Enhedslisten: Ny trivselsaftale stikker blår i øjnene på de elever og forældre, som har mest brug for hjælp

En bred politisk erkendelse

Statsminister Mette Frederiksen (S) har selv sagt i sin nytårstale: Inklusionen er slået fejl. Også børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) har erkendt, at inklusionsloven var en smuk tanke, men at den ikke fungerer i praksis.

Den erkendelse er jeg glad for. For ja – inklusionsreformen har skabt store problemer. Det gør det naturligvis, når vi presser børn ind i en skole, der ikke har plads til dem.

Når børn føler sig forkerte og alene, og når nogle ender helt uden for fællesskabet. Børnene betaler prisen, og det er vores ansvar som politikere at lægge kursen om.

Det ansvar anerkender regeringen og folkeskoleforligskredsen med en ny aftale, der skal sikre tidligere hjælp til elever, der mistrives eller har højt fravær fra folkeskolen.

Vi må ikke love hjælp, som der ikke er ressourcer til at levere.

Mai Villadsen (EL)
Undervisningsordfører

Den afgørende mangel: finansiering

Men hvad skal vi bruge den erkendelse til, når der ikke følger finansiering med aftalen?

En af de mest alvorlige fejl ved inklusionsloven i 2012 var netop, at man satte inklusion i værk uden at tilføre de nødvendige ressourcer. Inklusion kræver både kompetencer og økonomi.

At gentage den fejl er at stikke blår i øjnene på de elever og forældre, som har allermest brug for støtte. Vi må ikke love hjælp, som der ikke er ressourcer til at levere.

Denne aftale må ikke blive en sovepude i en folkeskole, der allerede er barberet helt ind til sokkeholderne. Alt for mange børn bliver svigtet, fordi der ganske enkelt ikke er ressourcer nok, hverken i almenområdet eller i specialtilbuddene.

Lærere oplever, at knap hver fjerde elev i klassen har et støttebehov, som ikke bliver mødt. Det problem løser vi ikke med en ikke-finansieret aftale og fine hensigtserklæringer.

Ikke gentage gamle fejl

I stedet burde vi investere massivt i at styrke de økonomiske rammer for hele folkeskolen. Hvis vi vil sikre alle børn den gode, trygge og lærerige skolegang, de har ret til, kræver det reelle investeringer.

Enhedslisten vil investere massivt i folkeskolen – og vi vil investere dobbelt: både i almenområdet og i specialområdet. Det er nødvendigt for at skabe bedre skoledage og sikre kvalitet i vores folkeskoler – og for at forebygge, at endnu flere børn ender med udfordringer, skolevægring eller eksklusion fra fællesskabet.

Vi skal investere i hjælpen til den enkelte elev, men også i fællesskabet. Vi bør ansætte flere inklusionspædagoger og sikre at hjælpen er tilgængelig ude på skolerne.

Man kan ikke spare sig til en mere rummelig folkeskole.

Mai Villadsen (EL)
Undervisningsordfører

Ved at etablere AKT-teams kan lærere få hjælp, når konflikter eskalerer, eller uroen tager over. Og ved at afsætte midler til flere voksne og færre elever i klasserne kan vi skabe mere ro og mere tid i hverdagen.

For børnenes skyld – og for alles – må vi for alt i verden ikke gentage fejlen fra den seneste skole- og inklusionsreform, hvor man pressede børn ind i et system, der ikke var rustet til at tage imod dem. Hvor man ændrede fundamentalt uden at tilføre tilstrækkeligt med midler.

Man kan nemlig ikke spare sig til en mere rummelig folkeskole. Det kræver mod – og massive investeringer.