SMVdanmark: Elevfrafaldet skal kunne mærkes på erhvervsskolernes bundlinje

Mentorer, faste trivselssamtaler og et konsekvent arbejde med fravær er centrale elementer.

Det samme er evnen til tidligt at identificere frafaldstruede elever og løbende lære af erfaringerne – blandt andet gennem exit-samtaler, hvor man bliver klogere på, hvorfor elever vælger at stoppe.

Midlertidige projekter er ikke nok

Alligevel er der stor forskel på, hvordan denne viden bliver omsat til praksis. En del steder virker det, som om man enten gør for lidt eller forsøger at opfinde den dybe tallerken igen.

Derfor er spørgsmålet for mig ikke længere i så høj grad, hvad der virker, men hvordan vi sikrer, at det, der virker, bliver implementeret som en fælles guldstandard på tværs af erhvervsskolerne.

En væsentlig del af forklaringen er, at mange indsatser lever som midlertidige projekter. De bliver afprøvet, dokumenteret og afsluttet, ofte med gode resultater, men uden at erfaringerne for alvor bliver forankret i den daglige drift eller udbredt til andre institutioner og uddannelser.

Det bør i højere grad kunne mærkes på bundlinjen, om elever gennemfører eller falder fra.

Kasper Munk Rasmussen
Uddannelseschef, SMVdanmark

Det rejser et centralt spørgsmål: Hvad skal der til, for at arbejdet med fastholdelse i højere grad bliver betragtet som en langsigtet investering frem for et midlertidigt projekt?

Mange indsatser kræver både organisatoriske og økonomiske ressourcer. Men der er også et klart økonomisk incitament. Mindre frafald og højere gennemførelse styrker skolernes aktivitet, økonomi og faglige miljøer.

Hvis det ikke i dag står klart nok for alle skoler, at det også økonomisk kan betale sig at investere i at reducere frafaldet, må politikerne justere incitamenterne.

Det bør i højere grad kunne mærkes på bundlinjen, om elever gennemfører eller falder fra.

Konkret kan det ske ved at styrke koblingen mellem finansiering og gennemførelse, så investeringer i fastholdelse ikke kun er pædagogisk rigtige, men også økonomisk nødvendige.

Ellers risikerer vi, at gode indsatser forbliver noget, de mest ambitiøse skoler gør – i stedet for det, alle gør.

Et ledelsesansvar

Det er vigtigt at slå fast, at det ikke handler om, at alle elever skal igennem en erhvervsuddannelse for enhver pris. Langt fra. En erhvervsuddannelse skal stille håndfaste krav til eleverne både fagligt og personligt. Men sagen er, at vi i dag simpelthen ikke bruger de værktøjer, der virker.

En investering i gennemførsel bliver kun vigtigere i de kommende år. Erhvervsskolerne står over for faldende ungdomsårgange og risikerer mange steder at miste aktivitet som følge af epx-reformen – om ikke andet så midlertidigt.

Det betyder, at hver elev tæller endnu mere, og at fastholdelse ikke kun er et pædagogisk spørgsmål, men også et strategisk og økonomisk anliggende.

I sidste ende er det et ledelsesmæssigt ansvar. Hvis der for alvor skal rykkes på frafaldet, kræver det lokale ledelser med klare ambitioner for fravær og fastholdelse.