Lektorer: Epx er blevet præcis det discount-gymnasium, man kunne have frygtet

Et (for) lavt niveau

"Alle unge skal opleve, at deres valg af ungdomsuddannelse åbner dørene til videre uddannelse" står der i aftaleteksten. Men på epx er vejen gennem disse døre besværlig.

Det er svært at få øje på, hvordan epx kan kaldes en gymnasial uddannelse, når den ifølge Børne- og Undervisningsministeriets egen definition skal forberede unge til videregående uddannelse, men samtidigt opererer med et lavt fagligt niveau i stammefagene (dansk, historie, matematik, krop, bevægelse og udeliv, digital teknologiforståelse, naturfag, kunst og kulturliv).

Ekspertudvalget har vurderet, at fagene krop, bevægelse og udeliv og kunst og kulturliv ikke skal være bogstavfag (hvilket vil sige, de ikke bliver tildelt et niveau-bogstav som b eller c).

Kunst og kulturliv tildeles en endnu lavere status end de andre stammefag ved, at det afsluttes efter første år. Hvordan disse fag "indgår på elevernes epx-bevis på samme vis som fag med bogstav og vægtes tilsvarende" er uklart.

Det er svært at få øje på, hvordan epx kan kaldes en gymnasial uddannelse.

Sally Thorhauge og Mart Tiemensma
Hhv. ph.d. og ekstern lektor, Aarhus Universitet og lektor, U/Nord Hillerød Teknisk Gymnasium

Efter to års undervisning kan fagene afsluttes på c-niveau, som er det laveste på gymnasialt niveau. Vælger epx-eleverne at gøre dette, udelukkes de fra at tage overbygningen på uddannelsen, og de står med et eksamensbevis, som kun giver adgang til et ret begrænset antal uddannelser.

Afskrækning mod længere videregående uddannelser?

Epx-eleverne skal tage overbygningen på ét år (3.g) for at kvalificere sig til de mellemlange professionsuddannelser. Altså tre år om at kvalificere sig til uddannelser, som de nuværende hf-elever kvalificerer sig til på to år.

Hertil kommer, at ekspertudvalget anbefaler, at elever, der kæmper med eksempelvis dansk, kan vælge at afslutte faget på et meget lavt d-niveau efter to år. Hvad kan de unge mennesker med d-niveauer på eksamensbeviset bruge denne "gymnasiale" uddannelse til?

Hvis epx-eleverne gerne vil læse videre på en universitetsbachelor, vil de ifølge ekspertudvalgets anbefalinger "skulle supplere med yderligere gymnasiale fag svarende til en hf med udvidet fagpakke i dag."

En hf med udvidet fagpakke er adgangsgivende til universiteterne, og denne uddannelse kan klares på 2 år og senest efter 2,5 år. Men tilsyneladende skal epx-elever supplere med yderligere fag efter 3.g for at kunne starte på en akademisk bachelor. Er det således en slags 4.g, de skal ud i?

Vil ministeren og ekspertudvalget afskrække så mange studerende som muligt fra at vælge en længerevarende videregående uddannelse? Hvis det er tilfældet, kan epx så overhovedet kaldes en gymnasial uddannelse?

Ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det, er epx-elevernes uddannelse efter 3.g på et lavere niveau end de nuværende gymnasiale uddannelser som hf med udvidet fagpakke, stx, hhx og htx. Og forlader eleverne epx-uddannelsen uden overbygningen, er spørgsmålet, om de kan vælge noget andet, end de kunne efter folkeskolens afslutning.

Ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det, er epx-elevernes uddannelse efter 3.g på et lavere niveau end de nuværende gymnasiale uddannelser.

Sally Thorhauge og Mart Tiemensma
Hhv. ph.d. og ekstern lektor, Aarhus Universitet og lektor, U/Nord Hillerød Teknisk Gymnasium

Gymnasial uddannelse uden gymnasieindhold

I udformningen af anbefalingerne til indhold på epx har ekspertudvalget tilsyneladende ladet sig inspirere af den angelsaksiske uddannelsesform, der hedder "vocational education and training," som ifølge British Council er noget bredere end epx.

VET uddanner og efteruddanner personer til industrielle eller kommercielle erhverv gennem skoler, lærepladser eller direkte i forbindelse med arbejde.

Den professionsrettede tilgang til livslang læring kunne være interessant, men vi kan ikke genfinde den i epx-forslagene. Koblingen af grenene og praksisfelter er løst, da eleverne kan vælge en anden professionsuddannelse, end deres gren har forberedt dem til.

Derfor bliver epx blot en ungdomsuddannelse, som erstatter 10. klasse med mulighed for et tredje overbygningsår svarende til eux og hf.

Vi har i forvejen succesfulde erhvervsrettede uddannelser, som unge mennesker kan vælge efter folkeskolen. Vil de unge mennesker hellere vælge en mere boglig, erhvervsrettet gymnasial uddannelse, kan de vælge mellem eux, htx og hhx. Er der virkelig behov for at implementere endnu en gymnasial uddannelse, som ovenikøbet kun er gymnasial af navn?

Hvem er epx-eleverne?

Ifølge kapitel 8 af ekspertudvalgets anbefalinger er "epx en uddannelse for alle unge," som er en meget bred elevgruppe. Men det er usandsynligt, at de unge, som tænker på at søge ind på stx, htx og hhx, vil vælge epx, da disse tre gymnasiale uddannelser har en klar studieforberedende faglig profil.

Ifølge de nyeste tal fra Danske Gymnasier er det godt 39.000 unge, der vælger en af disse tre uddannelser. Ifølge Danmarks Statistik blev der født cirka 60.000 børn i Danmark i 2011, altså for 15 år siden.

Med andre ord vil cirka 65 procent af de 15-årige, der i år står foran at skulle vælge en ungdomsuddannelse, sandsynligvis vælge en af de nuværende gymnasiale uddannelser. Det er en meget stor bid af "alle unge."

Det virker disproportionalt dyrt at bruge millioner af kroner på at implementere en helt ny uddannelse til så relativt få elever.

Sally Thorhauge og Mart Tiemensma
Hhv. ph.d. og ekstern lektor, Aarhus Universitet og lektor, U/Nord Hillerød Teknisk Gymnasium

Tilbage er cirka 35 procent af årgangen. Af disse viser Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik fra 2025, at cirka 12.700 søger ind på mange forskellige typer af erhvervsuddannelse.

Der vil sandsynligvis være nogle af disse unge, der i fremtiden vil vælge den nye epx. Og nogle af de unge, som ellers ville have valgt den nu nedlagte hf – hvortil der ifølge uddannelsesstatistikken var cirka 8.300 ansøgere i 2025 – vil sikkert også søge ind på den nye epx.

Men som vi har set, sikrede hf adgang til mellemlange og lange uddannelser. Derfor er det sandsynligt, at mange af disse godt 8000 unge i stedet vil søge ind på de nuværende gymnasiale uddannelser for at være sikre på at kunne komme ind på mellemlange og lange uddannelser.

Men lad os lande på et potentielt epx-ansøgerfelt på cirka 13.000 unge. Det virker disproportionalt dyrt at bruge millioner af kroner over flere år på at implementere en helt ny uddannelse til så relativt få elever.

En erhvervs- og professionshøjskole

Kan man forestille sig, at Mattias Tesfaye og aftalepartierne ønsker, at epx skal høre til blandt de gymnasiale uddannelser, fordi den netop så kan kaldes en gymnasial uddannelse?

"Gymnasium" er ikke en beskyttet betegnelse, men hvor er fornuften i både at mudre epx-uddannelsens grundlag og formål til ved at kalde den en gymnasial uddannelse og samtidig udvande, hvad gymnasier faktisk er sat i verden for?

Der skal altid være plads til nytænkning og forbedringer på uddannelsesområdet, og Danmark har bestemt behov for flere varme hænder i alle former for erhverv. Og måske er det nødvendigt med en ny type erhvervs- og professionsrettet uddannelse, men hvorfor kalde det en gymnasial uddannelse, når den i sin grundvold handler om erhvervsuddannelse?

Et forslag er at kalde den nye uddannelse for en erhvervs- og professionshøjskole for at signalere noget nyt og samtidigt noget væsensforskelligt fra gymnasierne.

Selvom man har vedtaget, at der skal være en epx-uddannelse, er indholdet endnu ikke forhandlet på plads. Vi opfordrer derfor til, at de personer, som står med dette ret voldsomme ansvar, medtænker ovenstående spørgsmål, indvendinger og forslag, når de bygger epx-uddannelsen færdig.