Lektorer: Gymnasieeleverne betaler prisen for ministeriets skjulte besparelser

En ansvarlig ledelse og bestyrelse må ofte vælge det sidste. Områdets interessenter forsøgte i 2023 at gøre opmærksom på det i kølvandet på den stigende inflation, men det var for døve øren.

De lavthængende frugter er plukket

Besparelsen står til at fortsætte, så langt øjet rækker. Den manglende pris- og lønregulering af gymnasieskolernes grundtilskud, har betydet, at landets gymnasier i 2023 burde være tildelt 142,2 millioner kroner mere i grundtilskud, end de har modtaget for at følge med de sidste ti års inflation.

Penge som Børne- og Undervisningsministeriet er blevet tildelt, men har valgt at bruge på andre tiltag.

Det vil vi hermed udfordre det hensigtsmæssige i. I sektoren er vi nu der, hvor hver en krone, vi ikke selv har råderet over, betyder noget.  

De økonomiske muligheder for at lave differentieret og tidssvarende undervisning i gymnasieskolen i dag er ikke det samme, som det var for ti år siden.

Randers Statsskole har sammen med landets øvrige gymnasier lagt budget til omprioriteringsbidraget (2016-2019), manglende pris- og lønregulering og senest også knæktaxameteret (2025-?). De lavthængende frugter er plukket i effektiviseringens navn.

Kvaliteten af undervisning bliver ringere, når den skal planlægges og levendegøres for færre midler. Det er ikke en produktivitetsgevinst – det er en besparelse.

Dorthe Klitgaard Kristensen, Eline Crossland og Morten Rudfeld Henriksen
Lektorer, Randers Statsskole

Eleverne bliver mindre dygtige, som de kunne have været

For at illustrere forskellen har vi sammenlignet årsnormer for en engelsk-dansklærer på Randers Statsskole i 2015 og 2026.

I 2015 havde engelsk-dansk læreren fire forskellige hold, som udgjorde en væsentlig del af de samlede opgaver. I dag har den samme lærer to ekstra 1.g-hold i grundforløbet oveni den samme arbejdsbelastning.

Det er cirka 55 unge mennesker ekstra, der skal ses af deres underviser og ideelt set modtage skræddersyet undervisning til deres konkrete og individuelle behov i løbet af et skoleår set i forhold til 2015. 

I stigende grad må undervisere levere den samme pakke til alle. Ikke fordi det er god undervisning, men fordi det er den eneste måde at undervise på fuld tid uden en stresssygemelding.

Der sker dermed et læringstab, hvor eleverne i sidste ende ikke bliver så dygtige, som de kunne have været. I en fremtid med stigende mangel på arbejdskraft, bliver kvaliteten af arbejdskraften, vi har, et samfundsdilemma, der bør tages alvorligt.

Det er på grund af denne lange historik af besparelser i sektoren, at selv små vedblivende årlige besparelser via manglende pris- og lønregulering af grundtilskuddet direkte påvirker kvaliteten af undervisningen.

De "kornfede uddannelser" er døde for længe siden.

Budgethul på 579.000 kroner

I en inflationstid accelererer problemet. Som eksempel kan vi tage udgangspunkt i perioden 2020-2025, hvor både covid-19-pandemien og Ukrainekrigen pustede til inflationen i Danmark.

Var Randers Statsskoles grundtilskud blevet pris- og lønreguleret på samme vis, som vores almindelige taxameter, skulle vi have haft 579.000 kroner mere at drive skole for i 2025, end vi fik.

Det svarer til et budgethul på 2/3 årsværk, som skal undværes i forhold til 2020. Tallet er vi nået frem til ved at fremskrive vores grundtilskud på skolen på samme vis, som undervisningstaxameteret er blevet fremskrevet i årrækken.

Udgiftsneutrale initiaver gør ministeriets arbejde lettere, men det gør altså vores arbejde væsentligt sværere.

Dorthe Klitgaard Kristensen, Eline Crossland og Morten Rudfeld Henriksen
Lektorer, Randers Statsskole

De årlige relative besparelser i grundtilskuddet er tilsyneladende et systematisk skabt råderum, som den til enhver tids siddende minister råder over til at sætte sit politiske aftryk uden at genere finansministeriet.

Besparelsen bliver afsat på forhånd, og før man ved, om et nyt initiativ overhovedet er midlerne værd.

Det gør måske ikke så meget et enkelt år. Men sker det år efter år, må man på et tidspunkt overveje gevinsten af nye initiativer, sammenlignet med sektorens mulighed for at lave god undervisning samlet set.

Besparelse forklædt som gevinst 

Man kan ikke få en violinist til at spille en Schubert-kvartet hurtigere. På grund af samfundets generelle velstandsstigning, der er drevet af produktivitetsforbedringer, er violinisternes lønninger alligevel nødt til at følge med den generelle velstandsstigning for at sørge for, at der findes violinister.

Det betyder reelt, at udgiften for den samme Schubert-kvartet bliver dyrere og dyrere relativt til andre varer og tjenester i samfundet.

I økonomi kaldes fænomenet for Baumol-effekten. Baumol prøvede at beskrive, hvorfor de samme ydelser (undervisning) hele tiden blev dyrere og dyrere relativt til de dele af økonomien, hvor man kunne effektivisere.

Visse ting kan ikke effektiviseres uden betydelige forringelser af kvaliteten. Dette gør sig særlig gældende på uddannelsesområdet og andre områder, hvor den menneskelige relation er central.

Kvaliteten af undervisning bliver ringere, når den skal planlægges og levendegøres for færre midler, da det vil betyde dårligere forberedelse og større undervisningshold. Det er ikke en produktivitetsgevinst – det er en besparelse.

Danmarks gymnasier uddanner ikke blot unge mennesker. Vi danner fremtidige reflekterede samfundsborgere med et demokratisk værdisæt. Vi uddanner en samfundsbærende arbejdskraft, der skaber det fundament, vi skal stå på i en ny tid, hvor vi skal stå i egen ret.

Udgiftsneutrale initiaver gør ministeriets arbejde lettere, men det gør altså vores arbejde væsentligt sværere.

Dorthe Klitgaard Kristensen, Eline Crossland og Morten Rudfeld Henriksen
Lektorer, Randers Statsskole

Ikke flere forringelser

Vi håber med denne kronik at starte en debat om, hvorvidt vi som samfund fortsat systematisk skal forringe gymnasieskolernes grundtilskud blot for at holde nye initiativer fra den siddende minister udgiftsneutrale.

Det gør ministeriets arbejde lettere, men det gør altså vores arbejde væsentligt sværere.

Ja, gymnasierne har gavn af nye initiativer og udvikling, men vi har endnu mere gavn af, at den ramme vi leverer undervisning indenfor, ikke bliver forringet yderligere.  

Vi appellerer derfor til, at man indfører en pris- og lønregulering af gymnasiernes grundtilskud for at sikre, at kvaliteten i undervisningen ikke udfordres yderligere.

Det koster ikke skatteborgerne flere penge – blot Børne- og Undervisningsministeriet en lidt større hovedpine, når de skal finansiere deres nye tiltag. Vi skal måske overveje, om disse tiltag overhovedet er skatteborgernes penge værd.