SF til tidligere lærer: Debatten om børnesynet skygger for folkeskolens reelle udfordringer

Brug for en rød regering

SF har foreslået et massivt milliardløft af folkeskolen. 15 milliarder kroner. For lærerens arbejdsvilkår er bestemt af de rammer, vi politikere giver for at drive skole her i landet.

Når klasselærefunktionen er sparet væk, lejrskolen droppet og forberedelsestiden sløjfet, så går det udover lærerne og deres mulighed for at lykkes i arbejdet.

Cecilie Guldbrandsen efterlyser, at vi i SF skeler til Merete Riisager og Liberal Alliance i skolepolitikken.

Jeg har stor respekt for Merete Riisager, som sammen med SF var afgørende for at sikre mere frihed til lærerne.

Min største bekymring for skolen er, at vi i en debat om børnesyn og værdier er ved at sprænge den til atomer.

Sigurd Agersnap (SF)
Undervisningsordfører

Men Liberal Alliance vil ikke investere i vores velfærd. Liberal Alliance vil ikke give folkeskolen et massivt økonomisk løft.

En stemme på Liberal Alliance er en stemme på mindre velfærd og færre penge til folkeskolen. Og Liberal Alliance vil ikke holde fast i den frihed, lærerne endelig har fået, men vil derimod nu indføre pensum sammen med resten af blå blok.

For mig at se har folkeskolen brug for en ny rød regering, der vil prioritere folkeskolens økonomi og holde fast i den frihed, lærerne nu endelig har fået.

Børnesynet skygger for folkeskolens reelle udfordringer

Guldbrandsens kritik er dog primært, at SF ikke har meldt klart ud i debatten om børnesyn. Må jeg skal gøre det så klart, som jeg kan nu:

Jeg synes, at debatten om børnesyn er en teoretisk diskussion, som skygger for, at vi taler om folkeskolens reelle udfordringer.

Intet barn gør altid deres bedste, intet barn gør altid det modsatte. Alle børn har godt af at blive mødt af pædagogik, hvor man ser bag handlingen.

Folkeskolen er for alle børn, men ikke for al adfærd. Debatten om børnesyn har det med at blive så karikeret, at ingen vinder ved det.

Jeg tror, at vi kan være enige om det meste. Vold skal der være nultolerance over for i skolen. Børnene skal lære at begå sig i et fællesskab.

Forældrene skal have klart forventningsafstemt, at de bakker op om læreren. Og vi skal have gjort reglerne for fysisk magtanvendelse klarere, så man ikke på lærerværelset frygter at tage en saks ud af en svingende hånd. Selvfølgelig.

Jeg forstår afmagten, men vi løser ikke problemerne med konsekvenspolitik alene. Det er en del af svaret.

Mine håb for 2026 er, at vi igen er sammen om skolen. At vi lige tager temperaturen ned.

Sigurd Agersnap (SF)
Undervisningsordfører

Vi bliver samtidigt nødt til at sikre at konfliktniveauet i skolerne ikke bare stiger, som børn og voksne bliver yderligere pressede.

Alle mod alle

Det er afgørende for en bedre folkeskole og et bedre arbejdsmiljø for lærerne, at der kommer flere timer med to lærere, flere lejrskoler, mere tid til klasselæreren, klassens time tilbage, bedre indeklima, opgør med fejlslagen inklusion og færre politisk fastsatte mål og strategier.

Min største bekymring for skolen er, at vi i en debat om børnesyn og værdier er ved at sprænge den til atomer. At vi er ved at splitte parterne i skolen ad.

Lærerne mod elever og forældre. Politikere som peger fingre ad forældrene. Sådan får vi ikke en bedre folkeskole.

Mine håb for 2026 er, at vi igen er sammen om skolen. At vi lige tager temperaturen ned. At vi giver folkeskolen et massivt milliardløft samtidig med, at vi får sat ind overfor vold i skolen på en måde hvor lærere, elever, forældre og skoleledere finder løsninger i fællesskab.