuddannelser markant højere end andre, er det ikke overraskende, at mange unge går i den retning.
Det skal undervisningsministeren holde sig bevidst, uanset om vedkommende hedder Mattias Tesfaye (S) eller noget andet efter en ny regering er dannet.
Lige muligheder for hhx
Hhx bidrager hver dag til at skabe udvikling, motivation og fremtidstro hos unge mennesker. Den bygger bro mellem teori og handling og åbner døre til både videre uddannelse og erhvervsliv.
Spørgsmålet er derfor ikke, om hhx virker. Det viser undersøgelsen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med al tydelighed.
Spørgsmålet er, om vi vil give uddannelsen de samme muligheder for at lykkes som resten af de gymnasiale uddannelser.
For når vi investerer i hhx, investerer vi ikke bare i en uddannelse. Vi investerer i unge mennesker – i deres handlekraft og i deres fremtid.
Og det bør vi gøre på lige vilkår.
Kronikken er skrevet af:
- Hans Henning Nielsen, Direktør, Aarhus Business College
- Anya Iversen Eskildsen, Direktør, Niels Brock
- Rikke Christoffersen, Direktør, Aalborg Handelsskole
- Jens Gamauf Madsen, Direktør IBC
- Stig Johansen, Direktør, Køge Handelsskole
- Morten Lindegaard Banke Rasmussen, Direktør, Roskilde Handelsskole
- Claus Rosenkrands Olsen, Uddannelseschef, Dansk Erhverv
- Christoffer Jørgensen, Uddannelsespolitisk chefrådgiver, HK
- Karoline Ulfkjær, Formand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- "Gået helt i stå": Dansk Skoleidræt ser nu konsekvens af skrottet krav til bevægelse





























