Lars Bo Nielsen
Magnus HeunickeLægemiddelstyrelsen finder ny direktør hos Aarhus Universitet

Lars Bo Nielsen er ny direktør for Lægemiddelstyrelsen.
Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Han afløser Thomas Senderovitz, som i marts meddelte sin afgang til fordel for en stilling som Senior Vice President i Novo Nordisk.
Lars Bo Nielsen er uddannet læge og har de seneste fire år været dekan og professor ved HEALTH på Aarhus Universitet.
"Lars Bo Nielsen har med sin brede erfaring og integritet den rette faglige kapacitet til at løfte dette afgørende arbejde for sundhedsvæsenet og borgernes sundhed, og jeg ser meget frem til samarbejdet,” siger sundhedsminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.
Lars Bo Nielsen var fra 2007 professor ved Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet og fra 2010 til 2015 klinikchef ved klinisk biokemisk afdeling på Rigshospitalet.
"Jeg glæder mig til at bidrage til at danske patienter også fremover har adgang til sikre, effektive og tilgængelige lægemidler og medicinsk udstyr. Betydningen af grundig videnskabelig undersøgelse af nye vacciner og andre mulige sygdomsbehandlinger, før de kan godkendes, er blevet særdeles tydelig for os alle under coronapandemien,” siger Lars Bo Nielsen i pressemeddelelsen.
Lars Bo Nielsen tiltræder stillingen som direktør for Lægemiddelstyrelsen 15. august 2021.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV
- Studerende: Drømmen om AI-besparelser på universiteterne vil koste os både trivsel og retssikkerhed
- Unge forskere i Norden: De økonomiske rammer står i vejen for tættere nordisk forskningssamarbejde






















