Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få

Den elev, der kæmper med læsningen, har brug for støtte. Den elev, der læser langt foran de andre, har brug for udfordring. Begge dele er retfærdighed.

Alligevel har vi et stærkere sprog for problemer i bunden end for potentiale i toppen. Når ordene bliver talent, niveau og ambition, bliver tonen tøvende, som om faglig dygtighed var socialt mistænkelig.

Det er den ikke.

Niveauinddeling i folkeskolen

Når folkeskolen ikke giver fagligt stærke elever den undervisning, de har brug for, bliver det op til forældrene at finde alternativer: privatskoler, ekstraundervisning, talentkurser og netværk. Så bliver den misforståede lighed en motor for ulighed.

Jeg kender det fra mig selv. I mine første år i folkeskolen manglede jeg faglig udfordring. Jeg fik opgaver, der ikke krævede meget af mig.

Jeg kedede mig, blev frustreret og begyndte at skabe uro. Ikke fordi jeg ikke kunne finde ud af skolen, men fordi skolen ikke kunne finde ud af mig.

Faglig stimulans må ikke være et privilegium for børn med velstillede forældre.

Louie Skougaard
Hovedbestyrelsesformand, Konservativ Ungdom

I 4. klasse skiftede jeg til en faglig privatskole. Her fik jeg sværere opgaver, deltog i talentforløb og oplevede, at skolen igen kunne være meningsfuld. Jeg trivedes, fordi der blev stillet krav.

Jeg var heldig. Min familie havde råd. Derfor er min erfaring ikke et argument for privatskoler, men for at folkeskolen skal kunne noget af det samme.

Faglig stimulans må ikke være et privilegium for børn med velstillede forældre. Alle børn har ret til at blive udfordret. Også dem, der er dygtige.

Derfor bør vi tale mere ærligt om niveauinddeling. Ikke som en brutal sortering af børn i vindere og tabere, men som et pædagogisk redskab, der gør det muligt at undervise elever på det niveau, hvor de faktisk befinder sig.

Vi accepterer tanken næsten alle andre steder. I sport, musik og skak forstår vi, at udvikling kræver passende modstand. Men i skolen bliver samme tanke straks farlig.

Det burde være omvendt. Netop i skolen er det afgørende, at børn møder undervisning, der passer til deres niveau. Ellers lærer de stærkeste elever en dårlig lektie: at anstrengelse er unødvendig.

Det er ikke dannelse. Det er spild.

Talentet skal findes i folkets skole

Danmark har ikke råd til at spilde talent. Vi er et lille land uden store naturressourcer. Vi lever af viden, forskning og teknologi. Den slags kommer ikke af sig selv.

Derfor skal talentudvikling begynde i folkeskolen. Ikke ved at gøre børn til små karrieremaskiner, men ved at tage børns evner alvorligt, når de viser sig.

Jeg foreslår derfor, at der afsættes 50 millioner kroner til en målrettet talentindsats i folkeskolen. Pengene skal give skoler mulighed for talentforløb, samarbejde med gymnasier og universiteter og særlige faglige forløb til elever, der har brug for mere.

Når vi hjælper de svageste, siger vi, at intet barn må efterlades. Når vi udfordrer de stærkeste, siger vi, at intet talent må spildes.

Louie Skougaard
Hovedbestyrelsesformand, Konservativ Ungdom

Talent findes i hele landet. Hvis folkeskolen mener det alvorligt med social mobilitet, skal den blive bedre til at opdage og udvikle talent.

For de fagligt stærke elever har ikke brug for beundring. De har brug for modstand. De har brug for lærere, der siger: Du kan mere. Tænk dybere. Læs sværere.

Når vi hjælper de svageste, siger vi, at intet barn må efterlades. Når vi udfordrer de stærkeste, siger vi, at intet talent må spildes.

Begge dele bør høre hjemme i en folkeskole, der vil være for hele folket.

Danmark har ikke brug for en skole, hvor de dygtigste lærer at vente. Vi har brug for en skole, hvor de lærer at stræbe. Det må en ny regering gøre noget ved.