EVA: Fællesskab er nøglen til at fastholde eleverne på erhvervsuddannelserne

Men vi skal turde at se i øjnene, at modellen med skift imellem skole og oplæring også har svagheder.

EVA’s nye undersøgelse af elevernes perspektiver på uddannelserne til maler, tømrer og gastronom viser, at skiftene mellem skole og oplæring også kan udfordre eleverne. Hvis vi vil undgå at eleverne dropper ud undervejs, må vi tage deres behov for sammenhæng og fællesskab alvorligt.

Fællesskab på lånt tid

På erhvervsuddannelserne oplever eleverne igen og igen at skulle starte forfra. De korte skoleforløb betyder, at relationer kun lige når at blive etableret, før eleverne sendes videre i oplæring, og når de vender tilbage, er det ikke nødvendigvis til de samme klassekammerater.

Derfor er der også elever, der giver udtryk for, at det kan være svært at investere i et fællesskab, man snart skal forlade. Det kan påvirke elevernes trivsel negativt.

Der er elever, der giver udtryk for, at det kan være svært at investere i et fællesskab, man snart skal forlade. Det kan påvirke elevernes trivsel negativt.

Camilla Thorgaard og Natalie Blix
Hhv. områdechef for ungdomsuddannelser og konsulent, EVA

Når eleverne oplever et stærkt fællesskab, fortæller de nemlig, at de er bedre til at sparre med hinanden - både fagligt og om personlige problemstillinger.

Samtidig har eleverne sjældent kontakt med skolen, mens de er i oplæring. Som en elev siger: "Du glemmer lidt, at du er på uddannelsen, indtil du får brevet om, at du skal tilbage på hovedforløbet."

Det generelle billede er, at eleverne trives på deres læreplads og føler sig inkluderet i både det faglige og sociale fællesskab.

Men der er også en mindre gruppe, som oplever ensformige opgaver, hårdt arbejdsmiljø eller en jargon, der gør det vanskeligt at føle sig som en del af fællesskabet.

Disse elever går ofte alene med deres bekymringer – og nogle ender med at konkludere, at branchen ikke er noget for dem.

Dertil kommer, at kulturen på nogle arbejdspladser opleves som hård og hierarkisk. Det kan afskrække især de unge, der ikke passer ind i billedet af "den traditionelle type", i der er i branchen. Risikoen er, at vi taber netop de elever.

Tre konkrete spor

Hvis flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, kræver det et tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder. Her kan vi i hvert fald pege på tre vigtige spor:

1. Sammenhæng i fællesskaberne: Eleverne bør i højere grad have mulighed for at følges gennem forløbet og have mulighed for at holde kontakten til hinanden i oplæringstiden. Her kan både skoler og virksomheder understøtte digitale fællesskaber, elevcafeer og faglige arrangementer, der giver eleverne mulighed for at mødes, mens de er i oplæring.
2. En livline i oplæringen: Det er vigtigt, at eleverne får en fast kontaktperson og faste tjek ind, mens de er i oplæringen. Det kan være skolen, der er tydelig om, at de fortsat følger elevens uddannelse, og hvordan eleverne kan få hjælp fra skolen, hvis de mistrives eller oplever tvivl, mens de er i lære.
3. Åben dialog om kultur og forventninger: Skoler og virksomheder kan gå sammen om at give eleverne mulighed for at tale om kultur og omgangsformer i branchen. Dette er afgørende for at flere føler sig velkomne og ser sig selv som en del af fremtiden i fagene.

De konkrete greb kan variere fra skole til skole og fra branche til branche, men retningen bør være fælles: bedre overgange, stærkere fællesskaber og tydeligere støtte til eleverne.