Gymnasielektor i svar: Krisefortællingen om elevernes faglige niveau er drevet af misforståelser

Jacob Bahn skriver til Altinget, at årsagen til trivselskrisen ikke alene er sociale medier, men en dybereliggende faglig krise. Dybere i forstand af at den kan måles tilbage til 2007.
Med udgangspunkt i et andet indlæg af Stefan Hermann, bruger han som eksempel en, for alle der læser avis, måske relativt let brøkregningsopgave (1/2 + 3/4). Kun 56 procent af eleverne i 9. klasse kunne ikke besvare den i 2024. "Rystende" er ordet.
Men det, der er rystende, er at Stefan Hermann og Jacob Bahn tilsyneladende ikke ved, at der er tale om et fuldstændigt normalt resultat for et vestligt land, og at lige præcis brøker med forskellige nævnere er et gammelt og internationalt problem.
Forarget over det forventelige
Det vil måske overraske de fleste at vide, at størstedelen af alle befolkninger (også veluddannede vestlige) generelt har det svært ved abstrakt tænkning.
Man kan finde masser af eksempler, som dem Bahn og Hermann fremhæver, hvis man sammenholder frigivne opgaver fra PISA med elever fra forskellige landes besvarelser af dem.
Jo bedre man selv er til matematik, jo større chok kan man få.
Folk, der følger med i uddannelsesdebatten, kan meget hurtigt komme til at overbevise sig selv om at der er noget fuldstændigt galt med den danske folkeskole, hvis de ser resultater, som dem Bahn og Hermann viser, og ikke på forhånd ved, hvad der er forventeligt af en veluddannet befolkning.
Når Dansk Industri ignorerer nedlukningerne som årsag på trods af forskning på området, så baner de vejen for at gøre lærernes arbejdsliv endnu værre.
Alexander Gam Østergaard
Lektor i informatik og historie, Det Blå Gymnasium Vestfyn
Man kan godt øge andelen af elever, der kan finde ud af brøkregning, ved at skabe ekstra fokus på det. Det kan skubbe lidt til nogle procentpoint, men det gør ingen reel forskel i det større billede.
Med brøkregning som eksempel, må man forstå, at hvis vi tester elever, der ikke er blevet undervist i brøkregning, og elever som er blevet undervist, så vil eleverne, der har fået undervisning klare sig bedst.
Har alle elever imidlertid fået undervisning af cirka samme kvalitet så afspejler deres forskellige resultater i brøkregning i stedet forskelle, som folkeskolen ikke har indflydelse på.
Resultatet af to års nedlukning
Der er faktisk en faglig krise i folkeskolen, men den er ikke så dyb, som Bahn mener. Det er den samme krise som i alle andre lande.
Graden af krisen følger graden af nedlukning under corona, hvilket vil sige graden af påvirkning på undervisningskvaliteten.
Det skal vi huske, når der nu i forbindelse med reformen, kommer analyse på analyse fra vildige aktører, som forsøger at anvende kriserne politisk, som om vi ikke kender årsagen.
Held og lykke med at få dagens 9. klasser til at lære de to års undervisning og social udvikling, de har mistet til nedlukningerne, på mindre end to år.
Alexander Gam Østergaard
Lektor i informatik og historie, Det Blå Gymnasium Vestfyn
Når eksempelvis Dansk Industri, som jeg har påpeget, ignorerer nedlukningerne som årsag på trods af forskning på området, så baner de vejen for at gøre lærernes arbejdsliv endnu værre.
For det er lærerne og forældrene, der altid ender med at blive peget på i sidste ende. De bliver smidt under bussen med anbefalinger om en ny didaktik, eller en reprimande – som om folkeskolen og forældreskabet kan fikse internationale problemer nationalt.
Som om det egentlige problem bare er, at læreren i sit geschæft og forældrene i deres hjem kunne gøre alt, hvis bare de lige sagde tingene lidt anderledes og dansede for eleverne på en lidt anden måde.
Held og lykke med at danse så godt, at dagens 9. klasser lærer de to års undervisning og social udvikling, de har mistet til nedlukningerne, på mindre end to år.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer

Alexander Gam Østergaard
Lektor i informatik og historie, Det Blå Gymnasium Vestfyn

Jacob Bahn
Skoleforsker med speciale i udvikling af matematikundervisning, ph.d. matematikkens didaktik og matematiklærer

Stefan Hermann
Direktør, Life Fonden, medlem, Det Etiske Råd, fhv. rektor, Københavns Professionshøjskole
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur

























