FGU-direktør: Vi sender de unge ud i erhvervslivet, men glemmer at lære dem at sige fra

Man skal ikke finde sig i alt

At forstå arbejdsmarkedet handler ikke kun om at kende arbejdstider og værktøj. Det handler også om at kende sine rettigheder, forstå magtforholdene, og turde sige fra, når grænser overskrides.

Det lader til, at for mange unge går direkte fra erhvervsskolen til lærepladsen uden de nødvendige redskaber til at håndtere konflikter eller dårligt arbejdsmiljø.

Her spiller og kan FGU spille en afgørende rolle, for på FGU arbejdes der med kendskab til arbejdsmiljø og det at være en del af et arbejdsmarked i faget PASE (Personlig udvikling, Arbejdsmarkedskendskab, Sociale kompetencer og Erhvervsmæssig indsigt).

Hård tone og grænseoverskridende adfærd er ikke kultur. Det er dårlig ledelse og manglende dannelse.

Jørgen Ravnsbæk
Direktør, FGU Nordvestsjælland

For os på FGU er PASE ikke bare bogstaver på en skemabrik i de unges uddannelsesforløb. Det er et fag, der kan bidrage til at ruste de unge, og forberede dem på arbejdslivet i en virksomhed.

Vi arbejder målrettet med at styrke unges selvværd og deres forståelse af arbejdspladskultur ikke kun gennem PASE men også via praktikker.

Her får de unge indblik i at samarbejde, i at sige fra og i at navigere i de magtforhold, de kan og vil møde i deres arbejdsliv. På FGU lærer vi vores elever, at det at være en god medarbejder ikke betyder, at man skal finde sig i alt.

Når man ser en dokumentar som 'Bare en lortelærling', bliver det tydeligt, hvor livsvigtigt det fundament er. For hvis ikke de unge selv kan sige fra, hvem skal så gøre det for dem?

Der er stadig brancher, hvor hård tone og grænseoverskridende adfærd bliver forklaret som bare værende "en del af kulturen". Men vi må turde sige det højt: Det er ikke kultur. Det er dårlig ledelse og manglende dannelse. At lære et fag kræver respekt både for håndværket og ikke mindst for mennesket, der skal lære.

Når unge bliver kaldt "lortelærlinge", handler det ikke om at gøre dem stærke. Det handler om at sætte dem på plads, og det er præcis den form for hierarkisk adfærd, der får mange til at droppe ud eller at vælge branchen fra.

Ikke fordi de ikke kan håndværket, men fordi de mister troen på sig selv.

Bedre forståelse af arbejdspladskultur

Hvis vi for alvor skal sikre, at de unge får en god start på arbejdslivet, kræver det, at vi løfter i fællesskab. Virksomheder, erhvervsskoler og FGU-institutioner har hver deres rolle at spille – og langt de fleste virksomheder vil deres lærlinge det godt.

Men nogle unge har brug for lidt mere støtte og forståelse for, hvad det vil sige at være en del af en arbejdsplads.

Det handler ikke om at pege fingre, men om at bygge bro.

Jørgen Ravnsbæk
Direktør, FGU Nordvestsjælland

Her kan FGU bidrage. Vi ved, at mange unge har brug for at arbejde med både faglige og personlige kompetencer, inden de træder ud på en læreplads.

Det gør vi gennem faget PASE, hvor de lærer at samarbejde, kommunikere og sige fra på en ordentlig måde.

Måske kunne den tilgang tænkes ind tidligere i forløbet, for eksempel gennem miniudgaver af PASE i kommunernes juniormesterlære eller brobygningsforløb. Det ville give de unge et forspring og en bedre forståelse af, hvad det vil sige at indgå i en arbejdspladskultur.

Det handler ikke om at pege fingre, men om at bygge bro.

Hvis vi samarbejder om at give de unge et stærkere fundament, kan vi sammen sikre, at de ikke bare lærer et fag, men også lærer at stå stærkt som mennesker i det fællesskab, der er en del af arbejdslivet.