Rektor: Vi mister de voksne og sårbare kursister, hvis enkeltfag ender som finansieringsfyld på epx

Hvordan sikrer vi målgruppen for gymnasialt enkeltfag i det kommende institutionslandskab med fokus på epx?
Spørgsmålet er, om voksne og sårbare kursister bliver tænkt som en ligeværdig kerneopgave – eller som den volumen, der får lokale budgetter og skolemodeller til at hænge sammen?
Vi har prøvet en beslægtet øvelse før. Da VUC i 2019 overdrog en stor gruppe 18-25-årige til den nye ungdomsuddannelse FGU, var ambitionen klar: Flere unge skulle ud af restgruppen og tilbydes praksisnær undervisning, stærkere ungemiljøer og bedre overgange til job og uddannelse.
Men omstillingen havde også en institutionel slagside: Lokale VUC-afdelinger mistede volumen, miljøer blev udhulet, og flere steder blev det vanskeligt at opretholde en sund økonomi, faglig bæredygtighed og attraktive fællesskaber. Nogle VUC'er blev så små, at de forsvandt.
Fire forhold for enkeltfagskursister
På mit eget VUC i Nordsjælland lukkede vi to af fire afdelinger. I den ene by overtog det lokale gymnasium udbudsretten til hf-enkeltfag på det campus, vi forlod. I dag står to erfaringer tydeligt frem:
For det første fulgte kursisterne fra de specialiserede tilbud alle som én med til vores afdelinger i Hillerød og Helsingør. For det andet eksisterer det enkeltfagstilbud, som det lokale gymnasium oprettede, ikke længere, på trods af at der var mange ungdomsuddannelser samlet samme sted.
Man kan ikke tegne en generel linje ud fra ét lokalt forløb. Men læringen rammer noget, mange VUC’er genkender: Målgruppen for enkeltfag vælger ikke ud fra geografi, men ud fra, om tilbuddet passer til deres liv og forudsætninger.
Hvis voksenmiljøet i praksis bliver kilet ind i en ungdomsskole, vil voksne opleve, at deres behov underordnes en ungdomslogik.
Trine Larsen
Rektor, HF & VUC Nordsjælland
Der er fire forhold, der går igen for enkeltfagskursister:
- De stemmer med fødderne. Hvis miljø, fleksibilitet og kvalitet ikke matcher deres behov, flytter de sig eller falder fra.
- De vil have faglig specialisering og lærere, der har kærlighed til målgruppen og styr på voksenpædagogikken.
- De har brug for fleksibilitet. Enkeltfag handler om at kunne kombinere fag og niveauer, tempo og form. Det skal kunne tilpasses arbejde, familieansvar og helbredsmæssige udfordringer.
- De har brug for struktur og forudsigelighed. De trives ikke, hvis deres undervisning hele tiden skal vige for projekter, studieture og praktikforløb.
En kompleks målgruppe
Netop derfor er der en reel risiko i den kommende institutionsdannelse: At politikerne fristes til hurtige skrivebordsløsninger, der på papiret sikrer epx og de tilbageværende treårige gymnasiale uddannelser tilstrækkelig lokal volumen til attraktive og økonomisk bæredygtige miljøer.
Det kan være fristende at omregne 70 enkeltfagskursister til to klasser i en ny byskole, så budgettet ser solidt ud. Men gymnasialt enkeltfag er ikke "to klasser."
Kursisterne på enkeltfag er en kompleks målgruppe. De har vidt forskellige behov, progressioner og livssituationer. Tilbuddets første og vigtigste forudsætning er volumen. Der skal være hoveder nok til en bred fagrække, flere niveauer og fleksibel tilrettelæggelse.
Hvis voksenmiljøet i praksis bliver kilet ind i en ungdomsskole, vil voksne opleve, at deres behov underordnes en ungdomslogik. Det kan lyde banalt, men det har afgørende betydning: Voksne kommer for fagene, for udviklingen, for forudsigeligheden – ikke for en institutionskultur, hvor aktiviteter, rytmer og prioriteringer er designet til 16-19-årige.
Hvis de har arrangeret børnepasning for at passe deres aftenundervisning, er det stærkt demotiverende at erfare, at modulet er aflyst af hensyn til J-dag eller toga-fest. Dukseordninger og seksualundervisning orker man heller ikke.
Det kan være fristende at omregne 70 enkeltfagskursister til to klasser i en ny byskole, så budgettet ser solidt ud. Men gymnasialt enkeltfag er ikke "to klasser."
Trine Larsen
Rektor, HF & VUC Nordsjælland
Særskilt finansiering
Hvis regnestykket for lokale epx-miljøer ikke hænger sammen med det forventede ungdomsoptag, bør man justere epx-finansieringen – ikke indbygge gymnasialt enkeltfag som volumenantagelse.
Hvis vi ikke tager gymnasialt enkeltfag seriøst, vil de nye enkeltfagsskoler stå tilbage med urealistiske budgetter. Samtidig får de nye steder, hvor enkeltfag er kerneopgaven, svært ved at tilbyde en fuld fagrække og bæredygtige miljøer.
Konsekvensen er velkendt: Vi mister voksne og sårbare, og ender med en endnu større restgruppe, som senere skal samles op med endnu en reform.
En særskilt finansiering af ungemiljøer, eksempelvis i form af et grundtilskud eller et differentieret/knæk taxameter, vil være mere styringsmæssigt robust.
Hvis vi vil have lokale skoler, der kan bære epx'ens mange grene, så må man sikre deres egne økonomiske- og elevmæssige rammer uden at forudsætte, at de voksne udfylder hullerne.
Ellers taber vi både enkeltfagskursisterne og epx-skolernes økonomi på gulvet tillige med de specialiserede miljøer. Det er hverken kursisterne, skolerne eller reformen tjent med.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Enhedslisten får ny undervisningsordfører: "Min ambition er at blive en sværvægter"
- Dansk Metal: Søgetallene til erhvervsuddannelserne er alarmerende. Derfor er der ikke plads til vaklen om epx



























