Landskabsarkitekter: Drop liberaliseringen af landzonereglerne

Af Susanne Renée Grunkin 
Formand, Danske Landskabsarkitekter

Når det handler om naturbevaring og naturudvikling i et grønt Danmark, vil Danske Landskabsarkitekter bestandigt arbejde på at fremme forståelsen for helhed og sammenhæng.

Derfor holder vi øje med erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) nyligt fremsendte reviderede forslag til planloven. Den har nu været i 1. behandling i Folketinget, og vi må bare sige: Vi kan ikke nøjes med at sige det rigtige – vi skal gøre de rigtige ting.

Christian Poll fra Alternativet bemærker under 1. behandlingen:

”Heldigvis er formuleringen »med respekt for natur, miljø og landskab« bevaret, men på den anden side lægges der op til en revidering og liberalisering af landzonereglerne.”

Drop lempelser i kystnære zoner
Et vigtigt eksempel på at vi gør de rigtige ting, er Naturplan Danmark. Den rummer Grønt Danmarkskort, der for os at se er et uhyre vigtigt værktøj.

Et Danmark i bedre balance er et vigtigt fælles mål. Vi ønsker vækst og udvikling i hele landet. Men med de foreslåede lempelser er der sået tvivl om fingerplanens betydning i fremtiden.

Susanne Renée Grunkin
Formand, Danske Landskabsarkitekter

Grønt Danmarkskort er landets grønne infrastruktur. Det er samtidig en sikring af nærhed og tilgængelighed til rekreative grønne områder for alle. Naturplanen anviser konkret hvordan vi værner om helhed og sammenhæng i forhold til Danmarks nationalværdi: natur- og kulturlandskaberne. Grønt Danmarkskort gør os netop i stand til at gøre de rigtige ting.

Et andet eksempel hvor vi siger det rigtige, men desværre ikke gør de rigtige ting, er at man fastholder lempelserne i de kystnære zoner. Kysterne er på en gang nogle af de mest attraktive og mest sårbare områder i Danmark.

Hvorfor har det ikke nok betydning for beslutningstagerne at sikre en evaluering af projekter i de eksisterende forsøgsordninger, før man giver flere dispensationer og tilladelser?

For når det gælder mange andre projekter i by og land, er vi efterhånden blevet dygtige til at dokumentere med grundige og helhedsorienterede analyser af bæredygtighedsaspekter, både fysisk, socialt/samfundsmæssigt og økonomisk.

Derfor kan vi ikke lade være med at bekymre os over at der tilsyneladende ikke bliver udvist omhu med krav om evaluering i forsøgsordningens projekter.

Når man eksempelvis nærlæser turismepotentialet i et prospekt, så er det ofte vurderet ret højt.

Og det gælder stort set alle prospekter. Det er som om de samme turister bliver talt med flere gange. Hvordan sikrer vi os imod overkapacitet? Bæredygtighed er helhedsorienteret tænkning.

Bedre øje for balancen
En tværgående analyse og evaluering er ønskelig på flere planer. Det gælder også i forhold til tværgående evaluering af om byggerierne rent faktisk viser sig at være udført i samspil med de landskabelige omgivelser.

Så ville vi kunne præcisere vores krav og forbehold til kommende byggerier på et oplyst grundlag, fordi vi ved hvad der skal til – og hvad der ikke virkede efter hensigten.

Derfor igen: Med øje for helhed og sammenhæng i den fysiske planlægning kan vi sørge for at gøre de rigtige ting.

Et Danmark i bedre balance er et vigtigt fælles mål. Vi ønsker vækst og udvikling i hele landet. Men med de foreslåede lempelser er der sået tvivl om fingerplanens betydning i fremtiden.

Det er en god idé lige at sikre sig, at de indtil nu nøje planlagte naturmæssige og rekreative kvaliteter i hovedstadsområdet ikke bringes i fare for ny bebyggelse og medfølgende privatisering af områder. Det vil jo fremme ubalancen – med reduceret tilgængelighed til naturen og til gengæld øget mulighed for lukrativt byggeri i hovedstadsområdet, hvor der i forvejen er høj koncentration af det.

Det var vel det omvendte der var meningen, var det ikke?