Bliv abonnent
Annonce
Debat

Underviser frygter for idrætsfaget på htx: Perfekt forening af naturvidenskab og det menneskelige

Idræt er faget, hvor teori, data og eksperimenter mødes i arbejdet med den menneskelige krop til gavn for indlæringen, skriver Mikkel Ingemann Riber.
Idræt er faget, hvor teori, data og eksperimenter mødes i arbejdet med den menneskelige krop til gavn for indlæringen, skriver Mikkel Ingemann Riber.Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
27. maj 2026 kl. 02.00

M

Lektor, Learnmark Gymnasium, Htx

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I et land, hvor 50 procent af den voksne befolkning har forhøjet BMI og tæt på 20 procent er svært overvægtige, må viden om sundhed, kost og motion være noget, man ikke kan skære ned på i undervisningen af ungdommen.

Oveni det antages det, at cirka hver tiende dansker har en psykisk lidelse, som motion ifølge forskning i mange tilfælde vil kunne afhjælpe eller lindre.

Debatten om idrætsfagets fremtid er yderst aktuel, da den kommende uddannelsesreform i 2030 skaber stor usikkerhed om strukturen i det samlede gymnasielandskab.

Her vil idrætsfaget kunne spille en central rolle som anvendt naturvidenskab i en fremtidig gymnasiestruktur med ønsket om få hovedindgange og studiepakker.

Læs også

Idræt er faget, hvor teori, data og eksperimenter mødes i arbejdet med den menneskelige krop til gavn for indlæringen.

I en gymnasiehverdag, hvor tekniske formler og laboratorieforsøg fylder skemaet, kan
idrætsfaget let blive overset som en simpel pause.

Men for den tekniske student er idræt langt mere end fysisk aktivitet. Faget taler direkte ind i htx's dna, som er bygget op omkring princippet om at afprøve teori i praksis.

Bro mellem teori og krop

Der er laboratorier og værksteder til at lave forsøg, teste, producere og produktudvikle.

Mens man i fag som fysik og bioteknologi ofte arbejder med abstrakte modeller eller mikroorganismer under et mikroskop, tilbyder idræt en unik mulighed for at gøre videnskaben mærkbar og aktuel.

Idræt på htx fungerer som brobygger mellem teoritunge naturvidenskabelige fag og praktisk forståelse. I samspillet med bioteknologi kan eleverne undersøge de fysiologiske og sundhedsmæssige aspekter af træning gennem molekylærbiologiske briller.

Udover det faglige aspekt tilbyder idrætstimerne et analogt frirum væk fra skærme.

Mikkel Ingemann Riber
Lektor, Learnmark Gymnasium HTX

Det handler ikke bare om at løbe hurtigt, men om at forstå de biokemiske processer, der gør det muligt.

På samme måde bliver fysikkens love pludselig relevante, når de skal anvendes til at optimere idrætsudførelsen. Denne tværfaglige tilgang sikrer, at den teoretiske viden ikke isoleres i bøgerne, men bliver et værktøj til at forstå den fysiske verden omkring os.

På Learnmark Gymnasium HTX har vi valgt et særligt fokus på testningen i idrætsfaget. Vi har med lokale fondes hjælp investeret i et sportslaboratorium, hvor eleverne og lokale eliteatleter testes.

Med eleverne tester vi for at opnå den sammenhæng mellem teori og praksis, som vi mener er utrolig vigtig for at højne indlæringen, så teori om fysiologi og anatomi bliver virkelighedsnær og brugbar.

Ved at koble bioteknologisk viden om kroppens energiomsætning med fysiske præstationer, får eleverne en dybere forståelse for, hvordan den menneskelige krop er konstrueret og optimeret.

Idræt som skærmfrit rum

På htx er vi vant til at validere vores data i laboratoriet, og i idrætsfaget bliver denne videnskabelige metode overført til menneskekroppen. Når vi udfører tests, transformerer vi abstrakte fysiologiske begreber som aerob kapacitet og anaerob tærskel til konkrete datapunkter.

Det giver en unik aha-oplevelse, når en elev kan se sammenhængen mellem egne data og de biokemiske processer i muskelcellerne, som de har læst om i teorien.

Udover det faglige aspekt tilbyder idrætstimerne et analogt frirum væk fra skærme. Gennem holdsport, fysiske nærvær og udfordringer styrkes elevernes sociale bånd, direkte kommunikation og mentale trivsel.

Læs også

Idrætsfaget fungerer som en afgørende modvægt til en hverdag, hvor en stor del af de unges sociale interaktion er flyttet bag skærmen.

I idrætstimen er der intet filter. Her er eleverne tvunget ind i et autentisk rum, hvor de skal mestre den direkte kommunikation.

Når man står midt i et intenst spil eller en taktisk øvelse, lærer man at læse andres intentioner og afstemme sine egne reaktioner gennem øjenkontakt og fysisk nærvær.

På den måde genopdyrker idræt de grundlæggende menneskelige færdigheder i at
afkode og afstemme sig med andre.

Læring af modgang

Idræt har en afgørende rolle for elevernes kognitive præstationsevne og mentale overskud.

Forskning peger entydigt på, at fysisk aktivitet øger blodgennemstrømningen til hjernen og stimulerer dannelsen af signalstoffer, der forbedrer koncentration, hukommelse og
indlæringsevne.

For en gymnasieelev, der ofte sidder med komplekse matematiske problemer, fungerer fysisk idræt i undervisningen eller i fritiden som en katalysator for hjernens genopladning.

Læs også

Idræt giver både teoretisk og i praksis en livslang viden om sundhed, og ruster eleverne til at tage ansvar for deres egen krop i fremtiden. Det er ikke blot viden til en eksamen, men en dannelse, der forebygger livsstilssygdomme og fremmer trivsel langt ind i voksenlivet.

Men det handler ikke kun om kemi; det handler også om mental robusthed. I idræt møder eleven fysiske udfordringer og konkurrencesituationer, hvor man ikke altid lykkes i første forsøg.

At lære at håndtere nederlag, presse sig selv gennem udmattelse og bevare overblikket under pres er universelle kompetencer.

I gymnasieskolen og særligt på htx bliver idrætsfaget dermed den perfekte forening af det tekniske, det naturvidenskabelige og det menneskelige.

Det er her, fremtidens ingeniører og forskere lærer, at den mest avancerede teknologi, de nogensinde kommer til at arbejde med, er deres egen krop

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026