Uddannelsesforsker: Det er utilfredsstillende, at der ikke tilbydes formel uddannelse til FGU-lærere

Urimeligt og uambitiøst

På nuværende tidspunkt tilbydes der ikke obligatorisk uddannelse til FGU-lærerne, sådan som det er tilfældet på andre ungdomsuddannelser. Det fordrer, at aktører i sektoren tager sagen i egen hånd og selv tager initiativ til kompetenceudvikling.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har igangsat et forsøg med et pædagogiske kursus, som afprøves netop nu. Kurset er ikke ECTS-berettiget og indgår ikke i kvalifikationsrammen for livslang læring.

Andre FGU-institutioner køber diplommoduler til underviserne. Diplommoduler, som ikke er målrettet FGU-sektoren, og en model som er afhængig af, at den enkelte skoleledelse kan finde midler hertil.

I mit arbejde på én af Danmarks professionshøjskoler har jeg netop set, hvordan FGU-ledelserne på forskellig vis afprøver og forsøger at kvalificere medarbejdernes kompetencer. I FGU'ens første leveår var der afsat adskillige millioner, som skolerne selv måtte forvalte.

Som adjunkt på VIA University har jeg i samarbejde med FGU-skoledere udviklet både kurser (uformel kompetenceudvikling) og diplom-moduler (formel kompetenceudvikling), mens jeg ligeledes bidrager til STUK's forsøg med et pædagogisk grundkursus til nye FGU-lærere.

Det er urimeligt og uambitiøst at bede skolerne selv tilrettelægge den kompetenceudvikling, som de vurderer, er nødvendig.

Laila Dalgaard Fink
Adjunkt, VIA University College

Jeg ser, hvordan nogle skoler lykkes godt med denne decentrale model og kompetenceudviklingsopgave, mens andre skoler ikke har de nødvendige kompetencer til at sammensætte sammenhængende kompetenceudviklingsforløb.

Det er min klare oplevelse, at særligt diplommoduler, der skræddersyes til FGU-lærerne, har stor værdi for lærernes forståelse for læring og didaktik. Disse forløb sikrer, at FGU-lærerne får et fælles didaktisk sprog, at lærerne diskuterer pædagogiske tilgange og målgruppeforståelse, samt at lærerne arbejder systematisk med gode overgang til ungdomsuddannelserne

Et kursustilbud til nye FGU-undervisere uden tilknytning til det formelle system er utilfredsstillende. Det er tilmed urimeligt og uambitiøst at bede skolerne selv tilrettelægge den kompetenceudvikling, som de vurderer, er nødvendig.

Kompetencebehovet imødekommes ikke

Det er svært at se, hvordan den samlede kvalitet i undervisningen og medarbejdernes kompetencer på tværs af sektoren løftes uden et landsdækkende kompetenceløft af alle FGU-medarbejdere. At dette sker i form af kurser, er useriøst og ikke en imødekommelse af det komplekse kompetencebehov FGU-lærerne står med.

Det efterlader det centrale spørgsmål: Hvorfor er FGU den eneste sektor i uddannelseslandskabet, som ikke har et formelt pædagogikum?

Hvorfor prioriteres det ikke at give et landsdækkende kompetenceløft af FGU-lærerne i form af formel uddannelse, som understøtter mødet med de mange unge, som står uden for uddannelse og job, og som sikrer høj kvalitet på tværs af sektoren i hele Danmark?

Med den komplekse opgave, FGU-lærerne står over for hver dag, bør de tilbydes formel uddannelse, som i øvrigt er sammentænkt med de øvrige kompetenceløft, vi i Danmark tilbyder erhvervsskolelærere, gymnasielærere, folkeskolelærere.

Den kommende reform af ungdomsuddannelserne er en oplagt anstødssten til at medtænke FGU'erne. FGU'en må ikke efterlades på perronen. En samlet sektor med høj kvalitet er afhængig af fælles obligatorisk kompetenceløft.