Institut for Menneskerettigheder: DR-dokumentar er brutalt ærlig. Ministerium bør udvide trivselsmålingerne

Forestil dig at være 17 år, fuld af drømme og gåpåmod for dit fag. Og så møder du på arbejde, hvor du bliver råbt ad, ydmyget eller udsat for seksuelle kommentarer.
Det er virkeligheden for alt for mange unge på erhvervsuddannelserne, som DR's dokumentar 'Bare en lortelærling' med brutal klarhed viser.
Her medvirker 68 unge, som alle fortæller om krænkende og nedværdigende adfærd på deres lærepladser i byggebranchen. Deres fortællinger bør få alarmklokkerne til at ringe – ikke mindst hos beslutningstagere, erhvervsskoler og arbejdsgivere.
Lad os lige indlede med at slå fast: Et trygt og chikanefrit arbejdsmiljø er aldrig den enkelte unges ansvar. Det er et ansvar, der ligger hos skolerne, virksomhederne og myndighederne. Det er dem, der skal sørge for at støtte og beskytte de unge, der tager hul på arbejdslivet gennem en erhvervsuddannelse.
Viden om chikane skal frem i lyset
På Institut for Menneskerettigheder har vi i en række undersøgelser gennem de senere år dokumenteret nogle af de alvorlige udfordringer, som erhvervsskolerne står over for.
Lad os nævne nogle eksempler:
Ingen unge i Danmark skal chikaneres, når de tager en uddannelse.
Tine Birkelund Thomsen
Ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder
- Seksuel chikane og mistrivsel fylder mere for kvinder på uddannelser med flest mænd og for mænd på uddannelser med flest kvinder.
- Hver syvende erhvervsskoleelev har på skolerne oplevet uønsket seksuel opmærksomhed – jo yngre eleverne er, jo mere udsatte er de.
- Elever med handicap falder oftere fra og fravælges til lærepladser.
- Elever med etnisk minoritetsbaggrund oplever oftere diskrimination.
Trods denne viden mangler vi indblik i, hvad der sker i selve oplæringsdelen, under læretiden, hvor eleverne bruger størstedelen af deres uddannelse. Den viden er afgørende, hvis vi skal handle effektivt.
De trivselsmålinger, som Undervisningsministeriet står bag, spørger kun ind til forhold på skolen – ikke lærepladsen – og har kun et enkelt ja/nej-spørgsmål med om uønsket seksuel opmærksomhed. Vi ved med andre ord ikke, hvor chikanen finder sted, hvor omfattende den er, eller hvem den kommer fra.
Der må politisk handling til for at få denne viden frem i lyset.
Vi anbefaler fra Institut for Menneskerettigheder, at trivselsmålingerne udvides med flere og mere præcise spørgsmål om chikane og seksuel chikane – både på skolen og på lærepladsen
Vi opfordrer også Undervisningsministeriet til at gøre det lettere at fratage virksomheder retten til at fungere som oplæringssted, hvis de ikke lever op til deres ansvar.
Når en virksomhed gentagne gange tilsidesætter regler om arbejdsmiljø eller ligebehandling, bør konsekvenserne være tydelige og effektive.
Hvis vi skal gøre erhvervsuddannelserne til en tryg vej ind i arbejdslivet i en tid, hvor vi i fremtiden kommer til at mangle faglærte, må vi også tage ansvaret alvorligt. Og det starter med, at skoler, virksomheder og myndigheder tager det på sig, for det er på høje tid. Ingen unge i Danmark skal chikaneres, når de tager en uddannelse.
Artiklen var skrevet af
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale
- Tidligere kommunaldirektør: Skolevægring koster kommunerne dyrt. Men det er et problem, vi godt kan løse


























