Forskere i Norden: Europa skal forsvare forskningen mod Trumps aggressive bank

Som fagforening for undervisere og forskere i de nordiske lande er vi i stigende grad bekymrede over udviklingen i USA.

Vi udtrykker vores solidaritet med amerikanske kolleger, der i øjeblikket arbejder under vanskelige forhold. Benægtelse af fakta og politiske interventioner truer den akademiske frihed i sin kerne.

Trump slår løs på forskningen

Trump-administrationen har gennemført en række hurtige og aggressive reformer, der påvirker forskning og videregående uddannelser.

Tiltagene omfatter bekendtgørelser, der fører til inddragelse af forskningsbevillinger, restriktioner på specifikke forskningsområder og inddragelse af statsmidler til videregående uddannelsesinstitutioner, der ikke følger den politiske dagsorden.

De områder, der ofte er udsatte, er nu særligt hårdt ramt.

Ligestilling mellem køn, lighed og klimaforskning er eksempler på områder, som bliver udpeget.

Statslige forskningsfinansiører har fået forbud mod at bruge visse termer. Det er ikke kun en generel trussel mod den akademiske frihed, men også et angreb på specifikke forskningsfelter.

Det er på tide, at vores lande og resten af Europa tager et større ansvar for den globale udvikling af viden, både finansielt og ved at udvise lederskab.

Europa har udvist beslutsomhed på andre områder, siden USA ændrede sin politiske retning. Nu er der brug for det samme engagement indenfor forskning og uddannelse.

Initiativer som eksempelvis at skabe et sikkert tilflugtssted for forskere er vigtige, men ikke tilstrækkelige. USA er en stor og vigtig aktør i det internationale forskningssamfund, og forandringerne i USA påvirker resten af verden. Vores reaktion må derfor ikke begrænses til at hjælpe dem, der har brug for at forlade landet.

Vi skal også handle for at sikre, at udviklingen af viden ikke går i stå globalt.

Forskning er et globalt projekt

USA har længe spillet en central rolle i det internationale forskningssamfund. Det, der sker nu, påvirker allerede forskere i vores lande, blandt andet gennem tabte samarbejder, tilbagetrukne bevillinger og bekymringer for fremtiden.

Forskning er et internationalt anliggende, og vi kan ikke se passivt til, når en af de største spillere ændrer spillereglerne drastisk.

Vores lande skal stå op for akademisk frihed som princip og foretage de nødvendige økonomiske investeringer. Dette er afgørende for at sikre fri forskning og uddannelse i vores lande og internationalt.

Fremtidige initiativer skal både handle om, hvordan vi håndterer det faktum, at USA ændrer vilkårene for fri forskning og uddannelse, og hvordan det påvirker resten af verden.

Forskere og lærere udtrykker bekymring over mange forskellige områder. Hvad vil der ske med forskningsinfrastruktur, meritsystemer og finansiering, hvis USA trækker sig ud af det globale forskningssamfund, modvirker den frie vidensdannelse og reducerer sine ambitioner?

Vil infrastrukturen blive lukket for internationale forskere, eller vil gebyrerne blive forhøjet? Vil videnskabelige tidsskrifter blive påvirket? Skal vi bygge nye systemer fra bunden?

Det er på tide, at vores lande og resten af Europa tager et større ansvar for den globale udvikling af viden.

Brian Arly Jacobsen m.fl.
Forperson, DM Universitet, Danmark

Europa må kæmpe for akademisk frihed

Efterhånden som andre dele af verden lukker sig om sig selv, må Europa kæmpe for åbenhed og akademisk frihed. Det kræver både nationalt ansvar og internationalt samarbejde.

Vi befinder os i et nyt geopolitisk landskab, hvor vi er nødt til at balancere gennemsigtighed med sikkerhed. Men forskning og uddannelse er grænseoverskridende, og det må vi forsvare.

For at udviklingen af viden ikke går i stå, er der brug for løsninger, der er fleksible, tillidsfulde og forankret i akademiske værdier.

I en usikker verden er der mere end nogensinde brug for gratis forskning og uddannelse.

Når andre lukker døren, vælger vi åbenhed. Når den akademiske frihed er truet, forsvarer vi den.