Stina Vrang Elias: Unges uddannelsesvalg er tæt på forhåndsbestemt af geografi og kultur

Forældrene er pejlemærket

Hvis man skal prøve at forstå forskellene, så er forældrene et godt sted at starte. Vi ved, at forældrene er det vigtigste pejlemærke.

For et par uger siden kom en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, som slog fast, at selvom der er indført mange vejledningsaktiviteter i skolen, så søger eleverne i 8. klasse alligevel i stigende grad hjælp og sparring hos deres forældre.

Vi ved også, at uddannelsesniveauet har været stigende i de sidste 25-30 år. Flere og flere forældre har derfor selv gennemført en gymnasial uddannelse.

Det vil være helt naturligt for dem at vejlede deres børn i retning af en gymnasial uddannelse. Lige så naturligt, som det vil være for fiskeren eller tømreren at vejlede sine børn i samme retning, som dem selv.

Hvis der boede lige mange på landet og i byen, ville de kulturelle forskelle mellem land og by ikke være noget stort problem. Men der bor flere og flere i byerne.

Enten skal folk tilbage til landet og genopdage uddannelseskulturen her, eller også må vi arbejde med uddannelsesadfærden i byerne.

Stina Vrang Elias
Direktør, Tænketanken DEA

Og de har et relativt ensidigt uddannelsesmønster. Ligesom der er samme relativt ensidige uddannelsesmønster på landet – bare med modsat fortegn.

Jeg var ved at tabe kæben, da vi i Tænketanken DEA for et par år siden fandt ud af, at hver tredje dreng på Langeland gennemfører en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Hver tredje. Men det batter ikke særlig meget i statistikkerne, for det er jo hver tredje af en meget lille gruppe unge.

Hvis vi skal vende udviklingen, skal folk tilbage til landet og genopdage uddannelseskulturen her, eller også må vi arbejde med uddannelsesadfærden i byerne. Det sidste bliver nok lettere end det første.

Alle sejl er sat på epx’en

En helt afgørende brik i arbejdet med at få flere unge til at gå erhvervsuddannelsernes vej er etableringen af epx’en.

Og jeg tror, at der er mange uddannelsesaktører, som er mere end almindeligt optagede af, hvornår der kommer hvid røg op af skorstenen på Marienborg.

For det er ikke helt ligegyldigt, hvordan indholdet skal skrues sammen, hvordan elevgrundlaget bliver, eller om der ændres i karakterkravene.

Sikkert er det, at der er store forhåbninger til, at epx’en kan blive et vendepunkt. Ikke bare når det gælder søgningen til erhvervsuddannelserne, men i anerkendelsen af de erhvervs- og professionsrettede uddannelser mere bredt set.

Mit bud er, at epx’en bliver en bragende succes i de store provinsbyer. Her er der stor volumen – der bor eksempelvis 60.000 mennesker i Horsens – og her vil man have økonomi til at arbejde intensivt med en spritny pædagogik og didaktik, som er i øjenhøjde med de unge.

I provinsbyerne vil der også være kulturel opbakning til epx’en – der kan tilmed være forældre, som ånder lettet op ved tanken om, at deres søn eller datter får mere tid til at modnes, inden de skal ud på en læreplads.

Vi kan ikke ignorere uddannelseshierarkiet

Til gengæld kan det blive noget af en opgave at overbevise unge og deres forældre i København og omegn om, at epx er et fuldgyldigt alternativ til en stx, hhx eller htx.

Der er næppe nogen tvivl om, at der er mange unge, som virkelig ville trives og få et godt uddannelsesforløb på en epx. Men vi må også erkende, at epx’en er født ind i et eksisterende uddannelseshierarki, hvor de traditionelle gymnasier ligger højt.

Vi må erkende, at epx’en er født ind i et eksisterende uddannelseshierarki, hvor de traditionelle gymnasier ligger højt.

Stina Vrang Elias
Direktør, Tænketanken DEA

Så er der landkommunerne tilbage. Et af argumenterne for omlægningen af ungdomsuddannelseslandskabet er, at de unge på landet skal have flere muligheder – også i en situation, hvor de bliver stadig færre.

Men spørgsmålet er, om ikke drengene på Langeland stadig vil vælge den lige vej til tilværelsen som murer, tømrer eller smed, fordi det er dét, man gør på landet.

Ingen ved, hvordan de unge vil vælge i fremtiden. Men meget tyder på, at forældre og kultur spiller en stor rolle.

Hvis de politiske ambitioner skal folde sig ud, så skal man erkende, at opgaven er meget forskellig afhængig af, om man står i Hellerup, Hanstholm eller Horsens.