L&F: Forskningsmiljøer forvitrer – derfor må reserven igen i år sikre fødevareklyngens grønne omstilling

I den verserende, intensive debat om en CO2-afgift på landbrugserhvervet kan man nogle gange glemme, hvor vigtig forskning og udvikling er for fødevareklyngens grønne omstilling.
I Landbrug & Fødevarer er vi ret trygge ved, at forskningsordførerne ikke glemmer dette. Tværtimod har de over de seneste år vist en stærk vilje til at prioritere midler til fødevareklyngens grønne omstilling. Tak for det – og bliv gerne ved, for ting – og forskning – tager som bekendt tid.
Alligevel vil vi her ved indgangen til deres vigtige forhandlinger om fordelingen af forskningsreserven for 2024 gerne rette opmærksomhed på en bekymring.
Forskningsmiljøer forvitrer
Bekymringen er, om de er opmærksomme på vigtigheden af fortsat at prioritere midler til opbygning af strategiske forskningsmiljøer. I aftalen for i år prioriterede de 115,7 millioner kroner til netop sådan en opbygning.
Der er nu tydelige tegn på, at gode forskningsmiljøer forvitrer.
Erhvervs- og forskningsdirektør, Landbrug & Fødevarer
Bevillingen indgår som én blandt mange komponenter i den samlede aftale, og den fordeles efterfølgende i en proces, hvor forskningsordførerne ikke er involveret, så det ville ikke være underligt, hvis dens vigtighed kan blive overset.
Vigtig er den imidlertid, fordi den delvist kan forhindre det, som vores nyeste analyse viser. Nemlig at vi er i gang med det, som vi vil betegne som en højresvingsulykke i slowmotion.
Måske nok et voldsomt billede at bruge, men der er dækning for det. Analysen viser, at store dele af universitetsforskningen målrettet fødevareklyngens grønne omstilling siden 2008 har været omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag, og derfor er der nu tydelige tegn på, at gode forskningsmiljøer forvitrer – i en tid, hvor de burde gøre det modsatte.
Pengene omprioriteres
Forklaringen er, at store dele af universitetsforskningen målrettet fødevareklyngen finansieres via Fødevareministeriets og Miljøministeriets bevillinger til den såkaldte forskningsbaserede myndighedsbetjening. Og den er uheldigvis omfattet af omprioriteringsbidraget.
Det samme gælder heldigvis ikke – og har aldrig været gældende for – de forskningsbevillinger til universiteterne, som kommer direkte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til gavn for mange andre erhvervs grønne omstilling.
Bekymringens omfang kan også udtrykkes i tal: En årlig reduktion på to procent, som vedbliver i – til dato – 15 år ender med at føre til en reduktion på hele 25 procent. Ren og skær matematik. Men bekymrende matematik.
Men 115,7 millioner kroner var et godt plaster på såret her i 2023. Tak for det. Men sæt nu også gerne et plaster på i 2024. Gerne lidt større, for såret heler jo ikke, når der nedenunder vedvarende bløder to procent. Signalér i aftalen for 2024 gerne vilje til at holde fast også i de efterfølgende år.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV
- Studerende: Drømmen om AI-besparelser på universiteterne vil koste os både trivsel og retssikkerhed
- Unge forskere i Norden: De økonomiske rammer står i vejen for tættere nordisk forskningssamarbejde






















