Prodekan: Politik skal baseres på uafhængig forskning

Af Kurt Nielsen
Prodekan for videnudveksling, Science and Technology, Aarhus Universitet

Når politikere skal træffe vigtige beslutninger om blandt andet vores fødevarer og miljø, har samfundet en stor interesse i, at det sker med udgangspunkt i åbenhed og solid forskning. Det gælder eksempelvis beslutninger om sunde fødevarer, en øget landbrugsproduktion, dyrevelfærd, luftkvalitet og biodiversitet.

Forskningsbaseret rådgivning er ikke umiddelbart synlig i den almindelige danskers hverdag. Ikke desto mindre spiller den en vigtig rolle for os alle sammen. Den politiske tradition for at søge rådgivning hos uafhængige forskere er stærkt medvirkende til, at Danmark i dag er verdensførende, når det for eksempel gælder fødevaresikkerhed og drikkevandskvalitet. Derfor er det positivt, at Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg har arrangeret en høring om forskningsbaseret myndighedsbetjening den 16. marts.

Nedskæringer i rammeaftalerne
Ministeriernes efterspørgsel efter myndighedsbetjening (forskning, rådgivning, beredskab og formidling) fra universiteter og andre forskningsinstitutioner har været støt stigende, samtidig med at finansieringen til området er støt faldende. Eksempelvis er rammeaftalerne mellem Aarhus Universitet og henholdsvis Fødevareministeriet og Miljøministeriet reduceret med i alt 98 millioner kroner i perioden 2009-14. Aftalerne udgør til sammen 400 millioner kroner i 2015.

Årsagerne til nedskæringerne i rammeaftalerne er flere, for eksempel øget konkurrenceudsættelse og en årlig 2 procent reduktion. Lige nu diskuteres det at konkurrenceudsætte flere dele af aftalerne, hvilket kan blive et alvorligt problem i forhold til kvaliteten.

Ikke fordi konkurrence i sig selv er problematisk. Vores forskningsmiljøer er vant til at konkurrere både nationalt og internationalt, og faktisk er det sådan, at hver gang den offentlige sektor investerer én million i myndighedsbetjeningen, henter forskerne på Aarhus Universitet yderligere halvanden million fra andre eksterne kilder. Myndighedernes investering på 400 millioner er således blevet til én milliard kroner samlet set.

Det er vigtigt at huske, at rammeaftalerne er basisfinansiering for de pågældende forskningsmiljøer. De er det økonomiske grundlag for at opretholde laboratorier, måleudstyr, stalde og marker.

Kurt Nielsen
Prodekan for videnudveksling, Science and Technology, Aarhus Universitet

Rammeaftaler er nødvendige
Det er dog vigtigt at huske, at rammeaftalerne er basisfinansiering for de pågældende forskningsmiljøer. De er det økonomiske grundlag for at opretholde laboratorier, måleudstyr, stalde og marker. Uden en sådan langsigtet finansiering af både infrastrukturen og forskernes tid, bliver det mere usikkert og risikabelt for universiteterne at lave større investeringer og samarbejdsaftaler med erhvervslivet. Dette gælder for eksempel når Aarhus Universitet planlægger at investere yderligere på fødevareområdet i Skejby ved Aarhus som et led i vores markante satsning på at intensivere samarbejdet med den private sektor. Samtidig betyder den økonomiske ustabilitet, at det bliver sværere at tiltrække og ikke mindst fastholde de dygtigste forskere.

Der er flere fordele for samfundet, når myndighederne får deres rådgivning af universiteterne. Dels er der sikkerhed for en høj kvalitet i opgaveløsningen: Vores forskningsmiljøer konkurrerer som nævnt løbende om store eksterne bevillinger og skal derfor være på internationalt højt videnskabeligt niveau.

Giver nøgternt og objektivt beslutningsgrundlag
Derudover er der det særlige, at universitetsforskning er karakteriseret ved uafhængighed og åbenhed. Det er et afgørende videnskabeligt princip, at resultater og metoder skal kunne kontrolleres og diskuteres. Det er en fordel, at politiske beslutninger træffes på et så gennemsigtigt grundlag som muligt. Dette princip om armslængde kan betyde, at vores rådgivning ikke altid er politisk bekvem, men vi mener, at både politikerne og befolkningen fortjener et nøgternt og objektivt beslutningsgrundlag i vigtige samfundsspørgsmål.

Ved at beskære rammeaftaler og konkurrenceudsætte flere og flere rådgivningsopgaver øger man ikke alene den økonomiske usikkerhed for centrale forskningsmiljøer. Man forpasser samtidig en oplagt mulighed for at bruge opgaverne som løftestang for ambitiøse samarbejder mellem forskningsinstitutioner, ministerier, erhverv og organisationer. Aarhus Universitet deltager gerne i en udvikling, hvor vi sammen ”gør kagen større” gennem fælles ansøgninger til nationale og internationale forskningsfonde, hvor vi i fællesskab byder ind med innovative løsninger på de store samfundsudfordringer; ikke mindst behovet for øget vækst og beskæftigelse.