Køb abonnement
Annonce
Journalist og projektleder til dagsordenssættende indsats i LIFE Fonden

Vil du være med til at give naturvidenskab og teknologi en tydelig stemme i den offentlige og politiske samtale? 

Hos LIFE Fonden arbejder vi for, at børn og unge oplever naturvidenskab og teknologi som en central del af at forstå og deltage i samfundet. Det kræver mere end gode undervisningstilbud. Vi vil derfor aktivt bidrage til de samtaler og dagsordener, der former forståelsen af naturvidenskab og teknologi i samfundet.  

Derfor søger vi en journalist med stærke projektlederkompetencer, som kan være med til at omsætte vores strategiske ambition til konkrete indsatser, samarbejder og fortællinger. 

Jobbet 

Du bliver en del af kommunikationsafdelingen, der foruden dig består af 8 medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Vi arbejder med markedsføring og synlighed men også med dagsordenssættende indsatser, kommunale partnerskaber og formidling. 

Du kommer til at få en bred samarbejdsflade på tværs af organisationen, med eksterne samarbejdspartnere inden for kultur, skole og uddannelse samt det bredere økosystem omkring børn og unges læring. 

Dine vigtigste arbejdsopgaver 

Dit primære ansvar bliver at sikre fremdrift og sammenhæng i de indsatser, der skal bringe LIFE Fondens viden aktivt i spil i den faglige, politiske og offentlige debat – fra idé til gennemførelse. 

Det indebærer, at du: 

  • Planlægger og driver indsatser fra idé til gennemførelse, fx ved at koble vores viden til aktuelle dagsordener eller ved at udvikle nye samarbejder 

  • Finder, udvikler og pitcher historier og vinkler, der kan bringe LIFE Fonden ind i relevante dagsordener - fx via debatindlæg, interviews eller samarbejder 

  • Koordinerer på tværs af kolleger, projekter og eksterne samarbejdspartnere 

  • Bidrager til at opbygge og vedligeholde samarbejder med aktører inden for bl.a. kultur, uddannelse og samfund 

  • Sikrer, at LIFE Fondens fortællinger formidles klart, troværdigt og strategisk på tværs af kanaler 

  • Bidrager efter behov til opgaver med markedsføring, synlighed og andre indsatser i afdelingen 

Din profil 

Vi forestiller os, at du er journalist og har arbejdet med nyheds- eller samfundsstof – gerne fra en redaktion og evt. suppleret med erfaring fra en politisk organisation, et ministerium eller lignende. Du skriver skarpt og levende, har blik for den gode vinkel og kan hurtigt omsætte idéer til konkrete historier. Du motiveres af at få viden og perspektiver til at leve i den offentlige samtale – og ikke kun af at producere indhold. 

Derudover lægger vi vægt på, at du: 

  • Har dokumenteret erfaring med at drive projekter og skabe fremdrift i komplekse opgaver 

  • Har blik for samfundsudvikling og kan koble indsatser til aktuelle politiske og offentlige dagsordener 

  • Er strategisk tænkende og trives med at løfte opgaverne i praksis 

  • Har et levende sprog – og er dygtig til både nyheds- og debatskabende journalistik 

  • Er analytisk, struktureret og kvalitetsbevidst 

  • Trives i samarbejde med mange forskellige aktører og kan få ting til at ske i fællesskab 

Det er en fordel, hvis du har interesse eller erfaring fra skole, uddannelse eller naturvidenskab – men det vigtigste er, at du kan omsætte viden til noget, der engagerer og gør en forskel i samfundsdebatten. 

I rollen vil du bl.a. have succes, når: 

  • LIFE Fonden er synlig og relevant i centrale samfundsdebatter 

  • Indsatser bliver gennemført med tydelig retning og høj kvalitet 

  • Der etableres nye samarbejder og alliancer omkring vores dagsorden 

  • Vores viden omsættes til fortællinger, der skaber forståelse og engagement 

Stillingen er placeret på LIFE Campus i Kgs. Lyngby.

Interesseret? Så send en ansøgning 

Lyder stillingen som noget for dig, så send os din ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer.  

Ansøgningsfristen er søndag d. 7. juni 2026. Vi forventer at holde 1. samtale i uge 25 og 2. samtale i uge 26. Vi forestiller os, at du begynder d. 1. august.  

Til 2. samtale vil du blive bedt om at udfylde en personlighedsprofil og færdighedstest. Du vil også blive bedt om at forberede en case. 

Ansættelse forudsætter en tilfredsstillende børneattest. 

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Anne Reinholdt via e-mail anr@life.dk og telefon 27 15 70 67. 

At arbejde hos LIFE 

LIFE er på få år gået fra at være et projekt hos Novo Nordisk Fonden til en selvstændig fond med en landsdækkende organisation bag sig.  

Størstedelen af vores 100+ medarbejdere har dagligt virke i LIFE Campus i Kgs. Lyngby, hvor vores udviklings- og forskningsaktiviteter er forankret. Vores største medarbejdergruppe er undervisere, der hver dag møder nye klasser i vores 12 undervisningslabs. Underviserne er organiseret i fem teams, der tager imod klasser fra hele landet.  

Hos LIFE Fonden ønsker vi et stærkt fællesskab på tværs af fagligheder og regioner. Med afsæt i vores værdier - nysgerrighed, samskabelse og kvalitet – er vi en organisation præget af stort engagement, godt sammenhold og undersøgende tilgang.  

Som arbejdsplads lægger vi stor vægt på, at vores kolleger trives, spiller hinanden gode og har mulighed for at udvikle sig. Vi mener, at en stærk medarbejderkultur er afgørende for, at vi kan lykkes med vores mission.   

LIFE fremmer børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse samt interesse og ambitioner for at fordybe og uddanne sig inden for naturvidenskab og teknologi uanset deres baggrund. 

LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden. 

Læs mere om LIFE. 

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026