Carsten Due-Nielsen
Rasmus MariagerMindeord om lektor og universitetspolitiker Carsten Due-Nielsen (78)
Carsten Due-Nielsen blev ansat på Københavns Universitet i en alder af kun 24.
Gennem de følgende 45 år udviklede han sig fra at være en begavet forsker til også at være en skattet universitetslærer, troværdig universitetspolitiker, respekteret bestyrelsesmedlem i historiske og samfundsvidenskabelige forskningsinstitutioner og efterspurgt redaktør.
Der var bud efter Carsten Due-Nielsen, for påtog han sig en opgave, kunne man vide, at den var i sikre hænder.
Revisor- og lægesekretærsønnen voksede op i 1950’ernes København, blev student fra Vestre Borgerdyd Gymnasium i 1964 og påbegyndte herefter at læse historie ved Københavns Universitet. Studiet blev afsluttet i 1968, og straks efter blev han ansat på Københavns Universitet.
Han blev indplaceret i et forskningsprojekt, hvor en håndfuld unge historikere undersøgte udvalgte landes politik under fredsforhandlingerne efter Første Verdenskrig, det såkaldte Versaillesprojekt.
I 1988 overtog Carsten Due-Nielsen embedet som medredaktør af Historisk Tidsskrift, og det beholdt han i 18 år. Han viste sig her som en skarpsindig redaktør på tværs af perioder og emnekreds, han stillede store krav til erfarne forskere og gav gode råd til yngre kolleger.
Mellem 2001 og 2008 var Carsten Due-Nielsen medredaktør på syvbindsværket Dansk Udenrigspolitiks Historie. Sammen med Claus Bjørn skrev Due-Nielsen bindet om perioden fra 1814 til 1914. Det var en fremragende syntese, hvor Due-Nielsen delte ud af sine refleksioner over forandringerne i det internationale system og disse forandringers betydning for Danmarks udenrigspolitiske råderum. Desuden bød fremstillingen på tolkninger af indenrigspolitikkens betydning for udenrigspolitikken såvel før som efter parlamentarismens indførelse i 1901.
Carsten Due-Nielsen havde udpræget sans for universitetspolitik, og det var, som om han kunne se om hjørner. Han besad derfor adskillige tillidsposter på universitetet. Han var formand for Den Danske Historiske Forening (2006-16) og for Selskabet for Samtidshistorisk Forskning (2002-14).
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV
- Studerende: Drømmen om AI-besparelser på universiteterne vil koste os både trivsel og retssikkerhed
- Unge forskere i Norden: De økonomiske rammer står i vejen for tættere nordisk forskningssamarbejde





















