Debat

Virksomhed om mangel på faglærte: Erhvervslivet har selv et ansvar

Erhvervslivet har selv et ansvar for at invitere de unge indenfor. Få unge får mulighed for at snuse til erhvervsuddannelserne, og hvis ikke branchen selv åbner dørene, virker hverken ambitiøse reformer eller politiske tiltag, skriver Kim Maretti.

Hvis vi vil sikre fremtidens faglærte, kræver det mere end ambitioner. Det kræver handling: Flere praktikpladser, tættere samarbejde med skolerne og en reel vilje til at investere i næste generation, skriver Kim Maretti.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

22. maj 2026 kl. 05.00

Kim Maretti

Kommunikationschef, Unidrain A/S

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Manglen på faglærte er ikke længere en skjult udfordring. Når selv Danmarks konge finder anledning til at fremhæve den, ved man, at det er alvorligt.

"Vi har brug for flere, der kan bruge både hovedet og hænderne," lød det i regentens nytårstale. Det siger noget om problemets omfang, men også om, hvor længe vi har talt om det uden at handle nok.

For vi er gode til at tale om det. Det gør vi stadig. Om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Vi efterlyser dem, opfordrer dem og laver reformer for dem. Men måske er det tid til at stille et mere ubehageligt spørgsmål:

Gør vi i erhvervslivet egentlig nok selv?

Reformerne virker ikke uden os

Det er ikke nok, at vi ønsker os flere unge, og så ellers læner os tilbage i stolen og venter på, at telefonerne ringer og svingdøren sætter i omdrejninger. Vi må tage ansvar for dem, der allerede er der.

Debatten handler ofte om, hvordan vi øger interessen, men mindst lige så vigtigt er, hvad de unge møder, når interessen opstår. Er dørene åbne, eller møder de lukkede værksteder og mangel på praktikpladser?

Læs også

Elever på erhvervsskoler søger mindre indflydelse: "Der er ikke tillid til demokratiet"

Vi ved, at tidlig introduktion virker. Alligevel er det ifølge tal fra SMVdanmark i dag kun omkring 2.500 elever – under tre procent af en årgang – der er i juniormesterlære, og i flere kommuner er ordningen slet ikke taget i brug.

Det vidner om et initiativ med potentiale, men uden den nødvendige opbakning.

Jeg tror, forklaringen er enkel: Ordninger som juniormesterlære og praktikforløb står og falder med, om virksomhederne selv engagerer sig.

Hvis ikke vi stiller praktikpladser til rådighed og inviterer de unge indenfor, bliver selv de bedste reformer tandløse.

Så står vi med en situation, hvor vi taler om mangel på arbejdskraft samtidig med, at vi ikke i tilstrækkelig grad investerer i dem, der skal løse problemet. Det hænger ikke sammen.

Når unge møder virkeligheden i faget og ser, hvad det kan ende med, så bliver valget konkret. Det er svært at vælge en vej, man ikke kender ordentligt.
Kim Maretti
Kommunikationschef, Unidrain A/S

Mødet med virkeligheden

Hos Unidrain oplever vi, hvor stor en forskel det gør at åbne dørene.

Om det er at tage elever ind, invitere skoler og lærlinge indenfor til undervisning eller vores personlige flagskib – vores Talentlegat – så er der ingen tvivl om, at det er i mødet med de konkrete opgaver og tilhørende løsninger, at interessen for et fag opstår og fastholdes.

Når unge møder virkeligheden i faget og ser, hvad det kan ende med, så bliver valget konkret. Det er svært at vælge en vej, man ikke kender ordentligt.

Derfor er spørgsmålet ikke, om vi har et ansvar, men om vi er villige til at tage det på os. Hvis ikke branchen selv åbner dørene, virker hverken reformer eller politiske tiltag.

Hvis vi vil sikre fremtidens faglærte, kræver det mere end ambitioner. Det kræver handling: Flere praktikpladser, tættere samarbejde med skolerne og en reel vilje til at investere i næste generation.

Politikerne kan sætte retningen, men det er os i erhvervslivet, der skal få det til at ske. Lad os åbne dørene og vise de næste generationer, at vi vil dem.

Læs også