National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis)

Mere end hver femte dansker har høfeber. Det gælder både børn og voksne, og forekomsten har været stigende de sidste årtier.  Sygdommen medfører nedsat livskvalitet og sygefravær og ledsages ofte af astma og fødevareallergi. Udrednings- og behandlingstilbuddene foregår på tværs af både hospitaler, kommuner og praksissektoren, og er i dag præget af geografiske og sociale forskelle. Sundhedsstyrelsen sender derfor nu en ny national klinisk retningslinje i høring, som kommer med evidensbaserede anbefalinger til udredning og behandling af høfeber. Den nye retningslinje forholder sig bl.a. til: •    Lokal- og systemisk behandling med antishistamin•    Behandling med leukotrienreceptorantagonister•    Lokal- og systemisk glukortikoidbehandling•    Immunterapi mod græspollenallergi og husstøvmideallergi•    Interventioner til reduktion af mængden af husstøvmider i hjemmet.     Høfeber kan være forårsaget af allergi overfor pollen og derfor være sæsonbetinget. Men høfeber kan også være forårsaget af indendørsallergener, som fx. husstøvmider og pelsdyr og dermed give symptomer hele året.  Retningslinjen beskriver evidensen på området, og anbefalingerne bygger på denne evidens samt arbejdsgruppens faglige erfaring på området. Retningslinjen kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med øvrige vejledninger,  anbefalinger med videre på området.Retningslinjen er i høring frem til d. 13. maj 2015.

Myndighed: Sundhedsstyrelsen
Type: Vejledning
Høringsfrist: 13-05-2015
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget