Nils Falk Bjerregaard
Sophie Løhde
Lars Bo NielsenLægemiddelstyrelsen finder ny direktør hos Regionshospitalet Horsens

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ansat Nils Falk Bjerregaard som Lægemiddelstyrelsens nye direktør.
Det oplyser Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.
Han kommer fra en stilling som lægefaglig direktør hos Regionshospitalet Horsens. En post, han har bestredet de sidste seks år.
Derudover har han erfaring fra forskellige overlægeposter på Hospitalsenhed Midt, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Han er uddannet cand.med. med speciale i anæstesiologi fra Aarhus Universitet.
"Han (Nils Falk Bjerregaard, red.) har lang erfaring fra sundhedsvæsenet og vil med sine stærke kompetencer kunne bidrage til at styrke styrelsens vigtige arbejde, som er helt afgørende for, at vi i Danmark har effektive og sikre lægemidler. Som direktør for Lægemiddelstyrelsen skal Bjerregaard også arbejde tæt sammen med den danske life science branche om for eksempel klinisk forskning og bedre brug af data og ny teknologi," udtaler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.
For Nils Falk Bjerregaard udgør Lægemiddelstyrelsen "en hjørnesten" befolkningens opbakning og tillid til det danske sundhedsvæsen.
"Samtidig spiller styrelsen en afgørende rolle i realiseringen af de politiske ambitioner på lægemiddel- og medico-området, og jeg glæder mig til at være en del af den videre strategiske udvikling og arbejde for, at Lægemiddelstyrelsen er mærkbar og værdifuld for interessenter og samfund både nationalt og med internationalt aftryk," siger han.
Nils Falk Bjerregaard tiltræder i stillingen 1. november.
Det sker efter, at forhenværende direktør Lars Bo Nielsen fratrådte posten i juli. Det gjorde han for at blive direktør for Villum Fonden.
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV
- Studerende: Drømmen om AI-besparelser på universiteterne vil koste os både trivsel og retssikkerhed
- Unge forskere i Norden: De økonomiske rammer står i vejen for tættere nordisk forskningssamarbejde
























